CfLs privatlivspolitik
Retningslinjer for behandling af cookies og personoplysninger.
Ved besøg på CfLs hjemmeside accepterer du nedenstående privatlivspolitik.
1. Cookies
1.1 Generelt om CfLs Cookiepolitik:
Når du klikker dig ind på hjemmesiden indsamler CfL oplysninger om din adfærd på websitet. Nedenfor kan du læse om de informationer, der indsamles, herunder hvordan oplysningerne behandles, hvad de bruges til, hvem der har adgang til oplysningerne og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende de indsamlede oplysninger.
CfL indsamler oplysninger om dig på to måder:
- Ved brug af cookies
- Ved at du selv afgiver oplysninger
1.2 Generelt om cookies
1,2,1 Hvad er cookies?
Første gang du besøger en af CfLs hjemmesider modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser (f.eks. Internet Explorer, Firefox, Chrome, Safari, Opera el. lign.), og som registrerer dig som unik bruger. Cookies gør det lettere at anvende internettet, fordi du ikke hele tiden skal begynde forfra. Websitet kan med andre ord bruge en cookie til at huske information om dine præferencer.
1.2.2 Hvad bruger vi cookies til?
Cookies er med til at fortælle CfL om dit besøg.
For at fastlægge, hvem der besøger CfLs hjemmeside, bruger vi cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Her indsamler vi informationer om, hvor lang tid du besøger hjemmesiden, hvilke sektioner og hvor mange artikler du læser, om din computer har besøgt os før, hvilken browser og styresystem du bruger, IP-numre, hvilke sider du ser osv.
1.2.3 Hvor længe opbevarer vi cookies?
De cookies, der er sendt til dig, vil blive opbevaret på dit udstyr i et varieret antal måneder fra sidste gang du var inde på en af CfLs hjemmesider. Hver gang du genbesøger hjemmesiden, forlænges perioden. De pågældende cookies slettes automatisk efter deres udløb. Du kan læse nedenstående om, hvordan du kan slette disse cookies.
1.2.4 Hvordan undgår du cookies?
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din harddisk eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie.
1.3 Hvilke typer cookies bruger vi?
1.3.1 Nødvendige
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies.
1.3.2 Præferencer
Præference-cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog eller den region, du befinder dig i.
1.3.3 Statistik
Statistik-cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
1.3.4 Marketing
Marketing-cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts annoncører.
Du kan selv administrere, hvilke cookies du vil acceptere på vores hjemmeside her
1.3.2 Vi placerer cookies på din enhed fra følgende samarbejdspartnere:
Når du besøger cfl.dk, bliver dit besøg delt med Google, for at vi kan lave statistik og forbedre vores hjemmeside, måle effektiviteten af vores markedsføring og for at målrette annoncer til dig.
Statistisk, anonymiseret data opbevares til de mister forretningsrelevans.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med Google. Google kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Når du besøger cfl.dk, bliver dit besøg delt med Facebook, for at vi kan lave statistik og forbedre vores hjemmeside, måle effektiviteten af vores markedsføring og for at målrette annoncer til dig.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med Facebook. Facebook kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
LinkedIn
Når du besøger cfl.dk, bliver dit besøg delt med LinkedIn, for at vi kan lave statistik og forbedre vores hjemmeside, måle effektiviteten af vores markedsføring og for at målrette annoncer til dig.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med LinkedIn. LinkedIn kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Zapier
Zapier indsamler navn, e-mail, virksomhed, stilling og telefonnummer fra Facebook og/eller LinkedIn i forbindelse med eksempelvis download af materiale eller tilmelding til nyhedsbrev, kurser og events. Disse data sendes videre til ActiveCampaign og Dynamics 365.
ActiveCampaign
Når du besøger cfl.dk, bliver dit besøg registreret hos ActiveCampaign, for at vi kan lave statistik og forbedre vores hjemmeside, måle effektiviteten af vores markedsføring og for at målrette markedsføring til dig.
Når du aktivt afgiver oplysninger/permission i en formular på siden, kan vi tage kontakt til dig som del af vores markedsføring.
Som modtager af vores elektroniske nyhedsbrev registrerer ActiveCampaign information om hvordan du interagerer med nyhedsbrevet. Dette kan være åbning af emails eller klik på links. Dette gør vi for at måle effekten af vores markedsføring og for at vi kan forbedre brugeroplevelsen ved at sende relevant kommunikation. Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke ved at afmelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket, som ligger nederst i hvert nyhedsbrev.
