Danmark i gang igen
CfL-Briefing
Hvordan finder vi fodfæste efter krisen? Det har været omdrejningspunktet i CfLs toplederstafet, hvor vi uge efter uge har givet ordet til direktører i en række af CfLs medlemsvirksomheder.
Toplederstafetten vidner om, at vi har oplevet coronakrisen og dens konsekvenser forskelligt. For nogle blev den The Perfect Storm, for andre mindre bump på vejen.
Fællesnævneren er, at alle har høstet erfaringer, der er værd at dele, og i samarbejde med Dansk Erhverv og Djøf inviterer vi til CfL-Briefing under overskriften Danmark i gang igen.
Mød en række af de direktører, der har deltaget i stafetten og få deres bud på, hvordan vi kommer videre med grøn omstilling og ny organisering. Debatten faciliteres af Thomas Larsen, kommentator på Berlingske.
Du møder blandt andre:
Thomas Woldbye, CEO i Københavns Lufthavne, Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pension Danmark, Tomas Therkildsen, adm. direktør i Djøf, Ane Arnth Jensen, vice adm. direktør i FinansDanmark, Linda Garlov, direktør i AJKS og Per Bennetsen, regionsdirektør i Region Sjælland.
Efter debatten byder vi på mad og drikke i gårdhaven.