Sammen bliver vi stærkere

Hvor begynder og hvor slutter ledelsesansvaret? Og hvordan skaber man sammenhæng mellem virksomhedens strategi og de resultater, man skaber?

Kommentar af Ruth Znaider, fagchef i CfL, 2013.

- Mine medarbejdere leder sig selv, men gør de det rigtige? spurgte en af deltagerne i et ledernetværk for nyligt. Spørgsmålet affødte en engageret diskussion om skismaet mellem som leder at have fokus på produktivitet og samtidig have uddelegeret ledelsesansvaret til medarbejderne selv.

- Hvordan sikrer man, at man når målet på den hurtigste og mest effektive måde? lød det næste spørgsmål. Her nåede man frem til, at det handler om at øve sig i at være leder, om at kunne mestre styring og frisættelse i den rette kombination, om at blive skarpere til at udstikke retningslinjer og bedre til at slippe kontrollen og om at stole på, at man gør det på den rette måde.

Flere kunne fortælle om udarbejdelse af endeløse rækker af detaljerede procesbeskrivelser for at sikre produktivitet og kvalitet, men hvor der så alligevel kan tolkes på flere måder. Et eksempel var en manual for rapportskrivning, hvori ordet kvalitet indgik, men hvor definitionen af kvalitet viste sig ikke at være tilstrækkeligt defineret. I hverdagen viste det sig, at der gik al for megen tid med at luge slutproduktet ud for stave- og kommefejl, der var ubetydelige for resultatet, så her handlede det om at definere kvalitet nok og at få specialister til at acceptere mindre skønhedsfejl og fokusere mere på kvantitet.

En anden udfordring var at have det rette team, hvor flere kunne berette, at det er mere komplekst en som så, og at "der er så meget HR, der er ved at drive én til vanvid". Flere af lederne oplever fx, at HR sætter sin egen dagsorden løsrevet fra de problemer, de står med, og ville gerne have en bedre dialog med afsæt i de reelle udfordringer.

Diskussionen mundede ud i en overordnet debat om ledelsesansvaret, om hvor det starter, og hvor det slutter, om hvordan man skaber sammenhæng mellem virksomhedens strategi og de resultater, man som leder skal skabe, og om hvordan man bliver bedre til at sætte sin egen personlighed i spil.

Sluttelig drejede samtalen over på lederens rolle som kommunikator, som ledestjerne for virksomhedens strategi og om muligheden for at blive en stærk drivkraft for virkeliggørelsen af dens mål. Der var konsensus om, at udgangspunktet for en leder altid er at skabe resultater, men også om at det kun kan ske ved at skabe forståelse for mål og opgaver og ved at skabe et højt engagement blandt medarbejderne. Der var også enighed om, at lederen skal gøre det muligt for medarbejderne selv at se visionen og give dem plads til at give den liv gennem deres egen passion.

Ledelseskommunikation er med andre ord omdrejningspunktet for god ledelse og nøglen til de bedste resultater. Hyppige samtaler med medarbejderne, frihed til at organisere og løse opgaverne selv og et oversættelsesarbejde, der giver sproget kraft og retning, er nogle af værktøjerne. Gennem sin kommunikation skal lederen gøre budskabet levende og nærværende, skabe mening i kaos, skabe samhørighed mellem medarbejderne og engagere dem følelsesmæssigt, så de tager ansvar. Fra at handle om hvordan man sikrer produktivitet endte samtalen med at handle om, hvordan man konkretiserer formål, mål og delmål, så medarbejderne bliver en del af processen.

En del af ledelsesopgaven er at gennemtænke, hvordan den enkelte medarbejder og medarbejdergruppe skal agere i hverdagen og at knytte virksomhedens strategi og mål til medarbejdernes konkrete verden. Ledelseskommunikation handler om at formidle det, virksomheden gerne vil være, og som medarbejderne skal hjælpe den med at blive, på en måde, så enhver medarbejder kan se sig selv som en del af løsningen. Ledelseskommunikation handler om at kunne billedliggøre den ønskede fremtid, så den vækker følelser hos medarbejderne.

Da dagen var slut havde flere andre ledertemaer været på banen, et par deltagere havde delt konkrete case og opgaver med gruppen og alle havde delt udfordringer, tanker, viden og erfaringer, diskuteret konkrete ledelsesgreb og -metoder og ikke mindst givet sig selv det frirum der gør, at man løsrevet fra en travl hverdag kan betragte sig selv og sine udfordringer på afstand. Der var enighed om, at det havde været en god dag, og at alle kunne tage noget med hjem.