Innovation og en stram styring af processerne er forudsætningen for, at IKEA kommer i mål med omstillingen fra lineær til cirkulær økonomi. Få et sjældent indblik i, hvordan den globale koncern arbejder med bæredygtighed.
Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, opdateret april 2023.
IKEA, verdens største butikskæde for boligindretning, har taget hul på en gigantisk forandring, der går ud på at gentænke forretningsmodellen, så den i højere grad bygger på cirkulær økonomi.
Centralt i processen står Pia Huusfelt, Global Business Leader i IKEA Group.
På CfL-Klubhusmødet om forandringsledelse (oktober 2019, red.), gav hun et sjældent indblik i maskinrummet i den globale koncern, hvor omstillingen fra lineær til cirkulær økonomi står som et af de øverste punkter på dagsorden.
Pia Huusfelt leder et globalt team på otte specialister inden for analytic, change management og projektledelse, og hun har selv mandat til at gå til lederne af de enkelte forretningsområder.
Redesign at vækst og profit
Cirkulær økonomi handler grundlæggende om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Modellen bryder med den lineære værdikæde, hvor vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger – og smider ud.
Der går utrolig mange ressourcer tabt i den lineære økonomi, og i IKEAS omstilling til cirkulær økonomi er ressourceknaphed da også en væsentlig driver.
Artiklen fortsætter under billedet
”Som det er lige nu, forbruger vi 1,6 gange jordens naturlige ressourcer. I 2030 stiger det tal til tre gange, primært fordi verdens middelklasse vokser. Ingen har et svar på, hvad vi præcist skal gøre, men jeg repræsenterer en virksomhed, der har så stor impact, at vi selvfølgelig også tager et ansvar,” lød det fra Pia Huusfelt, der uddybede:
”Klimaforandringer betyder, at der ganske enkelt ikke er ressourcer og materialer nok til vækst. Vi skal vokse, alle vil vokse, så hvordan gør vi det? Det er den ene årsag til vores forandring. Den anden er, at også forbrugerne har ændret adfærd, så spørgsmålet er, hvordan man kan redesigne vækst og profit, uden at det skader planeten?”
Fra masseforbrug til massecirkulation
For at illustrere, hvor gennemgribende forandringerne er, skal vi en tur tilbage til 1943, hvor Ingvar Kamprad grundlagde IKEA. Hans vision var fra begyndelsen at skabte bedre hjem for alle: To create a better everyday life for the many people, som visionen lyder den dag i dag.
Det lykkedes for Ingvard Kamprad, der døde som 91-årig i januar 2018. IKEA er i dag verdens største møbelkæde båret af en mission om vækst og volumen.
”Med cirkulær økonomi skal vi gå fra masseforbrug til massecirkulation, og det er klar, det er ekstremt kontroversielt. Skal vi nu sælge mindre?” spurgte Pia Huusfelt, der fremhævede, at koncernen har forpligtet sig til, at samtlige produkter i 2030 skal være fremstillet i den cirkulære værdikæde.
Det betyder, at alt materiale på en eller anden måde skal genanvendes. Desuden skal IKEA spille en hel ny rolle i forhold til kunderne.
Formlen for det gode liv
IKEA bruger med Pia Huusfelts formulering ”rigtig, rigtig meget tid hos kunderne”, og for at forstå forbrugerne har det cirkulære team været på etnografisk feltarbejde på 11 markeder i hele verden.
IKEA har optrådt som anonym afsender, og det overordnede spørgsmål i studierne har lydt: Hvad er et godt liv for dig? Feltstudierne har - ikke overraskende - afdækket geografiske forskelle, men de har også givet indsigter, der peger i retning af universelle forbrugertrends:
- Vi ønsker at undgå spild
- Vi ser værdien i ting og værdsætter dem
- Vi er bevidste om vores indflydelse; aktivismen er vågnet
- Vi ønsker at være en del af ændringen
De universelle trends skal levere en del af svaret på IKEAs fremtidige forretningsmodel.
