Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, november 2023. Foto: Christian Falck Wolff
Artiklerne skriver sig selv, det perfekte billede kan skabes på få minutter, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke videoer vi kan producere.
Allerede i dag florerer deep fake, og derfor bliver journalisternes rolle kun vigtigere i fremtiden.
Det fastslår Julie Sommerlund, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. I takt med at kunstig intelligens tager fart , skal redaktionelle medarbejdere – herunder journalister – kuratere og indholdsgarantere meget mere, end de har været vant til.
”Det bliver rigtigt vigtigt, at man kan se, hvor en nyhed eller en analyse kommer fra, og hvem der står bag. Som en slags sikkerhed skal publikum kunne se, at det her produkt har været gennem en journalistisk og redaktionel screening, at det er et menneske, en redaktion og et medie, der står bag,” siger hun. Med en vigtig tilføjelse:
”Meget af ansvaret ligger i virkeligheden hos modtagerne, der også i højere grad skal forholde sig til, om de bliver præsenteret for et journalistisk produkt eller ej.”
Spørgsmålet om journalisternes rolle i en fremtid, hvor man ikke kan stole på noget som helst kommer fra Henrik Rosendahl, ejer og CEO i Rosendahl Design Group, der medvirkede i CfLs toplederstafet om kunstig intelligens i sidste måned.
Med henvisning til medieforskningen svarer Julie Sommerlund uddybende, at hun ikke tror, at journalistiske produkter fremover vil blive produceret af AI, men at AI kan hjælpe med de bagvedliggende processer.
”Jeg håber og tror, at AI bliver et arbejdsredskab, der kan forbedre vores fag. Altså hjælpe med at automatisere rutinearbejdet så som transskribering, resumeer og nyhedsovervågning. Det kan vi lade AI om, så vi får mere plads til det kreative og det mere dybdegående arbejde. Det vil sige det, der er specifikt menneskeligt.”
”AI kan føre det journalistiske arbejde ind i en gylden tid,” siger rektoren.
DMJX er en fusion af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, og i dag uddanner skolen studerende i fag inden for både medier, kommunikation og reklame. Skolen udbyder også en række diplomuddannelser og bedriver desuden forskning.
Ét er derfor, hvordan AI påvirker det publicistiske arbejde, men hvad med kommunikationsbranchen i bredere forstand?
”Generelt er der branchekonvergens mellem de journalistiske medier og kommunikationsbranchen, som udfordrer brancherne, men det handler ikke kun om AI. Også kommunikatører og kreative skal i dag forholde sig til store samfundsspørgsmål, som vi tidligere har betragtet som publicistiske,” siger Julie Sommerlund og kommer med et par eksempler:
”Vi ser det allerede nu med bæredygtighed og diversitet, hvor man risikerer at blive beskyldt for greenwashing eller diversitetswashing, hvis det man siger ikke passer helt. Kommunikationsbranchen og den kreative branche kan derfor godt lægge sig på sinde, at de også vil blive stillet til ansvar ved ukritisk brug af AI,” siger rektoren.
Artiklen fortsætter under boksen.
CfL er et ledelseshus ejet af medlemmerne, og det giver en unik mulighed for at dele perspektiver og erfaringer – også om kunstig intelligens.
I en ny runde af vores toplederstafet giver vi derfor ordet til en række direktører i vores medlemsvirksomheder, denne gang for at undersøge hvordan topledere arbejder med AI.
Stafetten sendes hver måned videre med et nyt spørgsmål til en ny topleder, og på den måde afdækker vi, hvordan den kraftfulde teknologi udvikler og udfolder sig i forskellige organisationer.
Fjerde interview i serien er med Julie Sommerlund, rektor på DMJX.
Modsat mange andre uddannelsesinstitutioner har DJMX ikke udelukket generativ kunstig intelligens. Skolen har tværtimod omfavnet den.
”Vi er klar over, at generativ AI er et arbejdsredskab inden for alle vores uddannelser, og hvis vi ikke lærer de studerende at bruge de redskaber, de skal ud at arbejde med, så klæder vi dem ikke godt nok på til deres kommende arbejdsliv.”
DMJX ønsker at uddanne de studerende på mindst to niveauer, nemlig dataanalyse og teknologietik, og den praktiske anvendelse af AI
”Som i mange andre brancher er udfordringen, at vi ’voksne’ ikke er specielt ovenpå i den her situation, og da vi ikke kan ringe til en hotline for at få at vide, hvordan man gør, må vi finde andre løsninger."
"Vi har sat forskning og udviklingsprojekter i gang, hvor vi undersøger, hvordan man kan undervise i og med AI, og hvordan AI påvirker vores fag. Og så må vi se i øjnene, at de studerende nogle gange ved mere om det praktiske, end vi selv gør. Og det skal vi finde ud af at bruge aktivt.”
”Indtil videre har vi forsøgt ikke at lade os pacificere eller lamme af, at vi mangler det forkromede overblik over, hvordan man arbejder med AI. Vi tager ét skridt ad gangen og ser, hvor langt vi kan komme,” siger rektoren og tilføjer endnu en dimension i undervisningen:
”Vi har altid undervist vores studerende i kritisk tænkning, og det er kun blevet vigtigere. Det gælder studerende inden for alle vores uddannelser, og det er supervigtigt, for de kommer ud i alle brancher, hvor de kommer til at opdrage publikum i, hvad der står til troende.”
