Kursus

Agil ledelse

Få viden og værktøjer til agile ledelsestilgange, der håndterer stigende kompleksitet og forandringshastighed.

1 Haender
Download folder om kurset

Afhold kurset hos jer

Alle vores kurser kan leveres som interne forløb i jeres organisation. Læs mere.

På dette kursus opnår du en forståelse for, hvad agil ledelse er samt en række konkrete værktøjer til, hvordan du kan lede dit ansvarsområde med agile metoder. Vi gennemgår og arbejder med agile tilgange til strategi, struktur, processer og ledelseskultur. Du får således en samlet forståelse af, hvad du, som leder for et område, skal kende og kunne for at skifte til en agil ledelsesform.

Undervejs tager vi afsæt i din konkrete ledelseskontekst og arbejder med, hvordan du kan anvende elementer fra kurset.

Forløb og indhold

Kurset gennemføres som en kombination af korte oplæg, sprintinspireret casearbejde i mindre teams og dialog deltagere og underviser imellem.

Du vil på kort tid få indsigt i de vigtigste elementer af agil ledelse og løbende få mulighed for at reflektere over hvordan du som leder kan arbejde med agile teams, kulturer og organisationer.

Målgruppe

Kurset henvender sig både til nye og erfarne ledere, der ønsker viden om, og kompetencer til, at lede agilt. Deltagerne kommer både fra offentlige og private organisationer indenfor forskellige brancher.

Dit udbytte

Du får…

  • indsigt i det agile ledelsesunivers samt forståelse af de agile begreber
  • forståelse for baggrunden for anvendelse af agile ledelsesmetoder og at praksis er en kombination af traditionelle og agile tilgange
  • færdigheder og metoder til at lede et område med en agil tilgang til strategi, struktur, processer og ledelseskultur.

Virksomhedens udbytte

En leder der…

  • forstår, hvordan agile organisationer fungerer i praksis
  • har et overblik over de mest anvendte agile arbejdsformer og metoder
  • tør og har modet til lede agile processer, projekter og kulturer
  • kan skabe ledelsesrum og plads til agilitet
  • har evnen til – både at agere på forandringer og skabe forandringer

Kurset gennemføres over 2 dage med følgende hovedtemaer på dagene:

Dag 1

  • Hvorfor arbejder flere agilt og hvornår er agil ledelse den rette vej at gå?
  • Intro til de agile ledelsesbegreber, værdier og principper
  • Strategi – agile tilgange samt hvordan de adskiller sig fra og kombineres med traditionelle tilgange til strategiudvikling og eksekvering
  • Struktur – agile måder at organisere sin afdeling på så fleksibilitet og tilpasningsdygtighed opnås

Dag 2

  • Processer – agile procesmetoder, herunder intro til Scrum og andre agile metoder som kan bruges på teamniveau og i projekter
  • Ledelse – ledelsesrollen i den agile verden og udviklingen i forståelsen samt forventningerne til lederrollen over tid
  • Den virkelige verden - hvordan agile og traditionelle metoder blandes og hvorfor er det nogen gange giver mening og andre gange slår en ny kultur ihjel.

Kick-start af din personlige rejse ind i agil ledelse

Chefrådgiver: Michael Tolstrup

Michael Tolstrup, Chefrådgiver i CfL. Michael har mange års erfaringer som rådgiver for ledere i større private og offentlige virksomheder, herunder med udvikling om implementering af agile ledelsesmetoder i praksis. Han er desuden en erfaren underviser, facilitator og skribent med klare budskaber, når det gælder strategi og ledelse.

Det siger en tidligere deltager om kurset

Undervisningen var tilrettelagt, så der var tid til oplæg, drøftelser i grupper, drøftelser med hele gruppen, gåture og miljø skift. Emnet var som forventet interessant.

Ofte stillede spørgsmål

Der er gratis parkering, når du er gæst hos CfL. Vi har desuden ladestandere til elbiler. Parkeringsforholdene kan variere hos de forskellige konferencesteder, vi benytter. Tjek derfor på det enkelte konferencesteds hjemmeside.

CfL ligger 200 meter fra Østerport Station i København, hvortil der er gode bus-, tog- og metroforbindelser. Vi bestræber os altid på at lægge internatmodulerne tæt på offentlig transport. Spørg os gerne i forhold til konkrete afholdelser på forretningssupport@cfl.dk.

CfL er en medlemsorganisation for virksomheder. Du kan derfor ikke have et personligt medlemskab. Er du i tvivl, om din virksomhed er medlem af CfL, er du velkommen til at sende os en mail på medlem@cfl.dk. Du kan også finde en liste over medlemsvirksomheder her.

Ja, du kan sagtens tilmelde dig kurset, selvom din virksomhed ikke er medlem af CfL.

Ja, forløbet er med fuld forplejning. Kontakt os gerne på forretningssupport@cfl.dk, hvis du har allergener eller andre hensyn, vi skal være opmærksomme på.

Betaling foregår via faktura. Ved tilmelding angiver du dine og virksomhedens faktureringsoplysninger.

Download kursusfolder om Agil ledelse Hent kursusfolder

Tilmeld dig kurset

Tilmeld dig kurset

Udfyld formularen for at tilmelde dig kurset

Vælg startdato
Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik

Har du behov for sparring, eller har du spørgsmål?

Gitte Kapel
Senior kompetencerådgiver

T: +45 5154 4112
M: gka@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Andre har også kigget på

4,6

Den nye leder

Den nye leder er en investering i dig, der ønsker at blive forberedt og udviklet i forhold til de ledelsesmæssige udfordringer, du møder i hverdagen.

4,5

Teamledelse

Lær at lede og facilitere et eller flere teams til bedre præstationer på en motiverende og effektiv måde. Skab motivation, forbedret samarbejde og øget performance.

4,5

Dit personlige lederskab

Opnå indsigt i dit personlige lederskab. Få lavet en lederprofil og udvikl din lederstil. Lær hvordan du får følgeskab som leder.

4,6

Grundlæggende ledelse

Få den grundlæggende viden, du har behov for som ny leder. Opnå øget forståelse for lederrollen, dens kompleksitet og de dilemmaer, du kan stå i som leder

Få besked om nye datoer

For at få en mail når der er nye datoer skal du acceptere vores privatlivspolitik