Fra ESG-strategi til handling: Lær at lede den bæredygtige transformation
En praktisk værktøjskasse: lær hvordan du arbejder strategisk med bæredygtighed og ESG i din organisation.
Af Christina Nielsen, content marketing specialist i CfL, juni 2024.
Tidligere omtalte vi det som CSR, derefter bæredygtighed og altså nu ESG: environment, social & governance. På dansk: miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
ESG er blevet en vigtig del af mange virksomheders dagsorden, ikke mindst fordi EU vedtog det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i 2023.
Den nye lov skal sikre større transparens, altså hvordan hver enkelt organisation påvirker mennesker og miljøet.
Det er (desværre) ikke muligt at lave en nem one-size-fits-all guide, da ikke alle virksomheder kan have den samme tilgang til arbejdet med ESG. Tværtimod handler det nu om væsentlighed - altså hvad der er centralt i hver enkelt organisation i forhold til hvordan den påvirker verden omkring sig, fx medarbejdertrivsel, etik og miljø.
CfL har talt med Louise Thomsen, ekspert og rådgiver i ESG, og omsat hendes dybe viden om emnet til en Q&A om den bæredygtige transformation, implementering og hvordan virksomheder skal tolke ordet væsentlighed.
A: Den bæredygtige transformation handler om at integrere bæredygtighed i virksomhedens daglige drift. For SMV'er betyder det at tage ansvar for jeres påvirkning på miljøet og samfundet.
Hver virksomhed, uanset størrelse, kan bidrage ved at implementere små, men effektive forandringer, der reducerer miljøpåvirkningen og styrker social ansvarlighed. Det kan omfatte alt fra energibesparelser til arbejdsforhold og en lang række relaterede temaer under ESG.
A: For at få alle med på ESG-arbejdet er det helt centralt at forklare, hvorfor bæredygtighed er vigtigt for jeres virksomhed. Hold møder, hvor I diskuterer de positive effekter, som bæredygtighed kan have på både miljøet og virksomhedens økonomi og konkurrenceevne.
Giv konkrete eksempler på, hvordan små ændringer kan føre til store besparelser og et bedre omdømme. Sørg for, at ledelsen og bestyrelsen er med ved at vise, hvordan arbejdet med bæredygtighed og ESG er essentielt for forretningen.
Fortæl og vis hvordan lovgivning (CSRD, EU Green Claims, Taksonomi mm.), forbruger -og kundekrav samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere alle er stærke argumenter for, hvorfor jeres virksomhed bør gå i gang med arbejdet.
A: Start med at tale med jeres kunder, medarbejdere og andre interessenter. Find ud af, hvad der betyder mest for dem, og hvad der er vigtigt i jeres branche. Brug væsentlighedsanalyser til at prioritere de ESG-temaer, der har størst betydning for jer. Det kan være alt fra at reducere CO2-udledning til at sikre ordentlige arbejdsforhold.
Fokusér på områder, hvor I kan gøre en reel forskel, hvor I har en mulig negativ impact og hvor der er mulighed for innovation. Selvom I ikke er underlagt den nye lovgivning på bæredygtighedsrapportering (CSRD), kan I med fordel lade jer inspirere af lovgivningen og den anbefalede metode, så I kommer bedst muligt på forkant med kommende krav fra kunder.
A: I kan bruge jeres ESG-initiativer til at differentiere jer fra konkurrenterne ved at kommunikere jeres bæredygtighedsinitiativer klart og ærligt med fakta og dokumentation på plads.
Del succeshistorier om, hvordan jeres indsats har ført til positive forandringer eller minimeret jeres negative påvirkninger. Det kan tiltrække kunder og investorer, hvis I formår at vise en mere professionel og ambitiøs tilgang til ESG-arbejdet.
Med det menes ikke, at I behøver sætte en enormt ambitiøs bare. Det er generelt værdsat af kunder og andre interessenter, når en virksomhed kan vise, at den er godt i gang og har fokus på ESG.
ESG-arbejdet kan også hjælpe jer med at forudse og opfylde kommende regler, hvilket kan give jer en fordel i forhold til konkurrenterne.
Læs artiklen: Klumme: Derfor skal alle virksomheder arbejde med ESG
Artiklen fortsætter under boksen.
Louise er co-founder og konsulent i ESG Rådgiverne og har mere end 9 års erfaring med at arbejde med bæredygtighed. Hun har specialiseret sig i rådgivning af SMV’er inden for strategisk bæredygtighed og ESG.
Louise er derudover ekstern lektor i Bæredygtig Udvikling på Copenhagen Business School samt underviser på CfL-kurset: Fra ESG strategi til handling - Lær at lede den bæredygtige transformation.
A: For at måle jeres succes er det vigtigt at have klare mål, som er nemme at forstå og følge op på. Brug nøgletal (KPI'er) som energiforbrug, affaldsmængde, diversitet & inklusion eller medarbejdertilfredshed osv.
Gør brug af anerkendte standarder for at sikre, at jeres data er sammenlignelige og troværdige. Måske har jeres branche allerede en standard for måling og rapportering på ESG? Se fx Ejendomsbranchens gratis rapporteringsværktøj.
Måske har I en certificering, som I kan bruge som ramme for det videre arbejde? Husk at fejre jeres fremskridt og justere jeres strategier efterhånden, som I bliver klogere.
A: Hvor skal vi starte? Det er det første spørgsmål, mange SMV'er står overfor. Typiske udfordringer inkluderer:
For at tackle de udfordringer kan I starte i det små og gradvist udvide jeres indsats. Uddan jeres medarbejdere i bæredygtighed. Skab en kultur, hvor nye idéer og innovation er velkomne. Det kan også hjælpe at samarbejde med andre virksomheder eller eksperter på området.
A: At komme i gang med ESG-arbejdet kan virke overvældende, men ved at tage det skridt for skridt bliver det mere overskueligt. Her er nogle gode råd til de første skridt:
Henrik Eriksen får i dette afsnit af Ledelsesrummet besøg af Louise Thomsen, specialist i bæredygtighed og grøn omstilling til en dialog om ESG i virksomheder.
En praktisk værktøjskasse: lær hvordan du arbejder strategisk med bæredygtighed og ESG i din organisation.
Lær at styrke den mentale sundhed for dig selv som leder, dit team og din organisation.
Lær hvordan du styrker HR-arbejdet med diversitet, ligestilling og inklusion. Forstå begrebet DEI (Diversity, Equity & Inclusion) og hvordan du bruger det.
ESG står for environment, social and governance. På dansk: miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Læs hvorfor det er vigtigt for mange virksomheder – også din.
Et gigantprojekt mod krænkende adfærd kan rumme nøglen til, hvordan Forsvaret ruster sig til kvindelig værnepligt. Læs ny toplederstafet med institutchef Vilhelm Holsting.
CfL har stillet 5 spørgsmål til Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo, begge eksperter i DEI: Diversity, Equity og Inclusion.
Hvad er DEI? Og hvorfor er diversitet, ligestilling og inklusion vigtigt på din arbejdsplads? Hvad er gevinsterne? Og hvilken betydning har det for dig og dine kolleger? Få svarene her.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
T: +45 5154 4112
M: gka@cfl.dk