Toplederbarometer 2035: Fremtiden kan bare komme an!
På tværs tværs af sektorer og virksomhedsstørrelse er danske topchefer overvejende optimistiske, viser Toplederbarometeret 2035. Det er der en god grund til, siger CfLs CEO Thomas Hanssen.
Hver gang en håndværker i Danmark eller ude i verden slår søm i et bræt, er der en stor sandsynlighed for, at sømmet er produceret på en af virksomheden ENKOTEC’s avancerede sømmaskiner.
Med salg til store dele af verden er det af afgørende betydning for den lille danskejede virksomhed i Skanderborg, at den har tæt føling med strømningerne og udviklingen på såvel markedet som inden for virksomhedsledelse. Derfor er det et strategisk valg, at de fleste af lederne er medlemmer af forskellige netværk.
For et par år tilbage talte CfL med den tidligere adm. direktør i ENKOTEC, Bent Just Petersen. Han var dengang medlem af CfLs Direktørnetværk 15 i Jylland, og netværkets nærhed betød en hel del.
”Netværkets placering i forhold til Skanderborg har været vigtig. Jeg ville ikke melde mig til et netværk i København, fordi der går alt for meget rejsetid i forbindelse med f.eks. et halvdagsmøde. I dette netværk er der deltagere fra Aalborg i Nord til Esbjerg i syd plus nogle stykker fra Fyn. Og hvis vi ikke mødes i virksomhederne, så gør vi det hos CfL i Aarhus. Her har jeg blandt andet deltaget i en konference, hvor hovedtaleren befandt sig i København, og mødet blev så transmitteret på video til Aarhus. Den slags møder synes jeg er en rigtig god idé, når det gælder om at spare rejsetid,” fortæller Bent Just Petersen.
Deltagelsen i netværk er en del af strategien og er med til at underbygge ENKOTEC’s værdier, der blandt andet handler om at være udadvendt, synlig og nysgerrig.
”Jeg ser en stor fordel i, at de fleste deltagere i netværket kommer fra virksomheder af omtrent samme størrelse, for så har de ofte samme problemstillinger. Omvendt ser jeg en styrke i, at der også er virksomheder af forskellig størrelse fra både det private erhvervsliv og fra det offentlige, og at nogle har et internationalt engagement,” fortæller Bent Just Petersen.
”Det er nogle andre problematikker, de sidder med, og det kan ofte være inspirerende for det arbejde, vi har. Det overrasker mig blandt andet, at offentlige virksomheder også tager fat på nogle af de ting, som vi længe har arbejdet med i den private sektor, som f.eks. effektiviseringer og serviceniveauet. De er blevet underlagt de samme økonomiske vilkår som det private erhvervsliv, hvor pengene ikke er ubegrænsede, og hvor man gerne skal præstere et overskud.”
Læs også: Direktører i netværk giver og får inspiration om ledelse
Mødet med andre brancher i netværket betyder meget for ENKOTEC’s tidligere topchef, som erkender, at maskinbranchen, som han kommer fra, er en smule mere konservativ end f.eks. elektronikbranchen. Det er dog ofte de samme ledelsesredskaber, de anvender, og her har netværket en af sine store styrker.
”Vi henter inspiration fra hinanden om, hvordan man leder i praksis. For ét er jo teori, men hvordan gør den enkelte virksomhed brug af teorierne i det daglige. Her bliver vi så præsenteret for en række håndgribelige måder at gøre tingene på. Samtidig er det også meget positivt at kunne opleve at få bekræftet, at noget af det, som vi gør her i ENKOTEC, ikke er så tosset. På et af vores seneste møder, som fandt sted hos os, handlede det om innovation, og vi kom med vores bud på, hvordan man rent praktisk griber det an. Det førte til, at vores udviklingschef blev bedt om at holde et indlæg hos CfL for andre klubmedlemmer om, hvordan vi griber innovation an,” fortæller Bent Just Petersen.
ENKOTEC blev udskilt fra NKT-koncernen i begyndelsen af 80’erne og ejes i dag af Bikuben Fonden. ENKOTEC har hovedkontor i Skanderborg og et datterselskab i Ohio, USA, samt et salgskontor i Buenos Aires i Argentina. Der er 50 ansatte i Danmark, fire i USA og én i Argentina.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
På tværs tværs af sektorer og virksomhedsstørrelse er danske topchefer overvejende optimistiske, viser Toplederbarometeret 2035. Det er der en god grund til, siger CfLs CEO Thomas Hanssen.
Hvis I skal i gang med at arbejde med interne ledernetværk, så lad jer inspirere af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Organisationen har i samarbejde med CfL udviklet et tværgående ledernetværk for personaleledere.
Læs her hvordan du skaber high performance teams, der trives og skaber resultater. Læs også hvad der kan forhindre dit team i at nå potentialet.
Forståelsen og anvendelsen af projekttrekanten hjælper projektledere med succes. Læs hvorfor i denne guide til projekttrekanten.