”Det største udbytte er adgangen til andre lederes viden og erfaringer”

Hvad siger kunderne om CfLs netværk? Vi har spurgt Vibe Glitsø, Senior Director i Novozymes, der er med i et af CfLs direktørnetværk.

CfL, april 2021

Hvad får du ud af at være med i et CfL-Netværk?

”For mig betyder det noget, at det er et eksternt netværk. Man får adgang til nogen, der har et andet syn på verden end ens kolleger, og jeg synes, jeg lærer noget af folk med et andet og måske bredere erfaringsgrundlag. Der er mange dygtige folk med i netværket. De har en række erfaringer, som jeg finder dybt interessante, og det er nok min primære grund til at deltage i netværket”

”En anden adgang til viden i netværket er de faglige emner og de eksterne oplægsholdere, som vi løbende inviterer. Vi kan selv være med til at influere emnerne, og på den måde får vi adgang til både meget og meget forskelligt information.” 

Artiklen fortsætter under boksen.

Det største udbytte er adgangen til andre lederes viden og erfaringer, hvor man også selv har mulighed for at bringe problemstillinger op og få gode råd fra andre, der er uafhængige og har et blik udefra. Det giver noget helt andet, end hvis man spørger sine kolleger.

Manglende tid bliver ofte fremført som en barriere for at deltage i et netværk. Hvad er din holdning til det?

”Der kan altid sættes spørgsmålstegn ved, hvordan man investerer sin tid i forhold til udbyttet, men så længe jeg får noget ud af det, vil jeg gerne investere i netværket. Jeg sparrer tid ved at få kondenseret input fra de forskellige indlæg, hvor jeg ellers skulle have sat mig ind i emner på anden vis. Og nogle emner kan du slet ikke finde andre steder i kraft af alle de erfaringer, der er samlet i netværket.”

”Det tæller også med, at netværksmøderne er planlagt lang tid i forvejen, og det er altid fleksibelt, hvis man eksempelvis ikke kan deltage i hele mødet, så jeg opfatter slet ikke tiden som et problem.”

Hvad er dit største udbytte?

”Adgangen til andre lederes viden og erfaringer, hvor man også selv har mulighed for at bringe problemstillinger op og få gode råd fra andre, der er uafhængige og har et blik udefra. Det giver noget helt andet, end hvis man spørger sine kolleger. Inspirationen og refleksionen ved at se tingene fra en anden vinkel, det er det aller vigtigste.”

Læs også: "Netværket er en del af min vedligeholdelse af min faglighed" 

Hør mere om netværket

Vil du deltage i netværket, eller har du spørgsmål? Udfyld formularen nedenfor eller kontakt kompetencerådgiver Thomas Nielsen Ohlin.

Thomas Nielsen Ohlin

Thomas Nielsen Ohlin
Kompetencerådgiver

T: +45 51 54 41 34
M: tno@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.