Anvendelsen af JTI i Odsherred Kommune
Hvordan styrker man samarbejdet med JTI? Få indsigt i, hvordan Odsherred Kommune har skabt bedre kommunikation og trivsel gennem personlighedsanalyse.
Det er nødvendigt at udvikle kompetencer, der rækker ud over vores præference. Ikke kun for at udnytte vores fulde potentiale, men også for at sikre balance i livet.
Af Hafdis B. Thorsteinsdottir, april 2022
Et kernepunkt i Jungiansk Typologi er den livslange udviklingsproces, der er indlejret i teorien. Det betyder, at den rummer en dobbelthed, der dels kan udtrykkes som en enten eller-teori.
Udgangspunkt er, at vi har en præference, en foretrukken side på hver af de fire dimensioner, der er teoriens omdrejningspunkt. Det har vi beskrevet i artiklen om de grundlæggende personlighedstyper, som du kan læse her.
Samtidigt kan vi tale om en både og-teori, der indikerer, at vi har mulighed for at tilgå og lære at anvende og træne den modsatte side.
Ovenikøbet postulerer teorien, at vi har en naturlig – læs – medfødt tilbøjelighed til at udvikle os i en bestemt retning. Sat på spidsen postulerer den, at det ikke kun er øjenfarve og hårfarve, der ligger i vores gener. Det gør en del af vores personlighedsstruktur også.
Alt dette indebærer, at Jungiansk Typologi har en stor kompleksitet og dybde i sig, der som ikke altid er tydelig i praksis.
Teorien stiller krav til os, til gengæld belønner den os rigt, hvis vi arbejder med alle de facetter, den indeholder.
Læs også: Har du styr på Jungs Typeteori?
Når vi taler om type, skal vi holde os for øje, at vi taler om en struktur eller kognitive processer.
Personer kan dele præferencer, men forvalte og udleve dem på vidt forskellige måder, bl.a. fordi deres erfaringer og måde at forholde sig til dem på er forskellige. Sagt på en anden måde: Når man deler type, deler man en form for metode, men vi kan vælge at anvende denne metode til vidt forskellige formål og på forskellige måder.
For eksempel kan to personer dele følepræference, dvs. været styret af deres værdier og personlige holdninger, uden at indholdet af deres værdier på nogen måde nærmer sig hinanden. De kan faktisk være diametralt modsatte i deres vurdering af, hvad der er rigtigt eller forkert.
Det er vigtigt, at vi er bevidste om dette.
Det er også vigtigt, at vi anerkender enten eller-siden af teorien.
En præference har stor betydning som et anker punkt i vores udvikling. Idet der er tale om en naturlig præference, er udvikling af de kompetencer, der ligger i forlængelse af vores fortrukne sider, nemmere tilgængeligt, de tilfører os energi og understøtter vores trivsel.
Man kan også sige, at udviklingen af denne grundlæggende personlighedsstruktur, understøtter vores grundlæggende identitetsdannelse.
Til gengæld kan det et langt stykke af vejen være forbundet med ulyst og anstrengelse at bevæge os over i modpolen. Det koster flere kræfter for en Ekstrovert at bevæge sig over mod Introversionens stilhed og fordybelse og vice versa.
På samme måde koster det Sansende kræfter at bevæge sig for længe over i Intuitionens uklare og hypotetiske tilgang. Der mangler ganske enkelt klarhed og realisme. Og for den Intuitive er Sansningens specifikke, realistiske og faktuelle tilgang en hæmsko, hvis den fylder for meget eller varer for længe.
Ikke desto mindre repræsenterer modpolen en værdifuld udviklingsmulighed, som vi på et eller andet tidspunkt gør klogt i at undersøge nærmere, selvom det umiddelbart er mindre behageligt og mere krævende at bevæge sig derover.
Vi snyder os selv, hvis vi ikke på et tidspunkt begynder at kigge på hvad ”den anden side” har at tilbyde.
I Jungiansk tænkning repræsenterer modpolen både det til tider ukontrollerbare, men også det, der rummer mulighederne for ny indsigt og vækst. Det er narren, som finder guldet, det er Klodshans der får prinsessen og det halve kongerige.
De forskellige kognitive processer er en del af en samlet værktøjskasse. Vi har et foretrukket værktøj, som ofte tjener os godt. Men det har sine begrænsninger. Og det er ikke sikkert, det tjener os godt i alle situationer.
Derfor vil det fleste af os i et eller andet omfang udvikle kompetencer, der ligger i forlængelse af vores ikke-foretrukne side. Nogle gange i form af lidt dyrekøbte lærepenge, men det kan også være, at vi bliver inspireret af en person i vores nærhed - en pårørende, ven eller kollega - som tilgår tingene og løser opgaverne på en anden måde, og at vi tilegner os noget af dette.
Summa summarum, vi bruger alle 8 poler på de 4 dimensioner alle sammen i et eller andet omfang. Men vi bruger dem ikke nødvendigvis lige meget eller med samme behændighed.
Som oftest vil vi være mest fortrolige med de egenskaber og kompetencer der ligger i forlængelse af vores foretrukne sider. Modpolen har vi brugt mindre tid på, og dermed er den ikke så veludviklet og veltrænet som præferencen er det.
Men det er netop der, guldet ligger. Når vi har fast grund under fødderne i form af en veludviklet præference og klar identitet, er det vigtigt, at vi ikke sover på laurbærrene, men fortsat udfordrer os selv.
Teoriens antagelse er, at når vi har et solidt fundament i en klar identitet, så kan vi groft sagt vælge to forskellige veje:
Det handler om at udforske og dyrke de sider af os selv, som vi ikke har interesseret os så meget for tidligere, men egentlig kun anvendt, når det forekom nødvendigt eller var et krav.
Udforskningen kan ske ved, at vi får nye interesser, og finder glæde ved at bruge vores mindre foretrukne sider i sammenhænge og situationer, hvor de ikke er forbundet med præstationskrav eller andet pres.
Jo mere vi, i eget tempo og af egen drift, bevæger os ind i modpolens territorium, jo flere nuancer og facetter, vil vi opdage, og desto flere af de kompetencer, der ligger der, vil vi kunne tilgå og anvende.
Angelina Bennett beskriver i sin bog ”Shadow of Type” hele 7 forskellige niveauer af typeudvikling. De spænder fra forelskelsen i ens fortrukne sider og en måske lidt undervurderende opfattelse af modpolens egenskaber til en anerkendelse af, at de to poler repræsenterer to lige værdifulde sider af en selv.
Det er ikke sikkert, at vi når helt dertil, men der er god grund til over tid at forsøge at arbejde sig hen i den retning. Det giver et mere interessant og rigt liv.
Hvordan styrker man samarbejdet med JTI? Få indsigt i, hvordan Odsherred Kommune har skabt bedre kommunikation og trivsel gennem personlighedsanalyse.
Ekstroversion er dominerende i tre ud af de fire mest udbredte lederprofiler, men introversion er på fremmarch. Det viser CfLs omfattende kortlægning af 160.000 JTI-profiler.
Sansning, Intuition, Tænkning og Følen er fire mentale funktioner, der udgør kernen i typeteorien. Læs, hvad der karakteriserer dem, når de optræder hhv. ekstrovert og introvert.
A century ago, the famous Swiss psychiatrist Dr. C.G. Jung described eight ways people function. Like right versus left handedness, we develop preferences—our gifts. Here you can read about the Eight Cognitive Processes.
T: +45 53 67 67 91
M: mba@cfl.dk
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.