Hvad er situationsbestemt ledelse?
Situationsbestemt ledelse er en ledelsesteori, hvor situationen og den enkelte medarbejder er i fokus. Filosofien blev udviklet af Ken Blanchard og Paul Hersey i 1969 og er siden blevet videreudviklet.
Anvender man situationsbestemt ledelse som sit ledelsesværktøj, er udgangspunktet, at man tilpasser måden at lede på, alt efter hvilken udfordring og medarbejder man står over for.
Situationsbestemt ledelse bygger bro mellem medarbejderens kompetence og engagement og til den ledelsesstil, lederen vælger at anvende.
Situationsbestemt ledelse betegnes som et ledelsesværktøj, men faktisk er ideen, at medarbejderen inddrages. På den måde skaber man et fælles grundlag - eller sprog - for at opnå det bedste samarbejde mellem leder og medarbejder. I situationsbestemt ledelse ser man ledelse som et partnerskab, hvor det er naturligt, at medarbejderne tager medansvar for at blive ledet.
Teorien bag situationsbestemt ledelse
Ledelsesteorien situationsbestemt ledelse går i alt sin enkelthed ud på, at man får mere motiverede og bedre performende medarbejdere, hvis man tilpasser ledelsesstilen efter den individuelle medarbejder og den specifikke opgave, medarbejderen står over for.
Alt efter medarbejderens udviklingsniveau, det vil sige kompetencer og engagement, vælger lederen, om ledelsesstilen skal være instruerende, coachende eller noget helt andet. Til dette formål er der defineret fire udviklingsniveauer og fire ledelsesstile.
Toppen af modellen illustrerer de fire ledelsesstile – Stil 1 (Instruerende), Sil 2 (Coachende), Stil 3 (Støttende) og Stil 4 (Delegerende). Disse ledelsesstile svarer til de fire udviklingsniveauer - U1, U2, U3 og U4 - vist i bunden af modellen.
De fire udviklingsniveauer
Der er selvsagt mange faktorer, der kan spille ind på en persons evne til at løse en given opgave. I situationsbestemt ledelse fokuserer man først og fremmest på én faktor, nemlig personens udviklingsniveau. Udviklingsniveauet defineres ved at kombinere personens kompetence og engagement i forbindelse med opgaven.
- Kompetence: Defineres som personens viden og færdigheder i forbindelse med opgaven. Kompetence vil derfor i høj grad være afhængig af erfaring inden for området.
- Engagement: Er en kombination af personens selvtillid og motivation for at løse opgaven.
En person kan have varierende kompetence og engagement, afhængig af hvilken opgave han/hun står over for.
De fire udviklingsniveauer ser således ud:
- U1: Lav kompetence – højt engagement
- U2: Lav til nogen kompetence – lavt engagement
- U3: Moderat til høj kompetence – svingende engagement
- U4: Høj kompetence – højt engagement
Hvis en person bliver sat overfor en opgave, uden tidligere erfaring, vil han/hun typisk være entusiastisk og klar til at lære (U1).
Efter påbegyndelse af opgaven oplever personen måske, at opgaven er sværere eller anderledes end først antaget. Engagementet daler derfor (U2).
Personen indsamler nødvendig viden og færdigheder, der skal til for at løse opgaven. Det betyder at han/hun nu har moderat til høj kompetence, men er stadig usikker på sin egen kunnen (U3).
Med den rette support får personen troen på egne evner og ender dermed med høj kompetence og højt engagement (U4).
De fire ledelsesstile
Ud fra medarbejderen udviklingsniveau kan lederen nu vurdere, hvilken ledelsesstil der er den rigtige. En medarbejder med lav kompetence i forhold til at løse en konkret opgave vil typisk have behov for høj grad af instruktion for at udvikle sine kompetencer, mens en medarbejder med høj kompetence har behov for meget lidt instruktion.
På samme måde har en medarbejder med højt engagement ikke behov for meget støtte fra lederen, mens en person med lavt engagement netop har behov for meget støtte.
Se de fire ledelsesstile i tabellen neden for, samt i hvilken relation de benyttes. De fire ledelsesstile kaldes S1-4, på samme måde som udviklingsniveauerne kaldes U1-4.
S1 Lav kompetence – højt engagement
|
Instruerende
Medarbejderen har ikke kompetence til at løse opgaven, men har højt engagement. Lederen skal derfor fokusere på at instruere medarbejderen, mens der ikke er behov for meget støtte.
|
S2 Lav til nogen kompetence – lavt engagement
|
Coachende
Medarbejderen finder opgaven sværere end antaget og engagementet daler. Lederen yder høj grad af instruktion og støtte.
|
S3 Moderat til høj kompetence – svingende engagement
|
Støttende
Medarbejdere har kompetencer til at løse opgaven, men er usikker på egne evner. Lederen yder kun lidt instruktion og fokuserer i stedet på at støtte medarbejderen.
|
S4 Høj kompetence – højt engagement
|
Delegerende
Medarbejderen har både kompetence og tro på egne evner. Lederen er kun meget lidt instruerende og støttende. Giver medarbejderen rum til at løse opgaven på egen hånd.
|