Ledelse og følgeskab, når aben følger med

Evolutionspsykologisk ledelsesforskning indikerer, at der i individers og gruppers psykologi er nedarvet seks arketypiske lederroller: Krigeren, spejderen, diplomaten, dommeren, manageren og læreren. Læs uddrag af Troels Gottliebs bog Aben følger med.

CfL, november 2023

Som ledelsesbog er Aben følger med et vigtigt bidrag til at forstå og navigere i de hierarkier og magtspil, der foregår på arbejdspladserne. Det skrev CfLs direktør Thomas Hanssen i sin anbefaling af bogen, der udkom i foråret 2023.

Fundamentet i bogen er evolutionspsykologien, og den handler helt overordnet om, hvordan evolutionært nedarvet biologi og personlighed præger vores fælles menneskelighed.

Gennem hele bogen viser forfatter Troels Gottlieb, at vi er meget mere styret af følelser, end vi bilder os ind. Og det gælder også de grimme følelser som had, magt og begær. 

Vi bringer her et uddrag af bogens kapitel 8, der handler om ledelse og følgeskab.

Hvem leder?

Direktionslokaler er befolket med statusorienterede individer, og ligesom mænd gennemsnitligt er mere statusorienterede end kvinder, er der altså flere mænd end kvinder i ledelse.

Statistikkerne taler også deres tydelige sprog, hvis vi tager udgangspunkt i statusorientering i stedet for køn. Jo højere i hierarkiet, jo mere udtalt er tendensen.

Det danske erhvervstestfirma People Test Systems har fremlagt data fra tusinder af danske ledere, der har taget firmaets personlighedstest (Revald, Skytte, Hvass & Rasmussen 2021).

Resultatet synes at bekræfte antagelsen om, at et kønnet miks af mellemledere også medfører personlighedsmæssig diversitet.

Nogle af fordommene holder stik: Kvindelige ledere falder i personlighedstest generelt mere kommunikerende og empatiske ud end mænd, men lider i højere grad end mænd også af usikkerhedsmomenter og behov for anerkendelse. Men People Test Systems’ data viser samtidig, at jo længere op i ledelseshierarkiet vi kommer, jo mindre bliver forskellene.

Det er vanskeligt at afgøre, om kvindelige topledere hen ad vejen er blevet mere som deres mandlige kollegaer, eller om netop disse kvinder har haft personlighedsprofiler svarende til de mandlige topledere fra begyndelsen.

Observationen udfordrer imidlertid idéen om, at kvindelige direktører partout bidrager med noget andet end mandlige. Og uanset køn må vi, på godt og på ondt, nok forvente et vist status- og magtdrive hos dem, der ender i topledelse.

Boguddraget fortsætter under boksen, hvor du kan læse om de seks arketypiske ledere.

De seks arketypiske ledere

På baggrund af evolutionspsykologisk baseret ledelsesforskning har professor i evolutionspsykologi Mark van Vugt sammen med videnskabsjournalist Anjana Ahuja foreslået, at der i individers og gruppers psykologi er nedarvet seks arketypiske lederroller: ”krigeren”, ”spejderen”, ”diplomaten”, ”dommeren”, ”manageren” og ”læreren” (2011).

I forskellige habitater har forskellige roller været vigtigere end andre. Men for at sikre en bæredygtig gruppe har der som regel været grader af dem alle i ”rådet” omkring høvdingen.

Krigeren

har som primær rolle at forsvare gruppen imod eksterne trusler. For vores forfædre omfattede truslerne for eksempel leoparder, slanger og fjendtlige klaner. Krigere er frygtindgydende og kan genkendes på deres maskuline træk – det er typisk mænd.

Psykologisk set er de kendetegnet ved frygtløshed, konkurrencelyst og dominans – personlighedstræk, som eksempelvis Donald Trump besidder i ekstrem grad.

Med deres grænseløse ambitioner grænser de til det koldblodige over for dem, som forlader eller på anden måde svigter gruppen. Til gengæld er de ekstremt loyale over for ”deres egne”.

Spejderen

specialiserer sig i at opsøge ressourcer og muligheder for gruppen. I vores forhistoriske miljø vovede spejderen (der næsten altid var en mand) sig ud på egen hånd eller i en lille gruppe for at finde nye vandhuller og jagtrevirer. Spejderen er en eventyrer, altid på udkig.

Psykologisk set har spejderen ekstrem udholdenhed og en høj frustrationstærskel. Spejderne er nysgerrige, intelligente, utålmodige og risikovillige. Og så er de individualister og trives fint i eget selskab og med at gøre ting på egen hånd.

Diplomaten

excellerer i at danne og vedligeholde alliancer med andre grupper. I vores forhistoriske omgivelser var det vigtigt at have allierede i kampen med andre klaner om de knappe ressourcer – som at finde vandhuller og udveksle brude (og ved sidstnævnte danne alliancer og forebygge indavl).

Diplomater har typisk feminine træk, i den forstand at de ikke ønsker at udgøre en trussel, fordi det ville stå i vejen for deres værdifulde netværk. Diplomaterne har typisk verbale talenter – er charmerende, omgængelige og behersker takt og tone. De er socialt intelligente og kan manipulere andre, uden at det opleves sådan.

Dommeren/Præsten

etablerer og/eller fastholder fred i grupper. Vores forhistoriske samfund var gennemsyret af konflikter. Mænd kæmpede ofte til døden over vigtige forhold, herunder kvinder.

Dommeren/Præsten modvirkede truslen for, at interne stridigheder førte til manglende sammenhængskraft og konkurrencedygtighed i kampen med andre grupper om de knappe ressourcer.

Psykologisk set er dommerne/præsterne typisk rolige af temperament, kommunikativt stærke, empatiske og med retfærdighedssans. Sider, som eksempelvis Barack Obama excellerede i.

Manageren

har som rolle at allokere ressourcer og at organisere gruppeaktiviteter. I vores forhistoriske miljø distribuerede manageren mad og vand, holdt opsyn med lejrområdet og organiserede arbejdskraft til kollektive opgaver.

Managernes særlige psykologiske egenskaber er deres rettidige omhu – herunder ordenssans og talent for at planlægge og følge op.

Læreren 

overfører vigtig viden til børn og nye gruppemedlemmer. I vores forhistoriske miljø var læreren ekspert på naturen (hvilke planter kan spises?), sociale relationer og gudernes verden. De blev ofte refereret til som shamaner i jæger-samler-samfund.

Læreren leder ikke andre direkte, men videreformidler, ofte med en vis karismatisk påvirkningskraft, anvendelig viden, som tjener gruppen. Det kan for eksempel være medicinsk viden og sociale traditioner. Lærere sikrer sammenhængskraft ved at være kulturbærere og er kendetegnet ved åbent sind, intellekt, empati og kommunikative evner.

Trump, Obama og Merkel

Valget af Trump i 2016 – men i og for sig også hypen om Obama i sin tid – levendegør Freuds teori om længslen efter en klar retning repræsenteret ved en stærk leder. Under sloganet ”Make America Great Again” appellerede Trump til menneskets arketypiske indre ”kriger”. En mur ville blive banket op, og kineserne banket på plads!

Obama appellerede omvendt med ”Yes We Can” til vores indre ”præst”. Han appellerede til fordelagtig fred og sammenhængskraft.

Europas stærkeste leder igennem årtier, Angela Merkel, har indtil for nylig vækket associationer til en helt tredje form for stærk ledelse. Hun fremstod som ”manageren” med sin omhu, ordenssans og et talent for at planlægge og følge op.

Trump, Obama og Merkel har alle tre spillet autoritetsrollen sublimt, men på vidt forskellige måder.

Længslen efter den umådeligt stærke enkeltperson midt i en skare af kammerater, der er ligestillede, som Freud antog, vi alle har med os, forklarer i øvrigt tilsvarende vælgeropbakningen til vores egen statsminister under COVID-19-krisen (Freud 1976 [1921]: 128). Flankeret af rigspolitichefen, direktøren for sundhedsvæsenet og tegnsprogsoversættere brillierede Mette Frederiksen i rollen som autoritet. Og danskerne responderede generelt med lydighed på den uvisse situation.

Se også CfLs webcast, hvor Senior Relations Manager Henrik Eriksen interviewer Troels Gottlieb om bogen. Se eller lyt til episode 24