Kvindernes manglende tro på, at held spiller en rolle for deres karriere, kan måske være en del af forklaringen på, at langt flere mænd end kvinder får en lederstilling også i Danmark, som ellers formelt set er et ligestillet land, argumenterer Christina Lundsgaard Ottsen.
»Hvis mænd i højere grad tror på, at held spiller en rolle, har de noget at tørre det af på, hvis de får afslag på et job. De kan sige: ‘Nå, jeg var ikke heldig denne gang. Måske lykkes det næste gang’,« siger Christina Lundsgaard Ottsen og fortsætter:
»Hvis man tror på, at succes i karrieren også har at gøre med tilfældigheder, kan man lettere sige, at det ikke er ens egen skyld, hvis man fejler. Så er der en større chance for, at man tør prøve igen, selv om man får afslag.«
Tro på held påvirker motivationen
Kvinderne, som ifølge undersøgelsen ikke tror lige så meget på, at de får held i karrieren som mænd, bebrejder måske i højere grad sig selv, når de møder modstand.
»Hvis man tror, at et afslag udelukkende skyldes, at man ikke har de rigtige kompetencer, har man kun sig selv at bebrejde. Derfor tænker jeg, at det kan hæmme kvinders mulighed for at få en karriere, at de ikke i samme grad som mænd tror på held,« siger Christina Lundsgaard Ottsen.
Tidligere studier understøtter hendes hypotese: Forskning tyder for eksempel på, at tiltro til sit eget held betyder noget for, hvor motiveret og målsat man er.
Held er en ny faktor i kønsforskningen
Christina Lundsgaard Ottsens er den første forsker, som undersøger, om der er forskel på mænds og kvinders forventninger til held i arbejdslivet.
Hendes fund er interessant og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, der er meget anerkendt blandt kønsforskere, siger Florence Villeseche, som er lektor på Copenhagen Business School (CBS), hvor hun blandt andet forsker i kønsforskelle på arbejdsmarkedet.
Efter at have læst Christina Lundsgaard Ottsens videnskabelige artikel, siger Florence Villeseche til Videnskab.dk:
»Studiet handler om, hvad unge mennesker forventer vil være vigtigt for deres karrierer. Det handler ikke om, hvad der virkelig vil ske med dem. Men fundet er spændende, fordi det peger på et nyt aspekt i kønsforskningen. Det rejser en masse spørgsmål til fremtidig forskning.«
I fremtiden kunne forskere for eksempel følge kvinder og mænd over tid for at undersøge:
Qatarske kvinder tror ikke på netværk
Udover at pege på en forskel i kønnenes forventning til eget held, giver Christina Lundsgaard Ottsens studie også et billede af, hvordan det påvirker kvinders forventninger til deres karriereforløb at bo i et land med kønsadskillelse.
I Qatar, som er et kønsopdelt, muslimsk samfund, svarede både mænd og kvinder, at evner er afgørende for at komme til tops. Men de qatarske mænd forventede i langt højere grad end kvinderne, at netværk også kommer til at hjælpe dem i karrieren.
»Det er ikke så underligt, for i mellemøstlige samfund med formel kønsadskillelse har mændene meget bedre adgang til netværk end kvinderne,« siger Christina Lundsgaard Ottsen.
Netværk og held er forbundet
I Danmark, hvor kønnene formelt set har lige muligheder, forventer de kvindelige studerende i undersøgelsen i lige så høj grad som mændene, at netværk kommer til at få betydning for deres karrierer.
Derfor kan det ifølge forskeren virke lidt underligt, at de ikke også tror, at held kommer til at spille en rolle:
»Troen på netværk hænger sammen med troen på held, for når man har adgang til netværk af betydningsfulde mennesker, har man også chancen for tilfældigvis at møde den rigtige person på det rette tidspunkt. Men det kræver selvfølgelig, at dem, man møder, kan spotte potentialet. På det område viser ny forskning, at der endnu ikke er reel ligestilling,« siger Christina Lundsgaard Ottsen.
Forskning viser, at mænd i højere grad end kvinder bliver vurderet på deres potentiale. Kvinder bliver derimod oftest vurderet på deres kompetencer.
Kvinder bliver i højest grad vurderet på evner
Den ofte ubevidste forskelsbehandling giver en mulig forklaring på, at kvinder vægter kompetencer højere end held, når de skal vurdere, hvad der har betydning for, om de får en lederstilling, mener Christina Lundsgaard Ottsen.
Hun henviser til forskning, hvor forsøgsdeltagere er blevet bedt om at vurdere, hvor egnet henholdsvis mandlige og kvindelige ansøgere er til et job ud fra en beskrivelse af deres erfaringer.
Forsøgsdeltagerne lægger mest vægt på kompetencer og erfaringer, når de vurderer om de kvindelige jobansøgere er egnede. Hos mændene lægger de i højere grad vægt på, om de kan se et potentiale i ansøgeren.
Læs også: Vi elsker inkompetente mænd på ledelsesgangen
Måske er kvinderne så præget af at blive vurderet på deres kompetencer, at de ikke tror på, at held også kan have indflydelse på, om de bliver ledere, spekulerer Christina Lundsgaard Ottsen.
»Og det vil sandsynligvis påvirke deres karriereambitioner i negativ retning, men det må fremtidig forskning vise,« afslutter hun.
