Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, oktober 2023
Hvordan kan AI stoppe den nedadgående designspiral, hvor produkterne ligner hinanden mere og mere?
Direktøren for Rosendahl Design smiler, da han får spørgsmålet, men han køber ikke helt præmissen. Design er jo mange ting, som han siger og lister en række forbehold op. Dem parkerer vi, for det er værd at lytte til det visionære svar.
”AI rummer store muligheder for at skabe designs, som vi slet ikke har tænkt på i dag. Kunstig intelligens kan føre os ad helt andre og nye veje, og det er rigtigt interessant ud fra en designpræmis,” siger Henrik Rosendahl, ejer af Rosendahl Design Group, hvor han også er CEO.
”For dem, der griber AI, kan det accelerere deres arbejdsdag, så de bliver voldsomt mere produktive,” siger han og uddyber:
”Moderne danske designere er skolet i de traditioner, de har lært på deres uddannelsesinstitutioner, men en AI kan skabe langt mere crazy forme og sammensætninger, end vi selv kan, og derfor kan kunstig intelligens blive en kreativitetsform, som kan hjælpe os mennesker med at skabe noget, vi ellers er låst i,” siger direktøren.
Det er Martin Manthorpe, strategi- og udviklingsdirektør i NCC, der har stillet det indledende stafetspørgsmål til Henrik Rosendahl, og CEO’en er ikke bleg for at gribe stafetten og drage paralleller til byggeri og arkitektur.
”Arkitektur, design og kunst er i princippet inden for samme branche, så spørgsmålet er i virkeligheden, hvad AI betyder inden for de kreative fag og processer. Der vil være udfordringer med ophavsret, men når jeg ser på f.eks. Midjourney (AI-billedprogram, red.), så kan maskinerne langt hen ad vejen skabe noget nyt og spændende.”
”Nogen bygger vindmøller, mens andre bygger læhegn. Jeg tror meget på, at teknologi skal gribes,” siger direktøren, der kalder sig selv en techoptimist og understreger sin pointe:
”AI vil kunne generere noget, vi som mennesker slet ikke havde tænkt på.”
Læs også: ”AI skal forstærke analyse af data. Beslutninger skal træffes af mennesker”
Artiklen fortsætter under boksen.
CfL er et ledelseshus ejet af medlemmerne, og det giver en unik mulighed for at dele perspektiver og erfaringer – også om kunstig intelligens.
I en ny runde af vores toplederstafet giver vi derfor ordet til en række direktører i vores medlemsvirksomheder, denne gang for at undersøge hvordan topledere arbejder med AI.
Stafetten sendes hver måned videre med et nyt spørgsmål til en ny topleder, og på den måde afdækker vi, hvordan den kraftfulde teknologi udvikler og udfolder sig i forskellige organisationer.
Tredje interview i serien er med Henrik Rosendahl, ejer og CEO i Rosendahl Design Group.
I Rosendahl Design er strategien for kunstig intelligens endnu i researchfasen - hvis man ser bort fra analyseværktøjer, business intelligens og den slags, som ifølge direktøren er AI-light.
”Når vi kigger på det strategiske perspektiv, så er det den generative kunstige intelligens, vi diskuterer. Det er her, der kommer til at ske et kvantespring – også på jobmarkedet. Nu har AI lært at skrive, som vi mennesker - i hvert fald et langt stykke hen ad vejen – så hvad er det næste,” spørger Henrik Rosendahl retorisk.
Han beskriver arbejdet med AI i designvirksomheden som et forløb:
Indsamling af viden: Direktøren selv suger så meget ny viden til sig som muligt, og han fremhæver i den sammenhæng, at han har deltaget i et CfL-arrangement med tænketanken Dare Disrupt. Også medarbejderne opfordres til at følge med i, hvad der rører sig, for det går stærkt.
