”Jeg er stadig Uka, selvom jeg er leder”

Ledertræning i Grønland er kommet for at blive

Af Marie Hundevad Malmer, juni 2020

Uka Wilhjelm Geisler, ledende medicinsk overlæge i Grønland har været på kurset ”Dit personlige lederskab” i Nuuk. Hun afsluttede kurset i januar 2020. Læs om hendes rejse og refleksioner undervejs.

Det var ikke planen, at Uka Wilhjelm Geisler skulle være leder. Hun tog først den endelige beslutning i 2019 efter to år som konstitueret. I dag er hun ledende overlæge for Medicinsk Område i Det grønlandske Sundhedsvæsen.

Da CfL-kurset Dit personlige lederskab blev udbudt i Nuuk i november 2019, var beslutningen for længst truffet, men kurset kom på et meget kærkomment tidspunkt for Uka Wilhjelm Geisler, fordi den mentale usikkerhed i lederrollen stadigt fyldte.  

”Jeg er ny i lederverdenen. Kurset var et fint springbræt for mig, og det var virkelig lige det, jeg havde behov for, der hvor jeg var. Det var med til at ændre synet på mig selv som leder, så jeg ikke kun følte, at jeg var forklædt i lægekittel.”

Ledertræning i Grønland er kommet for at blive

Det var Uka Wilhjelm Geislers første ledelseskursus

”Den lokale afholdelse i Nuuk var perfekt. Jeg slap ikke kun for at rejse, men jeg kunne også blive i mine egne rammer. Der var andre ledere med fra andre organisationer i Grønland, og det var rigtig godt. Ledertræning i Grønland er kommet for at blive,” siger hun og påpeger, at titlen - Dit personlige lederskab – blev udlevet meget konkret.  

”Som ny leder tænker man hele tiden på, at man skal finde den famøse ledernøgle, men kurset gjorde, at jeg fandt tilbage til mig selv.”

"Man kan sige, at det var energibesparende at få det kursus, fordi jeg blev tryggere ved mig selv som leder. Jeg blev bevidst om, at man godt kan bevare sine egne menneskelige værdier i lederrollen - uden at skulle være noget helt andet, bare fordi jeg er blevet leder."

”Vi lærte udtrykket, at ’man flytter ind i sin egen lederrolle’, og der behøver ikke være andre måder at lede på end sin egen. Det kan være utrygt at skulle påtage sig noget, man ikke er, men jeg fandt ud af, at jeg godt kan være mig selv, selv om jeg er leder. Hvis bare jeg bruger de redskaber og værktøjer, jeg har lært, kan jeg stadig være Uka.”

Hun udlægger det også på en anden måde:

”Man kan sige, at det var energibesparende at få det kursus, fordi jeg blev tryggere ved mig selv som leder. Jeg blev bevidst om, at man godt kan bevare sine egne menneskelige værdier i lederrollen - uden at skulle være noget helt andet, bare fordi jeg er blevet leder.”

Nysgerrighed og flere perspektiver

På Dit personlige lederskab er der indlagt tid til refleksion mellem modulerne. Her kan man afprøve, udvikle og arbejde med de tillærte metoder, og det var meget værdifuldt for Uka Wilhjelm Geisler.

”Vi skulle vælge noget at fokusere på mellem modulerne. Det betød, at jeg gik fra at tænke, at det der med at være leder, det er bare et arbejde. Det gjorde mig bevidst om, hvor meget man kan udvikle sig, hvis man vil. Det er altid sværere at lave om på vaner end man tror, men derfor er det helt nødvendigt at få sådan nogle opgaver, hvor man skal prøve at tænke eller gøre noget anderledes.”

"Man kan sige, at det var energibesparende at få det kursus, fordi jeg blev tryggere ved mig selv som leder. Jeg blev bevidst om, at man godt kan bevare sine egne menneskelige værdier i lederrollen - uden at skulle være noget helt andet, bare fordi jeg er blevet leder."

Overlægen fik også et nyt, mere overordnet perspektiv på ledelse. 

”Når man ikke er leder, oplever man oftest verden ud fra sig selv. Når man så bliver leder, opdager man, at der ikke kun findes én virkelighed. Der kan findes mange forskellige opfattelser af virkeligheden, afhængigt af hvilke medarbejdere, der ser den. Det har været en øjenåbner, som er rigtig vigtig, men som man ofte indser alt for langsomt.”

”I lægeverdenen har man ofte konkrete svar på alt. Det prøver jeg at komme lidt væk fra i stedet for at overføre min lægekultur til lederrollen. Jeg er ikke en skrap eller dominerende leder. Jeg arbejder med at være mere nysgerrig på, hvordan andre oplever tingene, inden jeg beslutter, hvordan tingene skal gøres,” siger hun.

”Nu kan jeg nyde at være leder”

Udover et kompetenceløft har Uka Wilhjelm Geisler også fået et nyt og betydningsfuldt, fagligt netværk.

”Kurset har sat nogle fine ting i gang. Jeg tænker tit over, hvordan jeg skal gøre tingene. Derfor var det fint at have nogen at drøfte det med på kurset – nogen at sige det højt for. Man kunne prøve de ting af, som man går med selv - er man på den rigtige vej?”

”Vi var nogen, som blev enormt inspireret af hinanden. Ikke kun som ledere, men også personligt. Det gav rigtig god energi, og vi kunne helt klart bruge hinanden – især fordi vi ikke var fra de samme organisationer. Vi kan helt sikkert bruge hinanden til ledersparring fremover.”

Efter kurset er Uka Wilhjelm Geisler stadig i gang med sin udviklingsproces. Men hun har alligevel nået en milepæl.

”Kurset har været med til at speede processen op inde i mig selv. Nu ved jeg, hvor jeg er, og nu kan jeg nyde at være leder! Det har været en mental bearbejdelse. Nu kan jeg også bruge det at være leder som en fordel og nyde de ting, jeg har mulighed for at påvirke.”

Uka Wilhjelm Geisler

Ledende overlæge for Medicinsk Område i Det grønlandske Sundhedsvæsen. Uka Wilhjelm Geisler var konstitueret ledende overlæge i 2 år før hun i 2019 blev ansat som ledende overlæge for ca. 110 ansatte.

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Seneste artikler om ledelse

Guide til projekttrekanten

Forståelsen og anvendelsen af projekttrekanten hjælper projektledere med succes. Læs hvorfor i denne guide til projekttrekanten.