”Lad os tale professionelt om ledertrivsel”

Bestselleren ”Hvem passer på chefen?” fik sat ledertrivsel godt og grundigt på dagsorden. CfL har talt med forfatter Louise Dinesen, der fremhæver, at arbejdet med ledertrivsel kræver et fælles, professionelt sprog. De næste skridt? Læs om version 2.0. 

Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, januar 2025

Hvem passer på chefen? Det er et enkelt spørgsmål, der kalder på et enkelt svar. Det er nok gået de færreste forbi, at det også er titlen på den bog, der for et år siden ramte lige lukt ned i en ulmende debat om ledernes trivsel.

Bag bogen står de to erhvervspsykologer Lill Palmblad og Louise Dinesen, og med en bestseller i ryggen er der ingen tvivl om, at de to forfattere ramte et tomrum i markedet for ledelsesbøger.

CfL har talt med en af forfatterne, Louise Dinesen, forud for konferencen ”Ledertrivsel under pres”, hvor hun er keynote. Og lad os bare slå fast. Spørgsmålet er enkelt, men det er svaret ikke.

Som creme på tør hud

Hvad var det mere specifikt, I ramte med bogen?

”Lederne har travlt med at tage sig af rigtigt mange andre. Det gælder medarbejdere, borgere samarbejdspartnere og mange flere, så vi ramte et meget stort behov for at tale om ledernes egen trivsel.”

”Det er et emne, der historisk har været overset, og bogen var som creme på tør hud - som noget, man virkelig trænger til,” siger Louise Dinesen.

Overrasker det dig, at efterspørgslen var så massiv?

”Vi havde jo arbejdet med emnet i flere år, inden bogen udkom, så vi vidste, at der var et behov, og at lederne havde svært ved at få en stemme i forhold til deres egen trivsel, men at behovet var så stort, ja, det kom bag på mig.”

Vi ved, hvad et budget er

Det seneste år har I holdt rigtigt mange oplæg og besøgt en lang række virksomheder. Hvad har I lært undervejs?  

”Det er blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt det er at have et fælles sprog om ledertrivsel, hvis man skal arbejde professionelt med det.”

”Jeg kan ikke komme i tanke om et andet emne, hvor man ikke har et fælles sprog, så hvis du vil arbejde med ledertrivsel, så lad os tale professionelt om det,” siger Louise Dinesen og drager en parallel til budgetter. Vi ved, hvad et budget er, og har nogenlunde en ide om, hvordan man skal arbejde med det.  

”Når det handler om ledertrivsel, skal vi først forstå hvad det egentlig er, men også hvad det ikke er. Hvad er de beskyttende faktorer, de belastende faktorer, hvordan forebygger vi mistrivsel og meget mere?”

”Det kræver en professionel samtale, og det har været fantastisk at se, hvor mange der har givet sig i kast med at tale om trivsel og få etableret det her fælles sprog,” lyder det fra erhvervspsykologen.

Artiklen fortsætter under boksen om beskyttende- og belastende faktorer.

Organisationen skal tage medejerskab

Ud over behovet for et professionelt fælles sprog, fremhæver forfatteren også ledernes tilgang til at arbejde med trivsel.

”Lederne vil rigtigt gerne det her, og vi har set, hvordan de tør bruge sig selv og hinanden. De har fået øje på betydningen af relationer i ledelse - at de har andre at tale med. Det har de måske ikke tænkt så meget over tidligere, men de er blevet bevidste om, at det er noget, de er nødt til og kan have stor glæde af.”

Læs også: Ledernes mentale sundhed er bekymrende lav

Endnu en vigtig læring for Louise Dinesen er, at HR, de tillidsvalgte og arbejdsmiljøorganisationerne i langt højere grad skal aktiveres.

Det er nødvendigt, at de får et blik for, hvordan de i deres arbejde kan understøtte ledernes trivsel, og hvordan de i løbet af året medtænker ledernes arbejdsmiljø i lighed med medarbejdernes.

”Organisatorisk skal vi sikre os, at der bliver taget medejerskab over lederens trivsel. Ledere tumler med mange svære spørgsmål, og det påvirker både dem og stemningen på kontoret, hvis de bliver mødt af medarbejdere, der viser modstand ved at lægge armene over kors, taler hårdt eller måske helt ignorerer deres leder. Her er der stadig meget at arbejde med,” siger erhvervspsykologen.

Artiklen fortsætter under boksen.

Version 2.0: Videndeling

Det gav genlyd, da ”Hvem passer på chefen?” ramte markedet i januar 2024, men de to forfattere stopper ikke her.

De er på vej med en version 2.0, hvor et af hovedbudskaberne vil være, at vi skal blive bedre til at dele erfaringerne med, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man arbejder med ledertrivsel

”Vi har startet samtalen, men i det videre arbejde, skal vi på tværs af afdelinger blive bedre til at fortælle, hvad vi har prøvet. Vi skal dele viden både på det enkelte lederniveau og på det organisatorisk niveau, men også meget gerne på tværs af organisationer og virksomheder,” siger Louise Dinesen.

Hvis det lykkes, bliver det måske noget nemmere at svare på, hvem der passer på chefen. 

Sådan kommer du i gang

Lad os slutte med Louise Dinesens tre bedste råd til arbejdet i din egen organisation:

#1. Sæt ledertrivsel på dagsordenen. Kun på den måde får I gjort det legitimt, at det er okay at tale om ledertrivsel, og at det er noget I gør hos jer. Når I har etableret samtalen, så få den professionaliseret ved at bruge et fælles sprog.

#2. Tilpas jeres indsatser. Prioritering er vigtigt, så vælg de indsatser, der vil virke i jeres organisation - og lad være med at vælge for mange. Begynd med de valgte indsatser, som kan være alt fra at arbejde med psykologisk tryghed i ledergruppen over tværgående ledernetværk til måling af ledernes trivsel. Uanset hvad I vælger, så husk at evaluere og følge op.

#3. Få aktiveret flere stemmer i organisationen. Få de tillidsvalgte, arbejdsmiljøorganisationerne, HR og andre nøglepersoner klædt på til at kunne arbejde med ledere og trivsel. Sørg for at de får opbygget kompetencer på området.