”Internt opmuntrer jeg mine medarbejdere til at eksperimentere med AI – om det så er til en fødselsdagssang eller et træningsprogram - for at lære at bruge det. Det er samtidig en følsom balance. Vi skal afsøge alle de nye muligheder, men være klar over de juridiske faldgruber. Hvis vi bare lægger alle vores designs op i Midjourney, så mister vi alle rettigheder, så jeg har vores Head of Legal med.”
Tværgående task force: Henrik Rosendahl drømmer om at etablere en task force med de nøglemedarbejdere, der ved mest om AI, og som brænder for det.
”Formålet er at udforske og stimulere på kryds og tværs. Indenfor kundeservice findes der f.eks. avanceret teknologi, som kan autogenerere kundesvar på baggrund af data. Samme tankegang kan overføres til marketing og design, og vi ved også, at AI vil få en kæmpe indflydelse på HR,” siger direktøren.
Databeskyttelse: Før en strategi for kunstig intelligens kan falde på plads, afventer Rosendahl Design Group Microsofts nye AI, hvor personfølsomme data inden for har en meget stærkere beskyttelse end med nutidens delingsorienterede systemer.
”Lad os tænke os, at vi kunne tage alt fra en af vores afdøde designere og proppe ind i en AI for at analysere, hvordan et nyt produkt ville se ud fra den persons hånd? Det kræver, at det er 100 procent beskyttet og ligger lokalt, så begrænsningen er mere juridisk end teknologisk.”
Artiklen fortsætter under boksen.
Er et dansk familieejet designhus grundlagt i 1984 af Erik Rosendahl. Virksomheden har i dag otte selvstændige brands i porteføljen: Kay Bojesen Denmark, Kähler, Rosendahl, Holmegaard, Lyngby Porcelæn, Arne Jacobsen Clocks, Bjørn Wiinblad Denmark og JUNA.
Henrik Rosendahl er anden generation i det familieejede designhus og har gennem det meste af sit liv været en del af virksomheden, som i dag beskæftiger mere end 100 medarbejdere. I 2000 gik han fuldtid ind i Rosendahl Design Group, hvor han blev ansvarlig for at opbygge en eksportafdeling, og i 2005 fulgte et generationsskifte, hvor Henrik indtrådte som CEO.
Henrik Rosendahl var adm. direktør frem til 2020, hvor han skiftede sin position ud med bestyrelsesformand i virksomheden. I 2023 tiltrådte Henrik atter som CEO i den familieejede virksomhed.
Som leder af Rosendahl Design Group har Henrik gennem årene udbygget porteføljen af brands gennem opkøb af danske klassiske designbrands, så virksomheden i dag er et af de største danskejede designhuse.
Henrik Rosendahl er ikke alene techoptimist. Han er også videbegærlig og kommer med masser af eksempler på, hvad kunstig intelligens kan udrette. Lad os tage et par stykker:
Evolutionær design: Inden for arkitektur er vi vant til at tænke på bærende konstruktioner på en bestemt måde. Hvis vi overlader det til en AI at analysere, hvor der skal være størst brudstyrke i et givet produkt, så danner den noget, der ligner knoglestruktur.
”Det er dybt interessant, at AI-løsningerne ligner naturens evolutionære design,” siger han og tilføjer:
”Hvis AI genererer bygningsdesign, der ligner et træ, så er det ikke fordi en AI har spurgt, hvordan mon et træ ser ud. Det er fordi den beregner, hvilke dynamikker der fungerer, og de ligner så naturen.”
AlphaGo: Det andet eksempel handler om det koreanske spil Go, der bedst kan sammenlignes med skak på steroider.
Efter sigende rummer spillet lige så mange kombinationsmuligheder, som der er stjerner i rummet, så man kan ikke regne sig frem til, hvordan man vinder. Det kræver kreativitet og intuition.
Google udviklede så AlphaGo - en selvlærende AI - der slog den bedste menneskelig spiller, noget man havde regnet med ville tage 10-20 år.
”Det interessante er, er AlphaGo udviklede træk, som selv de bedste spillere ikke havde set, fordi de var trænet i at spille på en bestemt måde. Lige pludselig er det en AI, der kan lære menneskelige stjernespillere at spille på nye måder. Hvis det ikke er kreativitet, så ved jeg ikke hvad det er.”