2. Personoplysninger
2.1 Hvad er personoplysninger?
CfL beder om dine personlige og brugerrelaterede oplysninger, når du tilmelder dig nyhedsbreve, konkurrencer m.v. Det er primært oplysninger som navn, jobtitel, virksomhed/organisation, telefonnummer og e-mail, men kan også være oplysninger om købshistorik, interesser osv. Afgivelse af øvrige oplysninger i forbindelse med køb eller tilmelding til en service er frivilligt.
2.2 Hvad bruger vi personoplysninger til?
De personoplysninger vi indsamler om dig, når du fx. opretter en profil på CfLs digitale platforme, bruges først og fremmest til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vore produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold, der er tilpasset dine interesser.
Oplysningerne bliver kun videreført til 3. part, når der er tale om kursusafholdelser hos underleverandører.
Har du givet samtykke til at modtage direkte markedsføring med nyheder og tilbud m.v., kan vi også bruge de indsamlede oplysninger til at målrette den markedsføring du modtager via telefon, brev eller elektroniske medier.
2.3 Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt.
2.4 Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Ifm. jobansøgninger opbevarer vi ansøgninger og data i op til et år.
2.5 Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.
Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
2.6 Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: persondata@cfl.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.
2.7 Ændringer i behandlingen af personoplysninger
Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgelig datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside.
3. HR-jura Hotline
Alle henvendelser til HR-jura Hotlinen registreres af den rådgiver, som modtager opkaldet eller e-mailen. Henvendelsen registreres på virksomheden eller på den medarbejder i virksomheden, som har rettet henvendelse, og under et stikord, som beskriver det emne, henvendelsen vedrører.
Der registres ikke personhenførbare oplysninger om den eller de medarbejdere i virksomheden, som henvendelsen vedrører.
Registreringen sker af hensyn til CfLs rådgiveransvar og til statistiske formål.
4. Datasikkerhed og etik ved anvendelse af CfLs persontest
CfL og de personer, der anvender vores test, forpligter sig til at overholde en række regler og retningslinjer med hensyn til behandling af personoplysninger og med hensyn til etik ved brug af erhvervsrettede persontest. Som testtager har du gennem lov om behandling af personoplysninger bl.a. følgende rettigheder:
- Dit testresultat skal opbevares fortroligt og må kun videregives med dit samtykke.
- Dit testresultat må ikke opbevares udover en fastsat tidsperiode.
- Du har til enhver tid ret til at kræve dine testresultater destrueret.
CfL (dengang Dansk Management Forum) har i samarbejde med en række andre testudbydere og interesseorganisationer yderligere opstillet et sæt kvalitetskrav vedr. professionel personvurdering i offentlige og private virksomheder. Disse kvalitetskrav inkorporerer Dansk Psykologforenings etiske retningslinjer for brug af test i erhvervslivet og vedrører både kvalitet af selve testværktøjet såvel som fairness i forbindelse med testtilbagemelding og fortolkning/anvendelse af dine testresultater. Det gøres f.eks. gældende at:
- du skal have eksplicit kendskab til indholdet af, hvad og hvordan der rapporteres videre fra testforløbet.
- du skal informeres om konsekvenserne ved at fravælge testning, før du træffer valg, om du vil tage testen.
- testresultatet skal betragtes som en række hypoteser, der danner udgangspunkt for en videre dialog, og beslutninger eller rådgivning må aldrig baseres på testresultatet alene
- den, der giver dig tilbagemelding på testen, skal kommunikere med respekt for dig og eventuelle andre involverede parter.
- mundtlig og skriftlig vidererapportering af testresultater og indhold af testtilbagmeldingssamtale må udelukkende omfatte information, som er relevant for det formål, hvormed du er blevet testet.
- der skal være overensstemmelse mellem valg af test og formål med testningen, og den, der administrerer testen, skal have et grundigt kendskab til testen, herunder være opmærksom på testens styrker og svagheder.
- der skal foreligge dokumentation for gyldigheden af den anvendte test, og dine testresultater skal vurderes på baggrund af sammenligning med testresultater for en relevant gruppe.
Alle med ret til at bruge CfLs persontest er uddannet og eksamineret i brugen af testene hos CfL og har opnået deres autorisation under forudsætning af, at ovenstående retningslinjer efterleves. Med hensyn til krav om testværktøjets kvalitet, så foretager CfL kontinuerligt efterprøvning og dokumentation af testenes gyldighed og tilvejebringer løbende et opdateret sammenligningsgrundlag for individuelle testresultater. Testværktøjets kvalitet på disse områder er af fælles interesse for både dig, og den der tester dig: høj kvalitet modvirker fejlagtige fortolkninger og tilfældighed i vurderingen af dine testresultater.
Du kan stifte bekendtskab med den fulde ordlyd af lov om behandling af personoplysninger og de kvalitetskrav for personvurdering, som CfL tilslutter sig, ved at følge linkene herunder. Hvis du læser videre på nærværende side, vil CfL uddybe aspekter vedrørende fortrolighed og opbevaring af din testbesvarelse og forsøge at opklare nogle af de spørgsmål, du som testtager måtte have i forbindelse med vilkårene for din testning.
Datatilsynet (her finder du "lov om behandling af personoplysninger") www.personvurdering.dk (etiske retningslinjer og kvalitetskrav)
4.1 Hvor længe opbevares oplysninger om mig?
Dit navn og dine kontaktinformationer slettes automatisk fra systemets database 4 måneder efter dit login. Den virksomhed, der tester dig, har herefter ingen mulighed for at kalde dig eller dine testresultater frem igen i systemet. Hvis virksomheden printer rapporter ud og gemmer dem til senere brug, skal den testansvarlige informere dig om, hvor længe disse papirer opbevares, før de destrueres. Da testresultater har begrænset gyldighed, vil der sjældent være begrundelse for at opbevare testresultater i mere end 6 måneder. Bemærk i øvrigt, at du når som helst har ret til at få testresultater slettet, uanset om det er på papir eller i elektronisk form. Hvis du ønsker dine testresultater slettet, skal du rette henvendelse til den, der tester dig.
4.2 Hvem har adgang til mine testresultater?
Den eneste, der pr. automatik har adgang til dine personlige testresultater i systemet, er den person, der tester dig, og som har mailet adgangskode og loginnavn til dig.
Systemet rummer mulighed for, at vedkommende kan lade en eller flere andre brugere af systemet se dine testresultater, f.eks. hvis testforløbet finder sted i et samarbejde mellem flere personer, eller hvis pågældende bliver forhindret i at give dig testtilbagemelding og må videregive opgaven til en kollega. Med hensyn til udskrifter
fra systemet gælder samme regler for opbevaring og fortrolighed som for elektroniske data. Adgangen skal begrænses til betroet personale, og dine testresultater skal opbevares aflåst.
Fortroligheden af dine testresultater – dvs. hvilke personer/virksomheder der har adgang til dine testresultater, hvilke personer der informeres om dem, og i hvilket omfang det sker – skal i alle tilfælde præciseres for dig af den person, der forestår din testning. Efterfølgende videregivelse af oplysninger om dig til personer eller virksomheder, som ikke i første omgang er præciseret for dig, må kun ske med din forudgående accept.
Det er de(n) person(er) og virksomhed(er), der forestår din testning og tilbagemelding, som er ansvarlig for, at lovgivningen vedrørende fortrolighed og opbevaring overholdes, for så vidt angår autoriseret adgang og udskrifter af testresultater. Brud herpå vil have konsekvenser for testbrugerens ret til at anvende CfLs persontest og kan indklages til datatilsynet.
4.3 Hvordan sikres den elektroniske adgang til mine testresultater?
Det er CfLs ansvar at træffe sikkerhedsforanstaltninger for at sikre adgang til data, for så vidt angår elektronisk opbevaring i vores datasystem. CfL skal sikre midler til, at kun autoriserede personer kan opnå adgang til systemet, og at kommunikation frem og tilbage mellem din computer og systemets server ikke kan opsnappes af tredje part. Systemet er i alle led sikret med adgangskoder, så der er fuld kontrol med hvem, der har adgang til hvad og i hvilket omfang.
Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning krypteres al kommunikation mellem systemet og din computer. Krypteringen sker med såkaldt SSL (Secure Socket Layer), symboliseret ved en lille hængelås i browserens nedre højre hjørne. SSL-kryptering sikrer, at de data, der sendes frem og tilbage mellem din computer og CfLs server, er meningsløse for personer, der måtte opsnappe denne kommunikation undervejs mellem computer og server. Endvidere sikres at de meddelelser, du modtager fra vores server, ikke kommer fra tredje part. Du kan således være sikker på, at det rent faktisk er CfLs hjemmeside, du er logget ind på, og at dine data ikke havner andetsteds.
SSL-kryptering fås i flere forskellige styrker. CfL benytter en krypteringsstyrke (256-bit), der for nuværende anses for at være praktisk ubrydelig. Hvis du bruger en meget gammel browserversion er det muligt, at den kun understøtter en svagere krypteringstandard (128-bit), som dog også opfylder Datatilsynets krav, når det gælder den type data, der opereres med i dette system. Hvis du har en ældre browserversion, bør du dog overveje at opgradere til en nyere version, da et højere sikkerhedsniveau også vil være dig til gavn i andre sammenhænge.
