DR’s Carmen Curlers er dansk HR-historie

Carmen Curlers’ succes skyldes ikke bare produktinnovation, men også kreativ og kompromisløs ledelse med ambitioner for Human Ressource. Derfor er det værd at dvæle ved DR’s nye serie.

Af Anja Neiiendam, direktør i CfL, oktober 2022

Det vildeste danske iværksættereventyr. Sådan beskriver DR sin nye serie om virksomheden Carmen Curlers, der er bygget op om stifteren Arne Bybjerg Pedersen og en gæv Carmen- dame.

Den virkelige historie om Carmen Curlers er ganske rigtig vild, og persongalleriet er så spændende, at man ikke behøver digte meget for at have stof til tre sæsoner af en underholdende tv-serie.

Omdrejningspunktet for etablering af virksomheden er produktet - den elektriske papillot - og fra 1963 fik stifterne skabt en kæmpe kommerciel succes, der ramte tidsånden knivskarpt, men deres ledelse ændrede også arbejdsmarkedet i Vestsjælland.

Pointen er, at succesen i høj grad skyldes stifternes vision for ledelse og den faglighed, vi siden slut-80’erne betegner Human Ressource. Ledelse og HR gør en forskel, og historien om Carmen Curlers er også et indblik i en af de første bevidste og ambitiøse HR-strategier i Danmark.

Rekrutteringsmetoder

Vestsjælland var i start-60’erne præget af håndværk og landbrug. Der var ikke mange ledige hænder. Hvis man altså tænkte traditionelt. Danske kvinder var endnu ikke på arbejdsmarkedet, men det kom de tidligt på denne egn. For Carmens løsning var at ansætte gårdmandskoner i de perioder, hvor hænderne kunne undværes i landbruget. De var jo vant til hårdt arbejde.

Men de var ikke vant til at arbejde uden for hjemmet, så Carmen introducerede personalehåndbøger; et ringbind med udførlige instruktioner for onboarding. En praktisk udfordring blev løst ved at køre damerne i Carmen-busser fra hele oplandet. På få år var området støvsuget for ufaglærte kvinder, der alle kunne blive mellemledere, bare de selv skaffede ti medarbejdere.

Offensive og kreative rekrutteringsstrategier, som var afgørende for den hastige opbygning af virksomheden, der syv år senere i 1970 beskæftigede 3000 medarbejdere i det lille lokalsamfund.

Læs også: Sådan arbejder du strategisk med rekruttering

Employer branding

Arbejdet var ensformigt, men ledelsen havde ambitioner om at kompensere med tilhørsforhold. Damernes arbejdstøj var elegante kitler i smart design. Farver signalerede roller, men ledelsen tydeliggjorde, at man ikke ønskede et traditionelt hierarki. Som den første virksomhed i Danmark skulle alle være dus uanset position.

Personalegoderne var nye og mange. Alene fester og gaver var nok til, at Carmen var en arbejdsplads, man aldrig havde set før. Sejre blev fejret med enorme fester, hvor hundreder af medarbejdere dansede til popstjerner som Katy Bødtger og Lille Palle. I kantinen var der jævnligt lodtrækning om gaver. Bemærk, at det ikke var performance belønning uddelt af ledelsen, men regulære og store gaver. F.eks. charterture hvor heldige vindere blev kørt i lufthavnen i Bybjergs Rolls Royce.

Så længe før man kendte til employer branding og corporate identity, var det ledelsesstrategi for Carmen.

People & culture

Det var altså en revolutionerende arbejdsplads med mange tiltag, der ikke var set før. Ugentlige personaleblade, hvor medarbejdere også kunne komme til orde. Samarbejdsmøder i kantinen tiltrak københavnske blade som Det Fri Aktuelt og Berlingske for at dække fænomenet. Betalte fridage uden loft var også et hidtil uset gode, hvor man skal 30-40 år frem for at se noget tilsvarende i form af omsorgs- og seniordage.

Carmen betingede, at medarbejdere skulle være medlem af en fagforening efter eget valg. I de få interviews, der findes med stifterne Bybjerg og Bechmann, beskrev de et ideal om ”en familie” og en samarbejdsform uden konflikt og interessemodsætninger.

De havde en formuleret vision for det, vi i dag kalder people & culture, og udnævnte i 1967 en velfærdschef. I vidt omfang lykkedes dette i de hektiske år under ejerledelsen, men ved salget til amerikanske Clairol i 1969 ændredes ledelseskulturen og i løbet af få år var strejker en kendsgerning.
I bogen ”Carmen” citeres Clairols direktør Peter Cunoe i 1986 for ros til medarbejderne og kulturen:

”Der er ingen problemer med fravær, og alle går op i deres job. Og så har mange ansatte masser af gode ideer om, hvordan produkterne kan forbedres. Sådan er det ikke med amerikanske arbejdere.”

Et tegn på sejr for stifternes ambitiøse ledelsesvision. I dag er ledelse og HR domineret af engelske begreber, men vores egne erhvervshistorier viser, at vi langt tilbage har forståelse for vigtigheden af ledelseskvalitet.

Carmen Curlers’ succes skyldes ikke bare produktinnovation, men også kreativ og kompromisløs ledelse med ambitioner for Human Ressource. Den recept holder den dag i dag.