Forandringer begynder hos ledelsen

Ledelsen skal være med til at udvikle en ny tankegang, når der skal ske forandringer i organisationen.

Forandringer begynder med, at nogen gør tingene anderledes. Den erkendelse er ikke ny for direktør i Kulturstyrelsen, Anne Mette Rahbæk, men den er igen blevet aktuel for hende på grund af de store forandringer, som styrelsen står midt i. Kulturstyrelsen blev 1. januar 2012 skabt gennem en fusion mellem Kulturarvstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Anne Mette Rahbæk var før fusionen direktør i Kulturarvstyrelsen, som i sin tid blev dannet som resultatet af en anden fusion.

”Fusioner er jo rigtig spændende at arbejde med. Det medfører en lang række ændringer i organisationen, hvor det er nødvendigt at trække meget på alle de ledelsesmæssige kompetencer,” siger Anne Mette Rahbæk.

Fusionen er bare ikke den eneste udfordring, for Kulturstyrelsen er også underlagt nogle besparelser, som direktøren og de omkring 300 medarbejdere skal udmønte. Driverne til forandring er dermed både fusionen og besparelserne.

Ledelsen sætter dagsordenen

For Anne Mette Rahbæk står det klart, at det ikke er underordnet, hvem der begynder med at gøre tingene anderledes. Men hun er også klar over, at hun som den øverste leder ikke kan være med til at gennemføre de enkelte forandringer.

”Min rolle er, sammen med de to områdedirektører, at rejse debatten overfor kontorcheferne, for at vi som samlet direktion og ledelse bliver skarpere på de processer, der skal gennemtænkes i forbindelse med forandringerne. Det kan være store og små ting, men det skal være med til at skabe en forandringskultur i organisationen. Jeg betragter det som min primære opgave at få talen og tankerne om forandringer på den ledelsesmæssige dagsorden. Samtidig skal opmærksomheden rettes mod de aktører i organisationen, som kan være med til at drive forandringerne igennem,” siger direktøren i Kulturstyrelsen.

Skarpere fokus på processerne

Hun peger på, at der altid vil være forandringer at arbejde med, hvad enten det drejer sig om at drive fagområder videre eller måden, der arbejdes med tingene på.

”Det er ikke fordi forandringer er nyt for os, men kravene om både organisatoriske omstillinger og besparelser på én gang betyder, at vi er nødt til at fokusere endnu skarpere på forandringsprocesserne. Og når man ser på, hvad der er sket og sker af omstillinger i den statslige sektor og i den kommunale sektor, så er det voldsomme ændringer, der pågår. Det samme gælder borgernes forventninger og borgernes selvhjulpethed i forhold til at kunne interagere med offentlige myndigheder gennem digitaliseringen,” siger Anne Mette Rahbæk.

Faglighed i bevægelse

I forbindelse med Kulturstyrelsens forandringsprojekt har kontorchefgruppen afholdt tre workshops for at drøfte temaet og arbejde med ledelsesgreb, der skal kunne mobilisere til forandring. Forandringsprojektets overskrift hedder ”faglighed i bevægelse”, hvilket blandt andet handler om sætte fagligheden i spil på en ny måde og på nye områder.

Der er primært fagprofessionelle i styrelsen, hvilket vil sige arkitekter, arkæologer og kunsthistorikere samt medarbejdere med lignende uddannelser. Anne Mette Rahbæk nævner fagligheden som den ene af styrelsens styrker. Den anden er det nationale overblik, som kan være med til at sætte rammen for udviklingen på en stor del af kulturområdet.

”Det er, hvad vores interessenter betragter som det, vi bidrager med – udover de mange støttekroner,” siger direktøren.

Forandringernes vej

Kultustyrelsens ledelse har brugt det seneste år til at formulere en strategi for den nye styrelse, og hvad det er for nogle områder, medarbejderne skal have fokus på i de kommende fire år.

”Et af indsatsområderne, vi skal arbejde med er dét, vi kalder alliancen med danskerne, hvilket handler om at se vores virksomhed i samspil med andre. Altså, hvordan kan vi sikre et stærkt engagement i en bred del af det danske samfund i forhold til kulturlivet. Både i forhold til institutionerne, som vi støtter, men også i forhold til danskerne som sådan, virksomheder og kommuner,” siger Anne Mette Rahbæk og nævner som eksempler:

1. Videreudvikling af styrelsens kompetencer til at kunne arbejde i partnerskaber og i samspil med andre.
2.  Digitalisering og hvordan styrelsen bringer dens viden og kompetencer i spil dér.
3. Hvordan kan styrelsen være med til at stimulere væksttænkning i kulturinstitutionerne med blandt andet andre indtægtskilder, så de bliver bedre til at sikre sig økonomisk.
4. Effektivisering af måden de arbejder på.
5. Internationalisering, fordi kultur på mange måder er internationalt orienteret, og fordi Danmark bevæger sig relativt synkront i forhold til udfordringerne i Europa og i Norden.

”Det er ikke fordi, vi ikke har arbejdet inden for disse områder før, men vi kommer til at videreudvikle vores kompetencer og vores faglighed i forhold til disse rammevilkår,” slutter direktør Anne Mette Rahbæk.

Fakta om: Anne Mette Rahbæk er uddannet cand. scient. pol. og har en MA i Management Development fra CBS. Hun har tidligere været direktør i Kulturarvstyrelsen og før det ansat i Rigsrevisionen, Kulturministeriets departement og på Nationalmuseet.

Kulturstyrelsen blev dannet 1. januar 2012 gennem en fusion af Kulturarvstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Styrelsen har 300 ansatte og omsætter for 4,2 mia. kroner om året, hvoraf hovedparten er tilskudsmidler til kulturlivet til alt fra f.eks. dagbladsområdet til arkæologiske undersøgelser. Styrelsen yder hjælp til kulturministerens departement, myndighedsbehandling, tilskudsadministration og sekretariatsbetjening af forskellige råd.