Ledernetværk er strategisk vigtige

Det er guld værd at have et godt og fortroligt ledernetværk, lyder det fra Deloittes tidligere HR-direktør, for netværk kan være med til, at virksomheder når i mål med strategien.

Hos Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomhed Deloitte anses det for forretningskritisk, at ledere og medarbejdere indgår i forskellige netværk og forstår at skabe gode relationer. Ikke sådan at forstå, at netværkene skal bruges til at sælge Deloittes ydelser, understreger Deloittes tidligere HR-direktør Kirsten Torp da CfL talte med hende tilbage i 2013.

”Relationerne i netværk kan bruges, til at vise hvem vi er, og hvad vi står for, samt hvad vi kan bidrage med,” siger HR-direktøren. Men netværk kan også bruges til meget andet.

Mange typer netværk

Med over 2400 ansatte i Danmark er Deloittes ledere og medarbejdere engagerede i mange typer netværk. Det gælder bl.a. CfLs ledernetværk og en række faglige netværk. Facebook og LinkedIn indgår som et accepteret sted at netværke, ligesom interne netværk er naturlige i den store virksomhed.

Formålet med at netværke har HR-direktør Kirsten Torp formuleret meget klart. Netværk skal bruges til at...

  • Få ny viden og kendskab til best practice
  • Løse opgaver hurtigere og i en bedre kvalitet
  • Rekruttere nye medarbejdere
  • Udvikle ledere og medarbejdere
  • Få inspiration, sparring og ny energi
  • Få forretningsmæssig indsigt i forskellige virksomheder og brancher
  • Skabe relationer

At vokse med sit netværk

"Netværk benyttes både til at udvikle sig selv og sine leverancer, men det er også et sted at brande sig i forhold til andre virksomheder og potentielle kunder. Netværk er et sted, hvor man kan vokse med de øvrige deltagere, hvor du måske starter som ung eller yngre medarbejder. Og når man så når min alder, så sidder ens netværkskontakter måske i vigtige besluttende positioner,” siger Kirsten Torp, var medlem af CfLs Kreds 4 ledernetværk. Under sin tid i netværket har hun siddet som HR-chef i fire store virksomheder. 

Inspiration udefra

Kirsten Torp var på den årlige rejse med netværkskollegerne i CfLs ledernetværk. Turen gik til Stockholm, hvor de besøgte SAS hovedkvarter og mødtes med selskabets Vice-President inden for Brand, Marketing og Eurobonus samt dets koncern HR-direktør. Her fik de indblik i, hvilke udfordringer de har, og hvilke løsninger de har valgt på udfordringerne. Dagen efter var de hos Phillips for bl.a. at høre om elektronikgigantens konkurrencemæssige udfordringer, og hvad de betyder på HR-fronten. Tidligere har de bl.a. også besøgt bilfabrikker, medicinalproducenter og IT-virksomheder på deres årlige flerdages arrangement.

Personlig investering i netværk

Til den årlige rejse anvender Kirsten Torp to arbejdsdage og en privat dag for at tilgodese et meget væsentligt element – de personlige kontakter, som hun nu på tiende år har glæde af i sit arbejde. Deltagernes investering i den årlige rejse og de meget nære kontakter har betydet meget for det store udbytte, netværket giver deltagerne.

”Vi er ude og blive inspireret, men vi er også sammen i tre dage i træk, hvor vi ud over forretningsmøderne også har tid til at være sammen uformelt. Det gør, at vi har lært hinanden rigtig godt at kende og har fået stor tillid til hinanden. Derfor kan vi bruge hinanden meget mere, end netværk måske plejer at gøre. Netværket består af en række interessante og succesfulde virksomheder og HR chefer, som har en stor fælles interesse i hinanden og i at lære af hinanden,” fortæller hun.

Ikke nok med visitkort

Brug af netværk er noget, som kan trænes. Det kræver en helt anden tilgang, hvis man ønsker at udvikle stærke relationer i sit netværk, end hvis man blot har brug for en kontakt eller en reference.

”Det er jo ikke nok bare at smide sit visitkort og tro, at man så har overbevist nogen om at have tillid til én. Du kan måske bruge det til at sælge børster. I Deloitte ønsker vi at skabe dybe og langvarige relationer gennem netværk – netværk er ikke en salgskanal. Vi ønsker at brande os og lægge grunden til en troværdighed, der gør, at vores kunder og potentielle kunder er overbeviste om, at vi kan hjælpe dem med at videreudvikle deres forretning og løse deres forretningsmæssige problemstillinger. Det kræver tillid, langvarige relationer og et commitment over for hinanden. Det er fundamentet i alt, hvad vi gør, og den måde vi driver forretning på,” siger Kirsten Torp.

Se også populære netværk til HR-professionelle

HR Direktører
HR Chefer
Aktuel HR-jura
HR Professionelle
HR Udvikling

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

Anja Neiiendam

Anja Neiiendam
Direktør, Direktionen

T: +45 5154 4182
M: ane@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om ledelse

Guide til projekttrekanten

Forståelsen og anvendelsen af projekttrekanten hjælper projektledere med succes. Læs hvorfor i denne guide til projekttrekanten.