”Skal vi udleje produkter? Skal vi hjælpe kunderne med at passe og pleje deres ting? Skal vi tilbyde reparation? Skal vi skabe en infrastruktur, der gør det nemme for forbrugerne at bytte eller komme af med ting?”
Mulighederne er mange, forklarede Pia Huusfelt, der også pegede på, at vi har nået et mæthedspunkt for forbrug på mange markeder, hvor man begynder at reflektere over sit forbrug. Reflective consumption er en ny trend - især blandt unge i den vestlige verden:
”Når jeg læser, at økonomerne ikke forstår, hvorfor opsvinget ikke tager fart, så tænker jeg, at de ikke har fattet noget som helst. Det kan godt være, at sporene fra finanskrisen skræmmer, men det handler ikke kun om, at vi ikke tør tage risici. Det kan jo også være, at vi simpelthen har fået nok.”
Sprint på max tre uger
Innovation er nøgleordet i IKEAs forandring, og stram styring af processerne er et næsten ufravigeligt krav. Pia Huusfelt opererer med en model i tre niveauer:
- På første niveau undersøges nye muligheder inden for core business, det vil sige på eksisterende markeder.
- På næste niveau handler det om de tilstødende markeder, hvor man undersøger mulighederne i forhold til nye kundesegmenter.
- På niveau tre sker den egentlige transformation. Det er her, kunderne møder noget, de aldrig har set før. Og det er her, virksomheden aldrig har prøvet det før. Det er det, IKEA tilstræber.
Tre ugers sprint, ofte med design thinking som metode, er en etableret del af IKEAs innovationsarbejde. Et team indleder med en workshop, hvor ideer testes - eller kasseres. Herefter kommer fasen med prototyper, og endelig skal ideerne trykprøves:
- Er der nok folk, der vil have produktet eller ydelsen?
- Lever det op til IKEAs egne værdier og målsætninger?
- Er der forretning i det?
Hvert sprint må ikke tage mere end to-tre uger, og fail fast gælder i hele processen. Dårlige ideer skal dræbes hurtigt.
”Innovation er jo risikofyldt ad h… til, så det handler om at turde – og at give slip på sine medarbejdere. Mit team har været total selvstyrende. Kun målet og modellen har ligget fast.”
5 anbefalinger om forandringsledelse
Et er, hvad en global koncern som IKEA kan søsætte af forandrings- og innovationsprocesser. Noget andet er, om de kan overføres til andre organisationer.
Her er Pia Huusfelts bedste anbefalinger, så døm selv.
1. Identificer problemet
”Tal med nogle mennesker. Du kan simpelthen ikke innovere fra et skrivebord. Du har kun din egen viden og den er bias, da du er en del af en virksomhedskultur.”
2. Elsk problemet
”Jeg har selv en HR-baggrund, hvor vi ikke måtte tale om problemer, men kun se muligheder. Det er sådan set rigtigt på det private plan, men i forhold til at udvikle forretningsmodeller, skal man virkelig kunne forstå problemet - elske det - for at kunne løse det.
3. Få forretningen med
”Involver og arbejd sammen på tværs af alle enheder. Innovation skal aldrig ejes af innovationsafdelingen. Det skal ejes af linjefunktionen. Det skal ud i forretningen, så sørg for at bygge bro mellem afdelingerne.”
4. Sørg for godt lobbyarbejde
”Dyrk dine stakeholdere og invester tungt i forvaltning af interessenter. Det har taget mig næsten to år at vinde genlyd i koncernens forskellige forretningsenheder og få forklaret, hvad cirkulær økonomi er for en størrelse, og hvad hele omstillingen går ud på.
5. Vis mod
”Det er jo risikofyldt ad h… til, så det handler om at turde – og at give slip på sine medarbejdere. Mit team har været total selvstyrende. Kun målet og modellen har ligget fast. ”
Læs også: Er det en ledelsesopgave at redde verdenshavene?
