Formålet med LFP
CfL-Leadership Focus Profile - også kaldet LFP - er konstrueret til at afdække lederes adfærd og prioriteter inden for en række områder af afgørende betydning for ledelsesmæssig performance.
Testen måler på fire overordnede aspekter af ledelsesopgaven:
- Drift - sikre effektivitet og kvalitet i opgaveafviklingen.
- Relationer fra og til andre - understøtte opgaveløsningen ved at udvikle og vedligeholde produktive relationer
- Udvikling - forbedre og udvikle arbejdsgange og forretningsområder, så organisationen og dens medarbejdere altid er rustet til et stigende konkurrence- og forandringspres
- Motivation - hvad engagerer og inspirerer lederen til ledelse?
Testens state-of-the-art testkonstruktion sikrer herudover høj grad af validitet og præcision.
Kurset certificerer dig i at anvende CfL-Leadership Focus Profile. På kurset lærer du, hvordan du læser testprofiler og anvender den i rekrutterings- og udviklingssamtaler. Du får også indsigt i testens unikke testkonstruktion, og hvad denne byder på af nye muligheder for at udvikle og udvælge ledere.
Profilen giver en mængde relevante vinkler på lederen, som kan uddybes og undersøges ved rekrutterings- eller udviklingssamtalen.