Af Pernille Yde Planck, januar 2021
Når du har fokus på, hvilke opgaver du laver hvornår, får du bedre balance i dit ledelsesliv og dermed mere tid til at lede dine medarbejdere.
Som leder er din tid ofte knap, og det er kun dig, der kan prioritere og bruge den på en måde, hvor det hænger sammen i forhold til den opgave, du har fået - formålet med dit job.
Hvis du vil optimere din tidsstyring, er det en god idé at starte med at overveje, hvad formålet med dit job er. Hvad er det, du skal, og hvilke elementer er de vigtigste?
Denne øvelse gør det klart for dig, hvad det er, du skal styre efter. Hvilke opgaver du skal prioritere, og hvilke opgaver du måske enten skal uddelegere eller sige nej til.
Det lyder måske let, men i praksis er det ikke altid så nemt. Derfor får du her et værktøj i form af en prioriteringsmatrix, som du kan bruge til arbejdet med at prioritere de konkrete arbejdsopgaver.
Prioriter opgaver som en amerikansk præsident
Prioriteringsmatrixen er oprindeligt udviklet af præsident Eisenhower som en prioriteringsmodel ved militærstrategier. Den kaldes derfor ofte for Eisenhower matrix. Den er senere blevet brugt af managementguruen Stephen Covey, bl.a. i forbindelse med bogen 7 gode vaner.
Idéen med modellen er, at du skal sortere dine opgaver i vigtigt/ikke-vigtigt og haster/haster ikke. Sat op i en prioriteringsmatrix giver det fire forskellige kvadranter, som du - ud fra formålet med dit job - kan fordele dine opgaver på.
Kvadrant et: Brandslukningsopgaverne
Den firkant, der er øverst til venstre, indeholder de opgaver, der haster og er vigtige - brandslukningsopgaverne. Det er ofte uforudsete eller oversete opgaver, der ikke kan vente en halv time eller til dagen efter, men kræver hurtig handling her og nu.
Kvadrant to: Planlægningsopgaver
I kvadrant to (øverst til højre) ligger vigtige opgaver, der ikke haster. Det er store projekter, strategiske opgaver, forberedelse til møder og opgaver, hvor du skal overveje flere data eller måske indhente flere udsagn eller fakta.
Kvadrant tre: Afbrydelser
Kvadrant tre (nederst til venstre) indeholder opgaver, der haster, men ikke er vigtige. Mange afbrydelser falder ind under denne kategori. Det kan f.eks. være nogle telefonsamtaler og e-mails. Det kan også være en kollega, der lige kommer forbi.
Hvis du er leder, er det en god ide at uddelegere mange af de opgaver som falder under denne kategori.
Kvadrant fire: Idéer og overspringshandlinger
Endelig er der fjerde kvadrant (nederst til højre), hvor opgaver, der hverken haster eller umiddelbart synes vigtige, skal placeres. De opgaver, der skal ligge her, kan både være opgaver, der bidrager positivt til din opgaveløsning, men også opgaver, der bidrager negativt. Opgaverne i kvadrant fire er f.eks. mindre trivialopgaver og overspringshandlinger, men faktisk også restitutionsopgaver. Altså der hvor vi kommer med gode idéer og laver nogle bonusopgaver. Noget af det, som giver os energi.
Bliv klogere på dit tidsforbrug
Nu ved du, hvor de enkelte opgaver hører til i tidsstyringsmatricen. Hvis du vil have et overblik over, hvad du har brugt din tid på - f.eks. i den seneste uge, kan du prøve at se tilbage og plotte de forskellige opgaver ind i matricen. Brug eventuelt post-its.
Øvelsen kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om, hvordan du vil bruge din tid fremadrettet.
Måske vil du se, at du har brugt al din tid på møder. Hvis det er vigtige møder, hvor I f.eks. har planlagt, hvordan I skal arbejde i det kommende år, kan det naturligvis være den helt rigtige prioritering af din tid.
Hvis hele ugen derimod er gået med møder, der ikke er vigtige, skal du måske forholde dig til, om du fremadrettet kan bruge din tid bedre i forhold til den opgave, du har fået som leder.
Det kan også være, at du opdager, at du faktisk slet ikke har arbejdet med de vigtige opgaver, der ikke haster, men i stedet har brugt tiden på at besvare e-mails, telefonsamtaler og andre henvendelser. Så er det naturligvis en god idé at have fokus på at finde en arbejdsmetode, hvor du kan komme til at arbejde mere med opgaverne i kvadrant to.