9 kernespørgsmål til dig, der søger et netværk

Hvornår er du klar? Hvordan finder du det rigtige? Og hvordan sikrer du, at et netværk er tiden og pengene værd? Der er svar at hente i denne guide. 

Af Anja Neiiendam, direktør i CfL, juni 2021

Et kinesisk ordsprog lyder: Du har en ide, jeg har en ide. Vi bytter, og nu er vi begge blevet dobbelt så rige på ideer. 

Det er grundtanken i at indgå i et netværk. Det er forpligtende, og når alle tager et ansvar, kommer udbyttet mangefold tilbage.

Spørgsmålet er, hvornår man er klar til at komme i et professionelt faciliteret netværk, og hvordan vælger man det rigtige?

Det vrimler med udbydere, så det er noget af en jungle at finde frem til præcis det netværk, som passer med de individuelle behov, man nu engang har. Med 20 års erfaringen i bagagen som netværksleder tilbyder jeg her en guide til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når du vælger.

Jeg anbefaler altid, at du undersøger markedet grundigt, men også tager imod rådgivning fra professionelle udbydere såvel som anbefalinger fra dit brede netværk. Når man først har fundet et match og er klar til at tage ejerskab, så er der stor sandsynlighed for, at dit medlemskab i netværket bliver en succes. 

Spørgsmål 1: Hvornår er du klar til at deltage i et faciliteret netværk?

Begrebet netværk bruges i flæng. Du kan have et netværk blandt tidligere eller nuværende kolleger, blandt forretningsforbindelser, fra din studietid, på LinkedIn eller meget andet. Det er alt sammen glimrende, men netværk af den karakter er ofte uforpligtende, og spørgsmålet her gælder de faciliterede netværk fra professionelle udbydere. Hvornår er du klar?

Det er du, når du er er parat til løfte næsetippen for aktivt at give og bruge inspiration fra andre. Drivkraften skal være nysgerrighed og lysten til at rette blikket udad.  

Du skal have lyst til at komme videre i dit lederskab eller den livsbane, du nu har valgt. Formentligt lykkes du rigtigt godt i det job, du har, men du har måske lyst til næste niveau. Jeg vil derfor også anbefale, at man har en vis erfaring, før man går ind i et professionelt netværk.

I et netværk får du sjældent et helt konkret udbytte, som du kan bruge en-til-en, men du skal kunne evne at lytte til andres udfordringer. På et bagtæppe af cases, dilemmaer, ny viden eller andet skal du tænke, at det var godt nok inspirerende. Gad vide, om jeg kan bruge elementer af det i mit eget virke.

Du skal være parat til, at du nogle gange kan bruge rigtigt meget, mens indsigten andre gange er betydeligt mere krævende at oversætte og omsætte - hvis det overhovedet er muligt.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Spørgsmål 2: Hvornår skal du takke nej til et professionelt netværk?

Hvis du er helt ny i lederrollen - eller ny i et andet job - så har du så meget på din tallerken, at det kan blive for overvældende med et netværk.

De første 1-2 år som ny leder vil jeg anbefale, at man i stedet for begynder med kompetenceudvikling for at udvikle sit lederskab. Når man er godt i gang og har fået styr på det, man har ansvaret for – og i øvrigt har lyst til at få et bredere perspektiv - så kan et netværk være særdeles fornuftigt, fordi der er rigtigt meget læring og inspiration i at udveksle viden og erfaringer med andre.  

At deltage i et netværk handler ikke om at læne sig tilbage og modtage. Det handler lige så meget om at give, om at turde åbne sig og byde ind. Man skal derfor takke nej, hvis man ikke er villig til at være aktiv og nysgerrig. Hvis man kun vil fodres med inspiration af andre, så skal man hellere gå til en foredragsrække.

Spørgsmål 3: Skal netværket være fagligt eller tværfagligt?

