Management hersker
Hvad betyder konklusionerne så? Hvad er det mest overraskende?
”Der er tydelige forskelle og bevægelser gennem tiden, men noget af det mest opsigtsvækkende for mig at se er, at T’et - Tænkningen - den dag i dag er så dominerende,” lyder det fra CfLs Relations Manager Hafdis B. Thorsteinsdottir, der har arbejdet med personlighedstest i over 30 år og har været nøglefigur i opbygningen af CfLs afdeling for testværktøjer.
Hun uddyber:
”På trods af at vi i mange år har talt om lederudvikling og sendt vores ledere på efteruddannelse, ser det ud til, at præferencer for effektivitet, stringens og struktur - alt det der karakteriserer T’et - stadig dominerer inden for ledelse. Sat på spidsen hænger vi stadig fast i, at ledelse er management frem for leadership-tænkningen."
Læs også: JTIs 16 personlighedstyper ifølge Carl Jung
100 år med Jung
I 1921 udkom Carl Jung med sin første udgave af Psykologiske Typer – en bog der i mange år har været central for udviklingen af testværktøjer til personlig udvikling
Det er altså 100-året for Jungs teori og en anledning til at præsentere – eller repetere – Jungiansk Typeindeks, JTI, der er baseret på teorien om psykologiske typer.
Carl Jungs teori gå ud på at gruppere mennesker i 16 personlighedstyper sammensat ud fra otte forskellige psykologiske præferencer.
I JTI bruges betegnelsen dimensioner beskrevet som mentale modpoler:
- Ekstrovert (E) – Introvert (I)
- Sansning (S) - Intuition (N)
- Tænkning (T) – Følen (F)
- Vurdering (J) –Opfattelse (P)
Det store N i intuition er valgt for at undgå forveksling med Introversion, mens J i Vurdering kan henføres til Judgement, og P i Opfattelse til Perception.
JTI er det mest anvendte udviklingsværktøjer i CfL, og det bliver brugt til bl.a. coaching og lederudvikling, i samarbejdsrelationer, teambuilding og talentprogrammer.
Fordelen ved JTI’en er udviklingsperspektivet og den dynamik, der ligger i det.
”I JTI’en taler vi ikke om, hvor meget eller hvor lidt vi har af en given egenskab, om vi er meget eller lidt introverte. Det ligger i teorien, at vi rummer flere sider. De handler om dynamiske kræfter i psyken, som er der. Vi skalerer dem ikke, men de viser, hvad vi har forkærlighed for,” siger Hafdis B. Thorsteinsdottir og tilføjer:
”Konklusionsretten ligger altid på testpersonens banehalvdel. Det er personen selv, der vælger, hvad han eller hun vil bære med sig, og arbejde med.”
Det er en af forklaringerne på, at det i princippet 100 år gamle værktøj fortsat har så stor udbredelse, og det er endnu en grund til at dykke ned i de 160.000 profiler.
De typiske lederprofiler
Hvis vi laver et nedslag på de fire profiler, der fylder mest blandt lederne, så har de i hovedtræk følgende karakteristika:
- ESTJ: Har fokus på effektivitet, fremdrift og struktur. Det er de handlingsorienterede ledere, vi finder her. ESTJ’erne findes inden for alle brancher, men vi vil især finde dem blandt ledere i industrivirksomheder, finanssektoren og ingeniørtunge virksomheder.
- ISTJ: Deres præferencer ligner ESTJ’ernes med den forskel, at de er mere reflekterende. Der findes mange ISTJ’er inden for finans, it og tekniske fag som ingeniører.
- ENFP: Er udviklingsorienterede ledere. De er er alsidige, dynamiske og entusiastiske, ofte med skarpt fokus på den relationelle side af ledelsesopgaven. ENFP’erne findes især inden for de kreative fag og i videnorganisationerne.
- ENTP: Også deres tilgang er udviklingsorienteret, men de er mere opgavefokuseret og har typisk mindre fokus på den relationelle del af ledelsesopgaven og er mere rationelle ledere end ENFP’er. Vi møder dem typisk i udviklings- og forskningsorienterede miljøer.
Artiklen fortsætter under boksen.