De ekstroverte dominerer chefkontorerne

Ekstroversion er dominerende i tre ud af de fire mest udbredte lederprofiler, men introversion er på fremmarch. Det viser CfLs omfattende kortlægning af 160.000 personlighedsprofiler, nærmere bestemt Jungiansk Typeindeks. Undersøgelsen, der bygger på data tilbage fra 2004, viser også, at management stadig trumfer leadership. 

Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, opdateret august 2022.

Vis mig din personlighedsprofil, og jeg skal fortælle dig, om du er en typisk leder. Vis mig tusindvis af personlighedsprofiler fra danske ledere siden 2004, og jeg skal fortælle dig, hvordan samfundsudviklingen har været.

Du kan også spørge mig, hvordan de såkaldte JTI-profiler fordeler sig for hele den danske befolkning, og jeg kan give dig et ret præcist svar.

Når vi spørger CfLs mangeårige chef for Testværktøjer, Hafdis B. Thorsteinsdottir, så er det den helt komprimerede udlægning af CfLs unikke kortlægning af 160.000 JTI-profiler blandt ledere og medarbejdere de seneste 17 år.

JTI står for Jungiansk Typeindeks, og det er CfLs mest anvendte værktøj, når det gælder personlig udvikling.

Undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med Human Engage, bygger på data fra CfLs kunder og medlemsvirksomheder. Basen spænder fra industri- til videnvirksomheder, så selv om der ikke er tale om en befolkningsundersøgelse, er materialet så omfattende, at der kan uddrages klare konklusioner.

5 hovedtendenser

Hvis du ikke er helt fortrolig med JTI, så følger forklaringen, men lad os kaste os ud i hovedresultaterne: 

• Ekstroversion (E) og Tænkning (T) ses mere hos ledere end ikke-ledere, og den mest udbredte lederprofil er ESTJ – en profil der har fokus på effektivitet, fremdrift og struktur. Det gælder vel at mærke for de operationelle ledere, mens der er større variation blandt toplederne.
  
  
• Tre ud af fire lederprofiler er domineret af Ekstroversion (E), mens Introversion (I) er på fremmarch. Det tyder på, at eftertanke og refleksion er mere efterspurgt i dag, og det gør ledergerningen mere attraktiv for de introverte.
  
  
• Vurdering (J) er steget over tid, og tre ud af fem ledere har i dag en profil, der er bygget op af Tænkning (T). Det betyder, at præferencer for struktur, analyse og kritisk tænkning stadig fylder godt op i lederbagagen.
  
  
• Der er siden 2004 kommet flere kvindelige ledere. Ekstroversion (E), Følen (F) og Vurderende (J) er generelt mere fremherskende blandt kvinder, mens Tænkning (T) er højere blandt mænd. Lederprofilerne bærer dermed præg af generelle kønsforskelle.
  
  
• Der er sket en klar ændring i sammensætningen af lederpopulationen siden finanskrisen satte ind. Antallet af de kreative og relationsorienterede ENFP’er i lederpopulationen er faldet, og det er måske et udtryk for det paradigmeskift, der skete dengang, hvor bl.a. HR og udvikling blev neddroslet til fordel for governance og KPI’er.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Management hersker

Hvad betyder konklusionerne så? Hvad er det mest overraskende?

”Der er tydelige forskelle og bevægelser gennem tiden, men noget af det mest opsigtsvækkende for mig at se er, at T’et - Tænkningen - den dag i dag er så dominerende,” lyder det fra CfLs Relations Manager Hafdis B. Thorsteinsdottir, der har arbejdet med personlighedstest i over 30 år og har været nøglefigur i opbygningen af CfLs afdeling for testværktøjer.

Hun uddyber:

”På trods af at vi i mange år har talt om lederudvikling og sendt vores ledere på efteruddannelse, ser det ud til, at præferencer for effektivitet, stringens og struktur - alt det der karakteriserer T’et - stadig dominerer inden for ledelse. Sat på spidsen hænger vi stadig fast i, at ledelse er management frem for leadership-tænkningen."

Læs også: JTIs 16 personlighedstyper ifølge Carl Jung

100 år med Jung

I 1921 udkom Carl Jung med sin første udgave af Psykologiske Typer – en bog der i mange år har været central for udviklingen af testværktøjer til personlig udvikling

Det er altså 100-året for Jungs teori og en anledning til at præsentere – eller repetere – Jungiansk Typeindeks, JTI, der er baseret på teorien om psykologiske typer.

Carl Jungs teori gå ud på at gruppere mennesker i 16 personlighedstyper sammensat ud fra otte forskellige psykologiske præferencer.

I JTI bruges betegnelsen dimensioner beskrevet som mentale modpoler:

• Ekstrovert (E) – Introvert (I)
• Sansning (S) - Intuition (N)
• Tænkning (T) – Følen (F)
• Vurdering (J) –Opfattelse (P)

Det store N i intuition er valgt for at undgå forveksling med Introversion, mens J i Vurdering kan henføres til Judgement, og P i Opfattelse til Perception.

JTI er det mest anvendte udviklingsværktøjer i CfL, og det bliver brugt til bl.a. coaching og lederudvikling, i samarbejdsrelationer, teambuilding og talentprogrammer.