CEO’ens pointe er, at der er kæmpe perspektiver i at få AI og mennesker til at arbejde sammen.
”AI vil berøre alt, så alle jobfunktioner vil blive påvirket. Jeg tror også, det kan gøre folks arbejde sjovere, fordi det vil fjerne mange af rutineopgaverne. Det rejser så det helt store spørgsmål: Hvad er det mennesker kan, og hvad er det maskiner kan? Det nærmer sig hinanden, og hvordan kan det så bidrage til at hjælpe folks arbejdsdag.”
Artiklen fortsætter under boksen.
”Lige nu er vi optaget af regler om data og GDPR, men jeg tror, det bliver svært fremadrettet, f.eks. når det gælder ophavsret. Hvis en AI skaber noget, er det så beskyttet? Det er et juridisk minefelt, og som vores jurist siger, kommer der til at køre retssager for at få det defineret.”
Henrik Rosendahl, ejer og CEO i Rosendahl Design Group.
Et gennemgående spørgsmål i toplederstafetten lyder: Hvilke refleksioner har du i forhold til at sætte grænser for AI i din egen organisation?
”Det er vanskeligt at definere, for grænsen flytter sig hele tiden. Indtil ChatGPT’en kom frem, var den naturlige grænse, at computere ikke kunne formulere sig som mennesker,” siger Henrik Rosendahl og udbygger:
”Lige nu er vi optaget af regler om data og GDPR, men jeg tror, det bliver svært fremadrettet, f.eks. når det gælder ophavsret. Hvis en AI skaber noget, er det så beskyttet? Det er et juridisk minefelt, og som vores jurist siger, kommer der til at køre retssager for at få det defineret.”
Så er der de etiske grænser, men de er også vanskelige.
”Vi kan og skal sætte menneskelige og etiske grænser ligesom inden for biotek, men det vil alligevel være et moving target, også fordi teknologien er selvaccelererende,” siger CEO’en og henviser til endnu et benspænd:
”AI er global, så selv om politikerne i Danmark og EU vedtager et hav af regler, så har kineserne og amerikanerne andre tilgange, og vi tilgår altså deres systemer. Selvfølgelig skal der være regler, men det er godt nok svært.”
Læs også: "Jeg kan jo ikke sidde og sige, at jeg ikke vidste, hvad chatGPT'en lavede"
Stafetten skal sendes videre, og CfL har bedt Henrik Rosendahl stille et spørgsmål til Julie Sommerlund, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Hans spørgsmål lyder:
Hvilken rolle får journalister i en fremtid, hvor man ikke kan stole på noget som helst?
I en lidt længere udgave:
”Vi må forvente, at der kommer ekstremt meget AI-genereret indhold i fremtiden, og det gør, at man ikke længere kan stole på, hvad man ser, hører og læser. Deep fake florerer allerede i dag, og i fremtiden vil der kunne laves videoklip, hvor man umuligt kan se, hvad der er rigtigt, og hvad der er manipuleret.”
”Hvordan vil journalistfaget håndtere den situation? Hvordan vil journalister kunne skelne facts fra fiktions, støj fra signal. Hvilken rolle vil faget få?” spørger Henrik Rosendahl.
Kunstig intelligens er for længst rykket ind i sundhedssektoren. Læs om perspektiverne i AI i sundhed i CfLs toplederstafet med Jannick Brennum, centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet.
Modsat mange andre uddannelsesinstitutioner har DMJX omfavnet generativ kunstig intelligens. Læs toplederstafet med rektor Julie Sommerlund.
Velkommen til CfLs toplederstafet om kunstig intelligens. Denne gang med Martin Manthorpe, strategi- og udviklingsdirektør i NCC Danmark.
Topdanmark lever af tillid, og derfor er ansvaret for kunstig intelligens placeret på højeste niveau. Læs interview med CEO Peter Hermann. Artiklen er den første i serien om, hvordan CfLs medlemmer arbejder med AI.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
