Desværre skal ledere indimellem opsige medarbejdere. Det er en del af jobbet, og det er vigtigt, at det bliver gjort professionelt og med respekt for den enkelte medarbejdere.
Forløb
Kurset veksler mellem teoretiske oplæg, dialog og øvelser. Aktiv deltagelse i øvelserne er nødvendige for at opnå størst udbytte.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere og HR, der står overfor opsigelsessamtaler, og ønsker de nødvendige kompetencer til at gennemføre professionelle og værdige opsigelser.
Kurset kræver ingen forudsætninger.
Før start
Du får tilsendt videoer, som du skal se inden kursusstart.
Kursets indhold
Målet med kurset er at klæde dig på til at gennemføre opsigelser, så både du, den opsagte og virksomheden kommer godt videre. Du præsenteres for de overordnede juridiske rammer af en jurist, så du ved hvordan du skal navigere indenfor loven.
Som leder er det ofte ubehageligt at skulle opsige medarbejdere, og vi arbejder med, hvordan du mentalt gør dig klar til de følelsesmæssige konsekvenser.
Du introduceres for en konkret samtalemodel, som sikrer at selve samtalen bliver værdig og professionelt håndteret. Sammen med de øvrige kursister og instruktører træner du samtalemodellen på din egen (evt. fiktive) case, så du bliver fortrolig med opgaven.