Kursus

Embodied leadership - en vej til følgeskab

Forstå mekanismerne bag følgeskab, og bliv en leder, som andre instinktivt har tillid til og ønsker at følge. Du lærer at arbejde bevidst med de kropslige dimensioner af dit lederskab, der styrker dine relationer og din evne til at påvirke andre positivt.

32
Download folder om kurset

Medlemspris kr. 13.500,- ekskl.moms / Andre kr. 14.850,- ekskl. moms

Tjek om din virksomhed er medlem
Vælg start dato

7. april 2025 - 8. april 2025

Lokation: Køge

6. oktober 2025 - 7. oktober 2025

Lokation: Køge

Varighed 2 dage

Lokation Køge

  • Dage

    Comwell Køge

    • 07. april 2025, KL. 09:00 - 08. april 2025, KL. 16:00 Med overnatning

Varighed 2 dage

Lokation Køge

  • Dage

    Comwell Køge

    • 06. oktober 2025, KL. 09:00 - 07. oktober 2025, KL. 16:00 Med overnatning

Indhold & forløb

Følgeskab kommer ikke af sig selv. Det er i høj grad et resultat af, hvordan du udøver dit lederskab. I en tid, hvor der er rift om de dygtige medarbejdere, hvor organisationerne bliver fladere, og hvor yngre medarbejdere stiller andre krav, har mange ledere brug for at spørge sig selv:

  • Er jeg en leder, man har lyst til at følge?
  • Er det interessant at være en del af det fællesskab, jeg er leder for?

På kurset undersøger vi mekanismerne og psykologien bag medarbejderes valg af følgeskab. Et valg, som i høj grad er instinktivt og emotionelt – og mere ubevidst end bevidst. Vi fornemmer instinktivt, om andre har en naturlig autoritet og er troværdige og sympatiske, inden de har sagt et ord. Vi bliver inspireret af ledere, som begejstrer, og har tillid til dem, som ikke ’vakler’, men udstråler ro og balance, også under pres. Det er alle kvaliteter, som har et kropsligt fundament, og som vi alle kan lære at aktivere. Med andre ord kan du lære at ’embody’ de ledelseskvaliteter, du ønsker, på en oprigtig og troværdig måde.

Den kropslige dimension har traditionelt været overset i klassisk lederudvikling, men der er en stigende interesse for at forstå kroppens potentiale i forhold til ledelse. Flere universiteter har embodied leadership på programmet, og inden for neurovidenskaben bliver der forsket i, hvordan kroppen påvirker egen og andres tilstand og ressourcer.

Gennem arbejdet med embodied leadership får du den nyeste viden om, hvordan dit nervesystem og din biokemi påvirker hinanden og de ressourcer, du har adgang til. Du mærker på egen krop, hvordan du med konkrete teknikker kan opnå større bevidsthed om din egen tilstand, hvordan du kan regulere dig selv og påvirke andre i en positiv retning, og hvordan du kan blive den leder, du ønsker at være.

Kurset bygger bro mellem vores naturlige menneskelige instinkter som flokdyr og den moderne leders udfordringer. Vi aktiverer dine unikke ledelseskvaliteter, som sikrer, at du er en leder, som dine medarbejdere instinktivt har tillid til og sympati for og ønsker at følge.

Målgruppe

Du ønsker at styrke din evne til skabe følgeskab gennem de kropslige dimensioner af dit lederskab. Du vil øge din bevidsthed om, hvordan du med din energi og din adfærd påvirker andre,  du er klar til at supplere dit personlige lederskab med en skattekiste af nye indsigter og redskaber, der styrker dine relationer.

Kurset er for alle med ledelsesansvar fx personaleledere, daglige ledere, faglige ledere, teamledere eller procesledere.

Dit udbytte

  • forståelse for mekanismerne og psykologien bag følgeskab
  • indsigt i ledelseskvaliteter og -adfærd, som instinktivt appellerer til følgeskab, tillid og respekt
  • ny viden fra forskning om, hvordan vores tilstand og energi påvirker andre
  • metoder til at øge din bevidsthed om egen tilstand, og hvordan du gennem kroppen kan ændre stemninger og energier i rummet
  • træning i at skabe nærvær, empati og ro med afsæt i et kropsligt fundament
  • øvelse i at aktivere den version af dig selv, som matcher din intention og behovet i rummet
  • indsigt og træning i at aflæse andres tilstand og aktivere nødvendige ressourcer hos dig selv og andre via kroppen
  • træning i at styrke dine relationer og din evne til at indgå i dem.

Malene Radoor Sørensen
Ledelseskonsulent og kropsterapeut
Malene er en erfaren ledelseskonsulent, coach og underviser. Hendes baggrund som managementkonsulent har givet hende omfattende erfaring med at udvikle ledere på flere organisatoriske niveauer. Hun har selv været leder i store internationale virksomheder. Malene har en master i international business og er bl.a. uddannet kropsterapeut, alignment-yogalærer, stresscoach og mindfulnessinstruktør. Hun er partner i konsulentfirmaet Embody Leadership.