4.4 Jeg skal give samtykke til, at min besvarelse må indgå i CfLs statistik. Hvad skal CfL bruge dette til, og hvilke oplysninger er det egentlig, som indgår i statistikken?
Når du besvarer en test, sendes din testbesvarelse videre til CfLs statistiske database. Alle svar, som du afgiver i forbindelse med testen – bortset fra dit navn, dit loginnavn, adgangskode og kontaktoplysninger – gemmes i denne database. Dette gælder således køn, alder, uddannelsesniveau, stillingsbetegnelse (valgfrit), stillingsniveau, etc. Disse data anvendes til at finde gennemsnit for forskellige befolkningsgrupper og er nødvendige for vores arbejde med at sikre testenes kvalitet og for deres videreudvikling. Der er ingen mulighed for at identificere dig personligt i denne database, og databasen er kun tilgængelig for de personer i CfL, der arbejder med at sikre testens kvalitet i statistisk henseende. Da data kun eksisterer i anonymiseret form i denne database, er det ikke muligt at specificere sletning af svar til en identificeret person, og i modsætning til din personlige testbesvarelse, kan vi derfor ikke tilbagekalde din testbesvarelse fra vores statistik, efter at testen er besvaret.
4.5 Oversigt over CfLs underdatabehandlere på testværktøjer
Gruppe 1:
CfL-Leadership Focus Profile (LFP)
CfL-Personality Focus Profile – 12 Factor (BTB),
CfL-Personality Focus Profile – 6 Factor (OTS)
CfL-Ability Focus Profiles (EFP)
Driftsserver og backup-server driftes af Scannet A/S, Birkemose Allé 1, 6000 Kolding.
Gruppe 2:
Jungiansk Typeindeks (JTI)
Driftserver er hos Hetzner Online AG i Tyskland. Backup-server er hos Amazon S3 Irland.
Gruppe 3:
Decision Dynamics Karrieremodel
Decision Dynamics Decision Styles
Driftsserver og backup-server driftes af Decision Dynamics i Lund og er placeret i Sverige.
Gruppe 4
Connector Ability 2.1
Reflector BigFive 2.1
Underleverandør Cortal Danmark/PI C0mpany
Driftsserver og backup-server driftes af Rackspace og er placeret i UK.
Gruppe 5
Surveyinstrumentet Leadership Equity Assessment (LEA)
Underleverandør Falkenberg og Lynggaard i Aarhus
Driftsserver og backup-server driftes af Persona Global Sausalito CA, USA
Driftsserver og backup-server er placeret i USA.
Persona Global er omfattet af EU’s Privacy Shield
Gruppe 6
SLX identificering af lederstil
Underleverandør Blanchard International Group, San Diego CA USA
Driftsserver og backup-server driftes af Learnifier/Dabox og er placeret i Sverige.
5. Særligt vedrørende netværk
Billeder: Der vil til nogle netværksmøder blive taget situationsbilleder. Billederne vil blive lagt op på netværkets online platform, hvor netværksdeltagerne kan se hvad der er sket på møderne. Det er kun netværkets deltagere, samt netværkets rådgiver og administrative assistent, der har adgang til. Hvis en netværksdeltager ønsker at bruge et situationsbillede i egen organisation/anden sammenhæng, skal der indhentes samtykke fra netværket. Du kan altid få slettet billeder, hvor du er på ved at rette henvendelse netvaerk@cfl.dk
Høringstekster: Når du som kandidat søger om optagelse i et netværk, vil det være på baggrund af en høringstekst der sendes ud til de øvrige deltagere på netværkets online platform. Høringsteksten er en præsentation af dig selv, som du selv skriver. Formålet med høringsteksten er, at de øvrige netværksdeltagere kan vurdere, om din profil passer ind i netværket. Når høringsfristen er udløbet vil høringsteksten blive slettet og ikke længere være tilgængelig. Hvis der kommer indsigelse mod at du indtræder i netværket, vil du blive orienteret herom af netværkets rådgiver.
Kontakt
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos CfL, skal du rette henvendelse til persondata@cfl.dk eller på telefon 70 23 00 22. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.
Med venlig hilsen
CfL København
Folke Bernadottes Allé 45
2100 København Ø
info@cfl.dk
T: 7023 0022
Sidst opdateret 15. juni 2022