4,3
Af Jens Holmgren og Christina Nüssler, forfattere og rådgivere, opdateret juni 2024.
Strategibegrebet står aldrig alene. Det optræder i sammenhæng med beslægtede begreber som f.eks. vision og mission, fokusområder og handlingsplaner. Her er vores bud på begreberne.
Vi sondrer mellem begreberne mission og vision. Det er værd at bemærke, at mission typisk er mere robust over tid, da begrebet forbindes med organisationens kerneformål og grundlæggende eksistensberettigelse, mens visionen for en organisation typisk skifter hyppigere, da visionen kan siges at være en retningsgivende ambition for, hvad organisationen ønsker at lykkes med, og hvorledes organisationen ønsker at blive opfattet.
Skiftet i vision sker f.eks. i forbindelse med en ny strategiperiode eller – i det offentlige – i forbindelse med en ny politisk periode med nyt byråd og nye politiske visioner. Vision udtrykker dermed en “fremtidig” ønskværdig tilstand – eller et forventet fremtidigt resultat – skabt af organisationen, mens mission forbindes mere med organisationens grundlæggende afsæt for “at være til”.
Når mission derfor svarer på hvorfor, og vision svarer på hvorhen, svarer strategien i det mere overordnede på hvordan – hvordan får vi indfriet vores forventninger til fremtiden, og hvordan bevæger vi os i den rigtige retning?
Artiklen fortsætter under boksen
Denne tekst om mission og vision er fra bogen ”Strategisk ledelse for offentlige ledere” udgivet på forlaget Samfundslitteratur i 2020. Forfatterne Jens Holmgren og Christina Nüssler har begge arbejdet som rådgivere i CfL. Jens Holmgreen er sektionsleder og lektor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, cand.oecon og ph.d. i strategisk ledelse. Christina Nüssler er chefkonsulent i COK, Center for Offentlige Kompetenceudvikling, og cand.merc. i strategi og ledelse.
De strategiske fokusområder kaldes også for strategiske indsatser, og de søger at svare på hvad:
Hvad er de vigtigste områder for organisationen at holde fokus på, at investere tid og ressourcer i og at give ledelsesopmærksomhed – for at bevæge os mod visionen og evne at realisere strategien?
En nyere og populær betegnelse for strategiske fokusområder er begrebet must-win battles, som trækker referencer tilbage til militærstrategier, og som på ny rullede ind over det strategiske sproglandskab med udgivelsen af bogen af selvsamme navn, Must-Win Battles (Killing m.fl. 2011).
Et must-win battle er et af de vigtigste slag, som en organisation ubetinget skal vinde for at opnå sine overordnede mål. En organisation kan kun have et begrænset antal samtidige must-win battles, for at ledelsen kan have tilstrækkelige ressourcer til at fokusere på disse.
På det helt konkrete plan finder vi betegnelsen handlingsplaner, der er det element i det strategiske arbejde, som kommer tættest på omsætning af strategien til aktiviteter og adfærd. En god handlingsplan hjælper organisationen ved at præcisere mål, aktiviteter, tid og ansvar, så de deltagende ledere, medarbejdere og evt. øvrige nøglepersoner kender forventningerne, har mandat til at handle og kan følge op på indfrielsen af strategien.
Handlingsplaner svarer på hvordan, hvad og hvornår i det helt konkrete.
Sådan arbejder CfL med strategi - fra formål over analyse til eksekvering.
I vores bog bruger vi gentagne gange ordet ”strategiarbejde” som et fællesbegreb for det, der foregår i og omkring strategien. Og med ovenstående betragtninger in mente definerer vi strategiarbejde som følger:
Et arbejde, der ud fra eksterne og interne analyser fastlægger eller forholder sig til organisationens mission, vision og langsigtede mål samt prioriterer særlige fokusområder til indfrielse heraf.
Et arbejde, der også inkluderer udarbejdelsen af handlingsplaner og processer, der søger at omsætte strategien til daglig drift, daglige prioriteringer og daglig praksis – dette under hensyntagen til centrale forhold i det omkringliggende samfund samt interne forhold relateret til struktur, kultur og ressourcer.
Denne definition af elementer i strategiarbejdet indebærer, at arbejdet med strategi har både en “yderside” og en “inderside” i forhold til den pågældende offentlige organisation og de aktører, der har aktier i det strategiske arbejde.
Strategiarbejdet finder altid sted i en kontekst, og på ydersiden er det derfor væsentligt at forholde sig til det omkringliggende samfund, det politiske klima, de teknologiske muligheder og de centrale dagsordener med mere. Samtidig må det strategiske arbejde på indersiden lykkes i en given struktur, kultur og ressource-/kompetencesituation, hvori strategien tager afsæt.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