Det kommer an på, hvad man vil med netværket. Hvis du arbejder som ekspert inden for eksempelvis finans, it eller salg og har videndeling som højeste prioritet, så skal du gå efter et fagligt netværk, hvor I sammen dykker ned i, hvad der er af nyheder inden for faget. Hvad er der af nye trends, ny forskning, ny praksis, hvilke gode og dårlige erfaringer har I hver især?

Ulempen er, at du risikerer at have et så snævert fokus på din faglighed, at du ikke får løftet næsetippen og spurgt: Gad vide, hvad de er optaget af i produktionen eller salg og marketing? Hvis du derimod mødes i et tværfagligt netværk, så får du indblik i andre specialer, og du får kendskab til problemstillinger ud fra nye vinkel og perspektiver.

Jeg vil anbefale, at man dyrker sin faglighed i ét fora og ledelsesudvikling i et andet.

Når det kommer til ledelse, vil jeg som udgangspunkt anbefale tværfaglige netværk. Ledelse er jo også et fag, hvor det handler rigtigt meget om at få forskellige funktioner og fagligheder til at spille sammen.

En anden model, som vi i CfL anvender med stor succes, er at koble ledelse sammen med en anden faglighed Hvis du for eksempel er HR-chef og gerne vil sparre med andre HR-chefer, så mødes I både om HR og om ledelse.

Her finder du en oversigt over de forskellige typer af netværk i CfL

Spørgsmål 4: Skal netværket være internt eller eksternt?

Interne netværk udbydes typisk i større organisationer, hvor der er mulighed for at etablere netværk på tværs af afdelinger, og i princippet falder interne netværk uden for temaet i denne artikel. Lad os alligevel tage et kigge på fordelene.

Hvis du står med en konkret udfordring i din organisation og er i et internt netværk, så ved du, hvem der sidder med ansvaret, hvem der har ressourcerne og den viden, du har brug for. Hvis du formår at dyrke relationerne, så har du nemmere adgang til de rigtige mennesker; du har nemmere ved at række ud og bede om rådgivning, sparring eller målrettet hjælp.

Ulempen er, at man opererer inden for et lukket system. Du får nok inspiration og hjælp, men det er ofte mere af det samme, så du får ikke indsigt i, hvilke muligheder verden uden for byder på.  

Hvis du er i et eksternt netværk, er du løftet ud af din egen organisation, og det betyder bl.a., at du slipper for eventuelle interne problemer med ressourcefordeling. Den helt store fordel ved et eksternt netværk er dog, at du får indblik i, hvordan andre brancher fungerer. Og det gælder også på tværs af offentlige og private.

Mange privatansatte tilkendegiver, at de gerne vil i netværk med andre private, men i CfL ved vi, at der er rigtigt meget viden at hente i det offentlige. Vi bedriver ledelse i alle sektorer, alle gør det godt, men vi gør det på forskellige vis, så der er god grobund for læring.

Ulempen kan være, at det kan være svært at forstå eller relatere sig til rammebetingelserne i andre sektorer og brancher, men det afhænger af, hvilket abstraktionsniveau man selv har. Og så er vi tilbage ved nysgerrigheden, der er en af de vigtigste drivere for at få succes i et netværk.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Spørgsmål 5: Skal mødestrukturen være gå-hjem-møder, dagsmøder eller døgnmøder?

Svaret er, at en blanding kan være en rigtig god ide, og at det kan være en god ide at skrifte over tid, fordi nye strukturer i sig selv skaber nye dynamikker.

Når det så er sagt, er jeg mest kritisk over for gå-hjem-møder, og i CfL er det tætteste vi kommer på gå-hjem-møder halvdagsmøder af tre times varighed. Mine forbehold skyldes først og fremmest, at tre timer er for kort tid til at komme i dybden. Desuden fylder transporttiden forholdsvis meget.

Det er ikke ensbetydende med, at du på forhånd skal afskrive et netværk med morgen- eller gå-hjem- møder. Måske passer den struktur bedst til dig lige nu. Korte møder med relativt korte intervaller gør det muligt at vedligeholde relationer, at få et brushup fra de øvrige deltagere eller et inspirationsindlæg med afsæt i interne cases eller ekstern ekspertviden.

Det er absolut bedre end ingenting, men det største udbytte får du, når der er tid til ro og fordybelse. Et netværk er ikke et medlemskab til en foredragsklub eller et tempofyldt kursusprogram. I et godt netværk skal der være tid til både inspiration og sparring, der skal være tid til at gå i dybden med de problemstillinger, der fylder hos den enkelte, og så er det vigtigt at prioritere såkaldte faglige frikvarterer, hvor man to og to drøfter, hvad der fylder nu og her.

På dagsmøder er der tid til det hele, men ulempen er selvfølgelig, at det kan være svært at hive en hel dag ud af kalenderen. Det kræver hård disciplin fra deltagerne, og på plussiden tæller, at møderne bliver fastlagt og koordineret et år i forvejen.

Så er der døgnmøder, som mange sværger til, når de først er med i et netværk. Fordelen er, at man kan arbejde mere i dybden med ét eller måske ligefrem flere temaer, og så skaber de ekstra timer rum for skæve vinkler og emner. 

På døgnmøder er der altid ekstra fokus på at skabe og udvikle relationer. Det er helt enkelt, fordi man har tid til at gå en lang tur, man kan spise en god middag sammen, man kan overnatte på hotel, i telt eller bivuak – alt sammen noget, det ikke er muligt at prioritere på et dagsmøde endsige et gå-hjem-møde.  

Der bliver også skabt stærkere relationer, fordi der er tid til mange faglige frikvarterer, hvor man mødes på tværs. Måske får man også større indblik i hinandens privatliv. Det er forskelligt, hvor meget folk vil åbne sig, men det er på døgnmøder, man kan give lidt mere af sig selv.

Døgnmøder er ikke for alle, for det trækker ressourcer, når man er væk med overnatning. Når du skal vælge, så vær realistisk i forhold til din tid og situation i øvrigt.  

Spørgsmål 6: Hvor meget tid skal du bruge?

Tid er en forunderlig størrelse, for tid handler om prioritering, og det skal man gøre op med sig selv, inden man vælger netværk.

Foretrækker du halvdagsmøder, dagsmøder eller døgnmøder? De fleste af CfLs netværk er en kombination af de tre former, så du skal sætte dig grundigt ind i mødestrukturen på forhånd. Hvordan passer den ind i dit arbejds- og privatliv? Hvad har du lyst til?

Hvis du har små børn eller meget rejseaktivitet på sit arbejde, skal du nok vælge et andet netværk end ét med tre døgnmøder, for hvis du ikke har mulighed eller lyst til at prioritere døgnmøder, ja så hænger det ikke sammen.

En del af CfLs netværk byder på fire-fem årlige dagsmøder, og vi bliver ofte mødt med spørgsmålet, om man virkelig kan nå at få et netværk, hvis man kun mødes fire gange om året?

Svaret er ja. Drivkraften i et netværk er stærke relationer, fortrolighed, og et fælles ønske om at blive bedre til ledelse eller sit fag. Og når omdrejningspunktet er fælles, kan man nå rigtigt langt.

Det kræver stærke faciliteringsgreb at opnå fortrolighed og fælles retning på så relativ kort tid, men det er netop styrken ved et professionelt faciliteret netværk. I CfL er netværkslederne uddannet til at sætte gang i processer, der skaber tryghed og relationer, så man meget hurtigt lærer de andre i netværket at kende.

Et andet almindeligt spørgsmål er, om der skal sættes tid af til forberedelse. I CfL er svaret nej. Det kan godt være, vi tilbyder en ny bog eller andet læsestof op til et møde, men det er frivilligt.