Hvordan forholder du dig til spørgsmålet om AI og jobsikkerhed?
”Lige nu taler alle om, hvordan AI vil revolutionere vores arbejdsliv, men så vildt er det altså heller ikke blevet endnu. Og jeg ser stadig ikke AI, som noget der kører af sig selv.”
”AI er noget, vi skal integrere som et arbejdsredskab og måske i nogen grad som en slags kollega,” siger Julie Sommerlund og tilføjer, at tidligere tiders automatisering af kommunikationsteknologien ikke i sig selv har skubbet til jobsikkerheden.
Hendes bekymring går langt mere i retning af de nye platforme og forretningsmodeller, der fundamentalt har ændret brugernes adgang til indhold, og som har udfordret hele mediebranchen.
Det rækker ud over AI, og så er der også hele definitionen af jobsikkerhed.
”Vi kan se, at der også i vores branche kommer mange flere projektansættelser. Det har bredt sig fra fag som musikere og skuespillere til kreative mediefag inden for f.eks. reklamer, men efterhånden også ind i de publicistiske brancher, hvor journalisterne begynder at arbejde mere og mere projektbaseret.”
”De publicistiske medier omlægger i stor stil deres arbejdspladser med store fyringsrunder til følge, men det er ikke specifikt drevet af AI – endnu, i hvert fald,” siger rektoren.
Artiklen fortsætter under boksen.
Rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siden 2022. Julie Sommerlund kom fra en stilling som dekan for humaniora på RUC, hvor hun også havde været chef for kommunikations- og journalistuddannelserne.
Julie Sommerlund er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Desuden har hun en ph.d. i organisation og kommunikation fra CBS.
Hvilke refleksioner har du i forhold til at sætte grænser for AI?
”Det er meget vigtigt, at vi ikke gentager de fejl, vi begik med de sociale medier,” svarer Julie Sommerlund prompte.
”De sociale medier er skræmmeeksemplet. Vi må ikke ende i en situation, hvor tre-fire mennesker i verden strukturerer vores sociale liv og offentlige samtale. Det må vi have lært af nu,” siger rektoren.
Hun kalder det ”rigtigt uhyggeligt”, hvis beslutningstagning ender i hænderne på ganske få mennesker, som måske ikke engang er underlagt national regulering. Derfor et det vigtigt, at grænserne for AI bliver diskuteret, at vi har en offentlig demokratisk debat om, hvordan vi skal regulere og styre AI.
Julie Sommerlund understreger, at hun taler om juridisk regulering. Mange taler om etik, og ifølge rektoren skal vi også tage den debat, men AI skal først og fremmest reguleres juridisk. Det gælder også vores privatliv, hvor vi må sikre os, at der ikke ligger personlige oplysninger, som kan blive misbrugt.
”Vi må diskutere ansvar i den forstand, at både folk der udvikler og bruger AI må forstå, at de har det juridiske ansvar. Der skal være klare regler og transparens, så man forstår, hvordan de beslutninger, som AI tager, bliver truffet.”
Som eksempel nævner hun, at AI bærer meget bias, fordi kunstig intelligens bygger på eksisterende data. Hvis en AI bliver trænet i et tekstmateriale, der beskriver kvinder som følelsesmæssige og ude af stand til at træffe rationelle beslutninger, så vil det billede blive forstærket gennem AI. Det må vi sikre os imod.
”Jeg er meget optaget af, hvordan vi skal regulere AI, og jeg mener virkelig, at det skal ske gennem det juridiske system.”
Det bliver Julie Sommerlunds sidste ord, inden hun skal sende toplederstafetten videre til en ny medlemsorganisation.
Den næste - og sidste - i rækken går til Region Hovedstaden, hvor ansvaret for AI ligger hos Jannick Brennum, centerdirektør for Neurocentret på Rigshospitalet, hvor han også er medlem af direktionen.
DMJX-rektorens spørgsmål lyder:
”Hvordan kommer AI til at ændre sundhedssektoren? Hvad er mulighederne? Hvad er udfordringerne?” Og med et lille tillægsspørgsmål: ”Hvordan beskytter man patienternes privatliv?”
Kunstig intelligens er for længst rykket ind i sundhedssektoren. Læs om perspektiverne i AI i sundhed i CfLs toplederstafet med Jannick Brennum, centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet.
Henrik Rosendahl, ejer og CEO i Rosendahl Design Group, er med egne ord techoptimist og opfordrer kraftigt sine medarbejdere til at afprøve og tilegne sig al mulig viden om AI.
Velkommen til CfLs toplederstafet om kunstig intelligens. Denne gang med Martin Manthorpe, strategi- og udviklingsdirektør i NCC Danmark.
Topdanmark lever af tillid, og derfor er ansvaret for kunstig intelligens placeret på højeste niveau. Læs interview med CEO Peter Hermann. Artiklen er den første i serien om, hvordan CfLs medlemmer arbejder med AI.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
