Testværktøjer målretter kompetenceudvikling hos MAN Diesel og Turbo

MAN Diesel & Turbo anvender JTI og Decision Dynamics Karrieremodel™ i strategisk kompetenceudvikling. Resultatet er en mere målrettet kompetenceudvikling blandt virksomhedens 12.000 medarbejdere.

I MAN Diesel & Turbo er strategisk kompetenceudvikling et vigtigt skridt på vejen til at nå virksomhedens strategiske mål. Vice President for HR Development, Nels Karsvang, er derfor meget bevidst om at tilrettelægge skræddersyede kurser og undervisning, der passer til medarbejdernes personprofiler. Til det formål anvender han JTI og Decision Dynamics Karrieremodel.

”Hvert år planlægger jeg, hvordan vores medarbejdere kan klædes bedst muligt på til at opnå MAN Diesel & Turbos strategiske mål. I den proces hjælper testværktøjerne mig til at kvalificere beslutningen om, hvilke kurser der skal udbydes, og hvordan undervisningen skal struktureres. JTI er med til at afdække, hvilke persontyper der findes i virksomheden, mens Decision Dynamics Karrieremodel er et værktøj, vi anvender, når jeg sammen med mit team skal planlægge medarbejdernes videre karriereforløb,” fortæller Nels Karsvang.

Testværktøjer giver afklaring

Nels Karsvang anvender testværktøjerne som bindeled mellem virksomhedens overordnede strategi og den konkrete kompetenceudvikling. Billedet af, hvilke kompetencer der skal udvikles i MAN Diesel & Turbo, stykkes sammen af brikker som forretningsområdernes strategimål, årlige appraisal-samtaler og erfaringer fra tidligere år. Herefter kommer testværktøjerne i spil.

”I øjeblikket gennemgår MAN Diesel & Turbo for eksempel mange forandringer på grund af krisen, så det er nødvendigt at give lederne kompetencer inden for forandringsledelse. Der bruger jeg JTI for at afdække, hvordan jeg kan strukturere undervisningen i forandringsledelse, så medarbejderne lærer mest muligt. For eksempel viser JTI, at MAN Diesel & Turbos mange ingeniører er tænketyper, så undervisningen skal være logisk struktureret og rationelt begrundet,” forklarer Nels Karsvang.

Læs mere om CfLs testværktøjer her

I MAN Diesel & Turbo udmønter strategisk kompetenceudvikling sig også i længerevarende udviklingsprogrammer som for eksempel karriereprogrammet Career Clarification. Deltagerne er medarbejdere med stort potentiale, og programmet hjælper dem videre ad et karrierespor som enten projektleder, leder eller specialist. Nels Karsvang anvender i den forbindelse Decision Dynamics Karrieremodel som et vigtigt afklaringsværktøj.

”Decision Dynamics Karrieremodel hjælper til at se, hvilket karrierespor der er interessant for medarbejderen at forfølge. Måske giver vedkommende udtryk for at ville være leder, men i stedet viser profilen, at han i virkeligheden motiveres af at have ekspertviden på et bestemt område. Det giver anledning til en kvalificeret udviklingsdialog og afklaring af, hvad der er det rigtige valg for medarbejderen. Resultatet er kompetenceudvikling, der matcher både medarbejderen og forretningen.”

Træffer bedre beslutninger

Testværktøjerne øger ifølge Nels Karsvang kvaliteten af hans beslutninger og giver et bedre afsæt for at målrette virksomhedens strategiske kompetenceudvikling.

”Værktøjerne hjælper mig til at afdække medarbejdernes persontyper, så jeg er sikker på, at de fortsætter ud ad det rigtige spor i virksomheden. Samtidig er værktøjerne også med til at justere medarbejdernes eget selvbillede. Måske tror de, at de passer bedst til et indadvendt job, men i fritiden kaster de sig ud i en masse sociale aktiviteter. Så er et udadvendt sælgerjob måske i virkeligheden den rette hylde. Der giver testværktøjerne en uundværlig afklaring for både mig og medarbejderne,” slutter Nels Karsvang.

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

 

Cristian Willum Gade
Senior Relations Manager

T: +45 5154 4104
M: cwg@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om medarbejderudvikling