Motivation og karriere

Velkommen til HR-Klubhusmøde. Hvordan kan HR være med til at genstarte de danske organisationer?

Gratis for medlemmer

På tærsklen til genåbningen af Danmark har CfL i samarbejde med Humane Engage kortlagt den mentale sundhed på danske arbejdspladser. Den omfattende undersøgelse dokumenterer, at medarbejdernes trivsel er faldet markant det seneste år, så både ledere og HR står foran en hasteopgave.

Den mentale sundhed skal løftes, og det er her motivation og karriereudvikling kommer ind i billedet.

Som et nyt initiativ tilbyder CfL nu HR-Klubhusmøder med ny inspiration og ny viden om emner, der er særligt relevante for HR. Formaet er det samme som på de øvrige CfL-Klubhusmøder med ekspertoplæg, cases med best practice og diskussioner, men både oplæg og diskussioner handler om HRs rolle.

Temaet på det første møde er, hvordan HR kan arbejde med motivation og karriere for at genstarte de danske organisationer. Dagens vært er Anja Neiiendam, direktør i CfL. Deltag selv i diskussionen med afsæt i oplæg fra: 

  • Caroline Stadsbjerg, erhvervspsykolog i Human Engage
  • Thomas Clement-Christensen, People and Culture Lead, Coloplast
  • Dorte-Pia Ravnsbæk, underdirektør i Administrations- og Servicestyrelsen i Skatteministeriet 

Skab fornyet motivation under forandringsprocesser

Ved Caroline Stadsbjerg, erhvervspsykolog i Human Engage

Der forskes løbende i motivation, psykologiske behov og sociale kontekster, og en af de nyere teorier er self determination, der blev grundlagt i 1980’erne. Den kan ikke stå alene, men hvad har teorien at byde på i den aktuelle situation, hvor vores mentale overskud er ved at være i bund? Og hvordan imødekommer vi alle de nye forandringer, der uvægerligt vil opstå, når vi vender tilbage til arbejdspladserne?

Få et bud fra Caroline Stadsbjerg, der er uddannet psykolog ved Århus Universitet, og som er en af de bærende kræfter bag undersøgelsen om metal sundhed, som CfL har udarbejdet i samarbejde med Human Engage.  

Nye perspektiver på karrierebegrebet

Ved Thomas Clement-Christensen, People and Culture Lead, Coloplast

Det seneste år har skubbet til udviklingen med større fleksibilitet og ny organisering på de danske arbejdspladser, men hvor dybt stikker forandringerne? Er vi klar til at sige farvel til vores fast definerede forestillinger om lederkompetencer og karrieresystemer? Og hvordan skal vi definere karriere i fremtiden?

Få et bud fra Thomas Clement-Christensen, People and Culture Lead, Coloplast, der har 20 års erfaring som erhvervspsykolog og har en bred baggrund med både psykologi og HR fra store, danske og udenlandske virksomheder, herunder Demant, LEO Pharma, Getinge og Deloitte.

Motivation, karriere og fastholdelse er strategisk vigtigt

Ved Dorte-Pia Ravnsbæk, underdirektør i Administrations- og Servicestyrelsen i Skatteministeriet

Skatteministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser med ca. 10.500 medarbejdere, og de kommende år skal der rekrutteres flere end 3.000 nye kollegaer. Det er en strategisk opgave at sikre, at alle medarbejdere er fagligt dygtige, og at de tillige har de rette personlige kompetencer. Dertil kommer krav fra medarbejdere om nye arbejdsformer og -balancer i en foranderlig tid.

Hør Dorte-Pia Ravnsbæk fortælle om de strategiske mål i Administrations- og Servicestyrelsen for rekruttering og fastholdelse af fremtidens medarbejdere. Få indsigt i, hvilke konkrete operative tiltag styrelsen arbejder med, herunder karrierelandkort, akademier og digitale udviklingsplaner. 

Tilmeld dig arrangementet

Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik