Case: Sådan arbejder Deloitte med psykologisk tryghed
Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomhed har i samarbejde med CfL sat psykologisk tryghed på kursusformel og sendt sine ledere på 25 timers-lektion i at skabe højtpræsterende teams.
Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, november 2024
Du støder ind i en kollega, der fortæller, at han lige har sendt dig en besked. Ja, tak, men hvor? Er det på mail, SMS, LinkedIn, Messenger, Slack, Teams eller hvor skal du lede?
Det er en situation, de fleste af os kan genkende, for der er kommet langt flere platforme og teknologiske muligheder, end vi kan rumme, og det vil bare fortsætte.
Problemet er, at vores hjerner slet ikke er bygget til at arbejde på den måde, som vi gør i dag. Vi er mentalt overloadet, og det skaber mistrivsel. Vi er på konstant overarbejde - arbejdsmæssigt såvel som privat – og det gælder for alle aldersklasser.
Det vil en personlig AI-assistent kunne afhjælpe, og de mange kommunikationskanaler er bare ét eksempel.
Med AI vil vores produktivitet kunne gå fra 1 til 1,5 og derfor er kunstig intelligens ikke vores fjende. Tværtimod kan AI blive vores redning, så vi kan leve det liv, de fleste af os efterstræber.
Udlægningen kommer fra Henrik Stenmann, der sammenfatter det på denne måde: ”AI bliver ikke din værste fjende, men din bedste ven. Lær at elske det”
Henrik Stenmann er stifter af det digitale bureau IIH Nordic, hvor han i dag er tilbage som CEO efter et par år med foredrag og afholdelse af masterclass i AI.
CfL har talt med direktøren forud for konferencen Organisationer i bevægelse 2024, hvor han skal holde oplæg om gevinsterne ved AI.
Stenmann er kendt for at være pioner inden for 4-dages arbejdsugen i Danmark, og det er nærliggende at spørge, om gevinsterne ved generativ kunstig intelligens ikke blot skal omsættes til kortere arbejdstid.
Helt så enkelt er det ikke, for selv om AI har et enormt potentiale til at understøtte vores produktivitet og trivsel, så står vi i en ny konkurrencesituation, der med CEO’ens ord bliver ekstrem voldsom.
Det vender vi tilbage til.
Artiklen fortsætter under boksen.
Corona-pandemien, stigende energipriser og geopolitiske rystelser har påvirket danske organisationer markant de seneste år. Men hvordan ser fremtiden ud? Hvad vil skabe de største forandringer for samfundet såvel som virksomhederne? Og hvordan er organisationerne rustet til at klare forandringerne?.
Det har CfL undersøgt i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning (CIFS), og du finder de mange resultater i Toplederbarometer 2035.
Ét emne skiller sig ud - og flugter med Henrik Stenmanns analyse: Danske topledere vurderer, at udfordringerne er størst på det digitale område:
Forudsætningen for at organisationer og virksomheder kan høste gevinsterne ved AI, er først og fremmest at forstå, at AI er en ny måde at arbejde og tænke på. AI rækker langt ud over implementeringen af ny teknologi, forklarer IIH-direktøren:
”Vi har tidligere oplevet store teknologiske spring med personlige computere og internettet, men AI er anderledes, fordi teknologien påvirker alle aspekter af virksomheden. Det er ikke længere et spørgsmål om at vælge AI til eller fra. AI bliver en uundgåelig del af vores dagligdag, og det bliver integreret i et tempo, der er langt hurtigere end noget, vi tidligere har set.”
En produktivitetsstigning på 40-50 pct. er ifølge direktøren et realistisk bud, i hvert fald når det gælder videnarbejdere, men det kommer ikke af sig selv.
”En af de vigtigste faktorer for succes med AI er, at virksomhederne indser, at det her er ikke en 5-2-kur, men en livsstilsændring. Ledere er nødt til at have det lange lys på – om det så er seks, 12, eller 24 måneder. Det er bekymrende, hvis man baserer sine beslutninger på nutiden i stedet for fremtiden,” siger han.
En anden forudsætning for succes er at anerkende, at medarbejdere har forskellige tilgange til teknologi.
”AI er her allerede, men for at alle kan anvende teknologien effektivt, skal det gøres så brugervenligt som muligt, ellers vil modstanden være for stor. Når man præsenterer folk for kodning og tekniske detaljer, ja så står mange af. Jeg har ikke evidens for at sige det, men jeg vil tro, at 95 pct. mister interessen, så snart det bliver for nørdet eller for kompliceret. Det er kun de mest entusiastiske, der holder ved.”
”En tilgang til AI, der ligner lette og intuitive systemer som Google Maps eller MobilePay, vil gøre en stor forskel,” siger Henrik Stenmann, der igen pointerer, at brugen af AI kræver langt mere omfattende ændringer end implementering af nye værktøjer.
Det kræver uddannelse, forståelse og tid. Det kræver kulturændringer – også på ledelsesgangen.
”Det er ligesom at få stillet en bil til rådighed, men du har ikke noget kørekort. Hvis du kører galt, så er det bilens skyld."