Fordelen ved JTI’en er udviklingsperspektivet og den dynamik, der ligger i det.

”I JTI’en taler vi ikke om, hvor meget eller hvor lidt vi har af en given egenskab, om vi er meget eller lidt introverte. Det ligger i teorien, at vi rummer flere sider. De handler om dynamiske kræfter i psyken, som er der. Vi skalerer dem ikke, men de viser, hvad vi har forkærlighed for,” siger Hafdis B. Thorsteinsdottir og tilføjer:

”Konklusionsretten ligger altid på testpersonens banehalvdel. Det er personen selv, der vælger, hvad han eller hun vil bære med sig, og arbejde med.”

Det er en af forklaringerne på, at det i princippet 100 år gamle værktøj fortsat har så stor udbredelse, og det er endnu en grund til at dykke ned i de 160.000 profiler.

De typiske lederprofiler

Hvis vi laver et nedslag på de fire profiler, der fylder mest blandt lederne, så har de i hovedtræk følgende karakteristika: 

• ESTJ: Har fokus på effektivitet, fremdrift og struktur. Det er de handlingsorienterede ledere, vi finder her. ESTJ’erne findes inden for alle brancher, men vi vil især finde dem blandt ledere i industrivirksomheder, finanssektoren og ingeniørtunge virksomheder.
  
  
• ISTJ: Deres præferencer ligner ESTJ’ernes med den forskel, at de er mere reflekterende. Der findes mange ISTJ’er inden for finans, it og tekniske fag som ingeniører. 
  
  
• ENFP: Er udviklingsorienterede ledere. De er er alsidige, dynamiske og entusiastiske, ofte med skarpt fokus på den relationelle side af ledelsesopgaven. ENFP’erne findes især inden for de kreative fag og i videnorganisationerne. 
  
  
• ENTP: Også deres tilgang er udviklingsorienteret, men de er mere opgavefokuseret og har typisk mindre fokus på den relationelle del af ledelsesopgaven og er mere rationelle ledere end ENFP’er. Vi møder dem typisk i udviklings- og forskningsorienterede miljøer. 

Artiklen fortsætter under boksen. 

CfL-Undersøgelsen, der bygger på data fra de seneste 17 år, er fordelt på tre perioder baseret på, hvornår profilerne er gennemført: 2004 -2009, 2010-2015 og 2016-2021.

De fire største lederprofiler er de samme i periode 1 og periode 3, men undergår alligevel en del forandring. Udviklingen viser et stort fald i ENFP og ENTP. Modsat stiger ESTJ og ISTJ meget.

Ser vi på udviklingen for mænd og kvinder, så er den fuldstændig parallel, selv om der er kønsforskelle på lederprofiler.

Artiklen fortsætter under boksen. 

 ”Med faldet i antallet af ENFP’er og ENTP’er kan vi se, at der er blevet mindre plads til de udviklingsorienterede ledere. Min hypotese er, at faldet tog fart under finanskrisen. Det er måske en naturlig udvikling og kan også handle om, at den type ledelsesfokus, der blev efterspurgt efter 2010, tiltaler nogle typer mere end andre,” siger Hafdis B. Thorsteinsdottir og tilføjer:

”Det kan dog også vække en smule bekymring. Vi kan ikke nødvendigvis drifte os til innovation og udvikling, og nogle af de problemstillinger, vi står overfor, kræver formentlig, at vi finder frem til langsigtede og anderledes løsninger. Skal vi måske til at vende blikket en anden vej og slippe det store fokus på KPI’er og andre performance krav?”

Forskel på ledere og direktører

CfL-Undersøgelsen blotlægger en lang række forskelle, herunder mellem direktører, ledere og ikke-ledere. Det gælder på samtlige dimensioner, men lad os slå ned på Sansning og Intuition.

Sansning (S) fylder meget blandt ikke-ledere, mens der er en stor overvægt af Intuition (N) blandt direktørerne – også sammenlignet med lederne. Ifølge Hafdis B. Thorsteinsdottir giver det god mening.

”På direktørniveau kan det være en fordel at have et helhedsorienteret og fremtidsorienteret fokus. Blik for sammenhænge og mønstre er ofte værdifuldt her, og det kendetegner netop præferencen Intuition. Modsat har Sansning mere fokus på de konkrete driftsopgaver og på nutiden,” siger hun.

Hvad er læren af undersøgelsen?

”Det er vel egentligt, at verden forandrer sig langsommere end vi tror, og at ledelsesparadigmer kun langsomt lader sig flytte.”

”Undersøgelsen viser ledere, som er blevet testet i de tre perioder, og overordnet er det tankevækkende, at de gamle dyder ser ud til at være særdeles levedygtige.  Om det så er de rigtige dyder, er en anden sag.  Det vil også være interessant at se, om tendensen vil fortsætte, hvis vi kigger på udviklingen igen om nogle år.”

”Den generation, der kommer ind på arbejdsmarkedet nu, vil ikke nødvendigvis følge en karrierevej, der ligner forældregenerationen,” siger CfLs leder af Testværktøjer.