Af og til vælger netværksdeltagerne på eget initiativ at mødes ind imellem døgn- eller dagsmøder. Det kan være drevet af en fælles faglighed, særlige problemstillinger eller en særlig god kemi, men det er også helt frivilligt.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Spørgsmål 7: Hvordan finder du det rigtige match?

Hvis du er interesseret i et netværk, er noget af det første du vil vide: Hvem er de andre medlemmer? Spørgsmålet er forståeligt, men det er ikke genvejen til det rigtige match.

Det rigtige match findes i dialog med en kompetencerådgiver, og det er derfor, man ikke bare kan melde sig ind i et netværk, og man kan heller ikke bare få en prøvetime.

Du vil blive interviewet af en kompetencerådgiver, der bl.a. vil kigge på din erfaring, hvilke områder inden for ledelse, du er optaget af, hvad er dit ansvar og dit niveau i organisationer? Titler siger sjældent meget, så det er via dialog med en professionel rådgiver, at du havner i en gruppe, hvor der er noget du kan genkende og spejle dig op i mod.

Når du kan det – og deltagerne i netværket i øvrigt kommer fra forskellige virksomheder eller organisationer – så rummer det et enormt læringspotentiale. Det er på den måde, du bliver beriget, og at netværket bliver værdifuldt.

I visse situationer får man også en samtale med netværkslederen, der kan give konkrete eksempler på, hvad der foregår i netværket, og hvem de andre er. Det er på et lidt mere fortroligt niveau, uden at det bliver personligt. Du får en fornemmelse af, hvordan dynamikken er i netværket, og du får en dialog med netværkslederen og får testet, om der er kemi.  

Når det rigtige match er fundet, kommer man i høring blandt de øvrige netværksdeltagere for at styre uden om konkurrenceproblemer, kunde- og leveranceforhold, uhensigtsmæssige personlige relationer eller andet. Det er aldrig rart at blive dømt ude af ø-rådet, men det sker en sjælden gang.

Netværk handler om fortrolighed og stærke relationer, og det er også derfor, man ikke lige kan få et prøvemøde. Man kan ikke være fortrolig, hvis der sidder en eller to på prøve, der så konkluderer, at det alligevel ikke lige er dem. Det går ikke. 

Artiklen fortsætter under boksen. 

Spørgsmål 8: Er et netværk karrierefremmende?

Som udgangspunkt går man ind i et netværk for at blive bedre til sit job, og dem, man sidder i gruppe med, er ofte peers, som ikke lige har en ledig stilling på hånden. Men det sker jo, at folk af den ene eller anden grund bliver sagt op eller selv vil noget andet, og så kan et netværk godt være karrierefremmende. 

I et netværk bygger du relationer, som du kan bruge på mange måder. Du får en større forståelse for andre og andre brancher, og kan på den måde bedre søge nye veje. Når du har stærke relationer, hører du også om nye muligheder i markedet, og det er også med til at udvide søgefeltet.  

Hvis du vælger et CfL-netværk, bliver du en del af et større ledelseshus med rigtigt mange berøringsflader, og selv om CfL ikke er et rekrutteringsbureau, så formidler vi kontakt, hvis vi bliver spurgt.  

Spørgsmål 9: Hvordan sikrer du, at netværket er investeringen værd?

Et professionelt netværk koster tid og penge, og den sikreste vej til at få return on investment er, at du møder op og deltager. Gør det med åbent sind og nysgerrig, også selv om det er et emne, du har hørt om før, eller en case du slet ikke er interesseret i. Du skal tro på, at man altid kan blive klogere.

Et netværk skaber rum for refleksion – alene eller sammen med andre – og hvornår har du sidst plottet refleksion ind i din kalender?

I et netværk bliver du hevet ud din arbejdssituation, ud af møder og drift. Der er ro på, og pludselig får du nogle ideer og finder nogle løsninger, som du aldrig ville have fundet, hvis du hængte fast i hamsterhjulet.