Det er nemt at forholde sig kritisk til AI, men Stenmann har et klart budskab til danske ledere: Lær at omfavne AI, også selvom du har en naturlig skepsis.
”Det er så nemt lige at smide legalkortet, at henvise til GDPR eller hvad der nu måtte være af forhindringer, men som leder risikerer du altså at lukke en kæmpestor fest og skræmme alle talenter væk. Unge såvel som dem, der gerne vil,” siger han og påpeger:
”Når en leder udtrykker tvivl eller forbehold, så sender det et signal til organisationen om, at teknologien ikke skaber værdi. Og det kan bremse innovation og udvikling.”
”Selvfølgelig kan der være tekniske og juridiske udfordringer, men hvis ledelsen viser åbenhed og en positiv holdning, inspirerer det medarbejderne til at tage del i denne rejse. AI vil ikke blive jeres værste fjende. Den kan blive jeres bedste ven og en afgørende ressource i fremtidens arbejdsliv.”
Artiklen fortsætter under boksen.
Henrik Stenmann har de seneste par år holdt foredrag og undervist på masterclasses i AI gennem virksomheden The Sky AI. I dag er han tilbage som CEO i datavirksomheden IIH Nordic, som han grundlagde i 2005.
Stenmann er kendt for at være pioner inden for 4-dages arbejdsuge i Danmark. I IIH Nordic har han vundet Great Place to Work-prisen tre år i træk og sikrede sig 5. pladsen i Europa i 2020.
Du kan møde Henrik Stenmann på konferencen "Organisationer i bevægelse 2024", hvor han taler om gevinsterne ved AI.
Konferencen forgår 5. december 2024 i København. Læs program og tilmeld dig
Siden ChatGPT blev tilgængelig for offentligheden i november 2022, har intet været det samme. Sprogmodellen er for længst blevet adopteret af kundeservice, marketing og meget mere, men på det seneste er flere økonomer begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de mange milliarder, der bliver investeret i AI.
F.eks. rapporter Gartner Group, at virksomheder der ønsker at investere i generativ kunstig intelligens rent faktisk kun bruger 10 pct. på AI, mens resten bliver brugt på processorer og data setup.
Spørgsmålet er, om AI-hypen har toppet?
”Vi ser allerede nu, hvordan AI kan løse komplekse opgaver med minimal indsat. Jeg har selv lige testet en ny vild tjeneste, hvor AI udfører avanceret informationsindsamling uden manuel indblanding. Det er bare et eksempel, men det vil være en stor fejl at afskrive AI som en hype,” siger Henrik Stenmann. Han forklarer:
”Når kurven flader ud, er det fordi, det er så svært at få folk til at ændre deres daglige vaner. Det har jeg selv oplevet, da vi indførte en 4-dages arbejdsuge i IIH.”
”Det kræver rigtigt meget at arbejde med teknologi og samtidigt ændre folks rutiner. Det er der skrevet tykke bøger om, og hvis folk ikke forstår ideen, eller forstår hvorfor skal de ændre sig, så sker det ikke..”
Lad os vende tilbage til gevinsterne ved AI. I følge IIH-direktøren bør virksomheder bruge produktivitetsgevinsterne til at styrke deres robusthed, så vi kan klare den intensiverede konkurrence fra globale aktører som Kina og USA.
”Den konkurrence, vi står overfor nu, bliver voldsom. Ekstremt voldsom. Heldigvis har vi altid været meget åbne mod omverdenen, og det er vores fordel. Det samme gælder vores fleksible arbejdsmarked, og generelt er Danmark et enormt attraktivt land. Vi er knap seks millioner mennesker, og vi er meget købestærke og ressourcestærke,” siger han og tilføjer et nyt AI-perspektiv:
”Sproget er en barriere. Hvis man skal ind på det danske marked, skal man kunne kommunikere på dansk, men den barriere kan nu fjernes fuldstændigt ved hjælp at Avatars, der taler og forstå dansk, eller websites der oversætter lynhurtigt.”
Den voldsomme konkurrence et vilkår, men ikke desto mindre bør noget af den tid, vi vinder med AI komme medarbejderne til gode, mener Henrik Steenman. F.eks. i form af kortere arbejdstid.
”Det produktivitetsløft, vi kan opnå med AI, er ikke set siden industrialiseringen. Vi troede, at internettet ville give en stor produktivitetsgevinst, men det viste sig, at effekten var langstrakt.”
”Med AI kan vi derimod virkeligt optimere og fjerne spildarbejde, og derfor kan man godt argumentere for at nedsætte arbejdstiden.”
Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomhed har i samarbejde med CfL sat psykologisk tryghed på kursusformel og sendt sine ledere på 25 timers-lektion i at skabe højtpræsterende teams.
Forudsætningen for, at en lederuddannelse får mærkbar effekt i hverdagen er, at den er fleksibel og kan tilpasses til aktuelle problemstillinger. Det vurderer Bravidas HR-udviklingschef Dorthe Ulriksen.
Hvordan ser danske topledere på fremtiden? Det har CfL undersøgt i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning. Få resultaterne af topledernes forventninger frem mod 2035.
Topledere har brug for resilient lederskab i dagens uforudsigelige marked. Evnen til at tilpasse sig er nøglen til succes.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
