Executive coaching
Har du brug for et fortroligt rum til at vende dilemmaer?
Coaching er en fremadrettet og løsningsorienteret proces, der foregår i et fortroligt rum mellem dig og en virksomhedsrådgiver fra CfL.
Som topleder kan du måske genkende følelsen af ensomhed, da der ofte ikke er mange kolleger at sparre med. Alligevel opstår der situationer og emner, hvor du har brug for at tale med nogen, og her kan et coachingforløb være en god støtte og vejledning.
En coach tør sige tingene, som de er, noget du måske ikke altid kan forvente fra kolleger.
Du arbejder sammen med din coach om at få forskellige perspektiver på en given problemstilling og undersøge flere handlemuligheder, hvilket hjælper med at træffe klare valg og sikre effektiv implementering. En coach kommer tæt på og kan udfordre dig på en konstruktiv måde.
Coachens opgave er at støtte dig i at vælge de rette tilgange og metoder, som er relevante for din situation og din personlige rolle og ansvar i organisationen.
En coach kan for eksempel se din situation fra en vinkel, der udfordrer din personlighed. Derfor er det vigtigt, at der er god kemi mellem dig og din coach.
Coachingforløbet hos CfL bliver varetaget af en erfaren virksomhedsrådgiver, der har et solidt kendskab til forskellige teoretiske retninger og metoder inden for coachingområdet.
Et coachingforløb kan kvalificere de beslutninger, du træffer. Beslutningerne bliver ikke truffet af din coach, men coachen vil i høj grad hjælpe med at sætte tanker i gang og udfordre dine holdninger.
I jeres samtaler kan forskellige ledelsesteorier eller psykologiske aspekter bringes i spil, som du kan inddrage i dine overvejelser og beslutninger for at kvalificere dine handlinger.
Du kan selv vælge, om din coaching skal fokusere på dit personlige lederskab eller dine strategiske udfordringer.
Du har mulighed for at vælge blandt rådgivere med enten en erhvervspsykologisk baggrund eller en mere strategisk/forretningsmæssig profil.
I kan desuden aftale, om I vil anvende nogle af CfL’s tests i forbindelse med coachingforløbet. Det er op til dig, hvor ofte I mødes.
Executive coaching består af 5 x 1½ times personlig samtale.