Sådan forebygger du sexchikane

10 gode råd fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv giver her nogle gode råd til ledelsesmæssige fokusområder i forebyggelsen af og håndteringen af sexchikane.  


Af Tina Buch Olsson, chefkonsulent i Dansk Erhverv, oktober 2020

At forebygge og håndtere sexuel chikane på arbejdspladsen er et fælles ansvar. Medarbejderne har ansvaret for at udvise respektfuld adfærd overfor hinanden samt at respektere, at grænser kan være forskellige, men ledelsen og den enkelte leder spiller en stor rolle i dels at skabe en kultur, der kan forhindre sexchikane, dels at sætte ind overfor krænkende adfærd.

Gode råd til at forebygge og håndtere sexuel chikane:

#1. Beslut, formulere og kommuniker, hvilken omgangstone og adfærd, der er acceptabel på arbejdspladsen samt hvilken omgangstone og adfærd, der ikke er acceptabel.

#2. En beskrevet personalepolitik på området kan bruges til at belyse ovenstående. Derudover kan en beskrevet personalepolitik sikre, at både ledere og medarbejdere har en fælles referenceramme, og dermed gør det lettere for både ledere og medarbejdere at vurdere, hvad der er virksomhedens holdning – generelt og i enkeltsager. Brug også politikken til at beskrive de ansættelsesretlige konsekvenser af sexuel chikane.

Hvis din virksomhed er medlem af Dansk Erhverv, finder du her et bud på en personalepolitik, som forebygger sexchikane på arbejdspladsen. 

#3. Kommuniker politik/holdninger til medarbejderne og sørg for at den er tilgængelig, fx på intranet og i personalehåndbog. Kommuniker politik og holdninger til nyansatte og eventuelt til kandidater på jobsamtalen, så kandidaterne kan se, hvad ledelsen lægger vægt på i kultur og adfærd.

#4. Skab rum for at medarbejdere, der føler sig krænkede vil komme til ledelse eller HR ved at kommunikere, at virksomheden lægger vægt på, at medarbejderne vil gøre dette og at henvendelse vil blive opfattet positivt.

#5. Sæt øjeblikkeligt ind, hvis én eller flere medarbejdere ikke følger politikken/adfærdsreglerne. Det er lederens ret og pligt at sætte ind overfor uacceptabel adfærd i virksomheden – også når det gælder sexuel chikane.

Læs også: Ledelse mod magtmisbrug og sexchikane

#6. Hvis lederen ikke kender hverken den krænkende eller krænkede, kan ledelsen vise sin holdning ved at adressere politikken og holdninger i det samlede team/afdeling og gentage opfordringen om at den krænkede henvender sig til leder eller HR.

#7. Kender lederen både den krænkede og den krænkende kan lederen og evt. HR samle begge parter og som mægler få belyst sagen fra begge sider.

#8. Opfølgning er afgørende, hvis lederen skal sikre sig, at adfærd ændres som ønsket. Følg op med samtaler med både den krænkede og den krænkende.

#9. Husk løbende at sætte fokus på både acceptabel og ikke acceptabel adfærd, så ledelsen sikrer sig, at indsatsen ikke medfører misforståelser mellem medarbejderne og at ledelsen fastholder det, der fungerer godt i kulturen. Pas på at en god, tillidsfuld og ærlig omgangstone ikke sættes over styr ved også at stille skarpt på, hvad der er god adfærd på arbejdspladsen.

#10. Stil krav til medarbejderne om at tage ansvar for at sexuel chikane ikke forekommer på arbejdspladsen og stil krav til alle ledere om at sætte ind overfor uacceptabel adfærd.

Læs også: Hvordan stopper ledere sexisme?

Har du spørgsmål?

Thomas Hanssen

 

Thomas Hanssen
Direktør, Direktionen

T: +45 2098 3911
M: tha@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Læs også

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.