Før start

Du skal besvare en kort survey inden første kursusdag.

Dag 1

Embodied leadership og kroppens betydning for følgeskab

På første dag undersøger vi begrebet ‘følgeskab’ set ud fra medarbejderens perspektiv og sætter det i relation til de ledelsesudfordringer, ledere typisk møder i dag. Vi ser på de grundlæggende menneskelige mekanismer, der ligger bag valget om følgeskab, og vi identificerer de ledelseskompetencer, der er vigtige i forhold til at skabe følgeskab.  

Du bliver introduceret til teorier og metoder bag embodied leadership, og du får den nyeste viden om kroppens betydning for, hvordan du opleves og påvirker dine omgivelser. Du bliver klogere på, hvordan du, ved at arbejde bevidst med din egen tilstand, kan styrke relationer og påvirke andre positivt..

Du får indsigt og træning i at:

  • øge din bevidsthed om din egen indre tilstand og energi, og hvordan du påvirker rummet
  • regulere din tilstand og adfærd, så du bevidst kan vælge, hvordan du fremtræder 
  • være opmærksom på andres tilstande og kropslige signaler gennem styrket nærvær og empatisk lytning
  • påvirke dine omgivelser og inspirere til følgeskab gennem din energi og adfærd. 
 

Dag 2

Bliv en leder med embodied leadership, der er attraktiv at følge

På dag to arbejder vi videre med at aktivere kropslige dimensioner af dit lederskab, så du bevidst kan sætte dem i spil i relation til at skabe følgeskab.

Vi tager udgangspunkt i en præferencemodel, der integrerer den kropslige dimension. Den vil styrke din bevidsthed om dine adfærdspræferencer, og hvordan de kommer til udtryk og påvirker din energi og dine omgivelser. Du lærer at regulere og udvide dit repertoire.

Du får indsigt og træning i at:

  • vælge adfærd og energi, som matcher din intention og gøre det bevidst
  • skifte tilstand, så du udkommer i den version af dig selv, som rummet eller medarbejderen har behov for
  • læse andres adfærdspræferencer og tilstand, og hvordan du kan påvirke dem.

Du får individuel feedback for at udvide din bevidsthed, og du får enkle teknikker, som umiddelbart kan integreres i dit daglige arbejde.

 Efter kurset

  • Har du fået en forståelse for, hvorfor gængse forestillinger om ledelse, succes, performance, tid og effektivitet ofte spænder ben for forskellighed, og hvordan du gør noget ved det. 
  • et perspektiv på ledelse, der bringer den nødvendige og værdifulde forskellighed og ikke mindst det ubehag, der følger med, konstruktivt i spil.
  • konkrete greb, hvordan og hvor du kan starte med at udvikle processer og strukturer. 
  • redskaber til at bruge inkluderende ledelse til at navigere i kompleksitet og leve op til både et socialt og bæredygtigt ansvar. 
 

Kurset udbydes i samarbejde med Djøf

Hent folder om Embodied leadership Her kan du hente en folder med info om kurset. Folderen kan du printe og give til den leder, der afgør din medvirken på kurset. Hent folderen

Har du behov for sparring, eller har du spørgsmål?

Gitte Kapel
Senior kompetencerådgiver

T: +45 5154 4112
M: gka@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Andre har kigget på

4,5
Kommunikation

Kommunikation og personlig udvikling

Kurset henvender sig til dig, der ønsker at udvikle din kommunikation gennem en fremadrettet, bevidst og fokuseret udvikling med afsæt i din egen personlighed og dine egne værdier.

DKK 10.900,- ekskl. moms / 12.900,- ekskl. moms

24. februar 2025

2 dage

København

4,5
Ledelse

Teamledelse

Lær at lede og facilitere et eller flere teams til bedre præstationer på en motiverende og effektiv måde. Skab motivation, forbedret samarbejde og øget performance.

DKK 15.900,- ekskl. moms / 18.900,- ekskl. moms

3. februar 2025

3 dage

København & Aarhus

4,7
Ledelse

Lederen som coach

Lær hvordan du igennem coaching fremmer udviklingen og selvstændigheden hos dine medarbejdere, og dermed øger trivslen og effektiviteten i din afdeling

DKK 16.900,- ekskl. moms / 19.900,- ekskl. moms

24. marts 2025

3 dage

København

4,5
Ledelse

Dit personlige lederskab

Opnå indsigt i dit personlige lederskab. Få lavet en lederprofil og udvikl din lederstil. Lær hvordan du får følgeskab som leder.

DKK 19.900 kr. ekskl. moms / 23.500 kr. ekskl. moms

4. marts 2025

4 dage

København

Tilmeld dig kurset

Udfyld formularen for at tilmelde dig kurset

Vælg startdato
Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik