Af Thomas Bering, opdateret maj 2023
Når vi taler om motivation, er det svært at komme uden om psykologen Abraham Maslow. Maslows behovsteori, kaldet ”A Theory of Human Motivation”, går kort fortalt ud på, at vi som mennesker har en række forskellige behov, som vi stræber efter at få dækket.
I denne artikel ser vi nærmere på Maslows teori, hvorfor den stadig er aktuel i dag, samt hvordan vi kan anvende teorien i ledelse.
Abraham Maslows behovsteori baserer sig på, at mennesket er født med et indgroet ønske om selvrealisering. Vores menneskelige adfærd afspejler, at vi stræber efter at være alt, hvad vi kan være.
Inden vi kan dække vores behov om selvrealisering, er der dog en række basale behov, som skal opfyldes først. Disse behov dækker blandt andet mad, tryghed, sociale behov og selvtillid.
Teorien visualiseres typisk som en pyramide, hvor behovene har en hierarkisk struktur. De basale behov er i bunden, og de mere komplekse behov er i toppen. Først når de grundlæggende behov for mad, vand, søvn og varme er dækket, kan man rykke videre til de næste behov, som handler om tryghed og sikkerhed. Jo længere vi kommer op i pyramiden, desto mere psykologiske bliver vores behov.
De grundlæggende fysiske behov er vitale for vores overlevelse og for at vi kan have en normal hverdag. Eksempler på fysiske behov er:
- Mad
- Vand
- Ilt
- Søvn
Disse behov er de stærkeste af alle behovene i pyramiden, og mennesket vil altid stræbe efter at opfylde disse behov først. Vi kan ganske enkelt ikke fungere uden disse fysiske behov, og vi vil derfor ikke have nogen motivation for at opfylde andre behov først.
Når vi har fået dækket vores fysiske behov, begynder vores behov at blive lidt mere komplekse. Vi søger nu at skabe tryghed og sikkerhed i vores liv. Dette er blandt andet motiveret af, at vi ikke vil ned og kæmpe for at få dækket vores basale fysiske behov igen. Tryghedsbehov kan derfor være:
- Finansiel sikkerhed
- Sundhed og velvære
- Sikkerhed mod ulykker og skader
Job, forsikringer, opsparing er alle eksempler på handlinger, der motiveres af tryghedsbehovet. Det er det, der sikrer, at vi ikke behøver bekymre os om, hvordan vi får opfyldt de fysiske behov i morgen.
De sociale behov i Marslows behovspyramide inkluderer ting som kærlighed, accept og tilhørsforhold. På dette trin er mennesket styret af behovet for følelsesmæssige forhold. Eksempler på dette er:
- Venskaber
- Familie
- Kærlighedsforhold
- Sociale grupper
Maslow hævder, at det er afgørende for mennesker at elske andre og blive elsket af andre. Fraværet af denne kærlighed kan resultere i ensomhed, angst og depression.
Personlige forhold til venner, familie og partnere er derfor vigtige, ligesom involvering i andre grupper, der kan omfatte religiøse grupper, sportshold, bogklubber og andre gruppeaktiviteter, spiller en stor rolle i opfyldelsen af sociale behov.
Når behovene i de tre første trin er opfyldt, begynder vores eget ego at spille en større rolle i vores motivation. På dette stadium søger vi andres respekt og påskønnelse. Vi har et behov for at udrette ting, for derefter at blive anerkendt for vores indsats. Udover prestige og anerkendelse inkluderer egobehovet også selvtillid og det at være komfortabel med sig selv.
Vi har vores personlige hobbyer, hvor vi konkurrerer med andre, eller forsøger at dygtiggøre os for at opnå en form for selvtilfredshed eller anerkendelse fra andre.
Når vi er nået til det øverste niveau i Marslows behovspyramide, motiveres vi af at nå vores fulde potentiale. Når vi har dækket alle andre behov, begynder vi at udfordre os selv. Vi vil udvikle os. Personer på dette niveau er selvbevidste og interesseret i personlig udvikling.
Ifølge Maslow kan de fem trin i behovspyramiden sidestilles med instinkter, og de har stor indvirkning på menneskets motivation. Han deler derfor de fem behov op i yderligere to kategorier: Mangelbehov og udviklingsbehov.
Fysiske behov, behov for tryghed og sikkerhed, sociale behov, samt egobehovet er alle såkaldte mangelbehov. De er behov, som vi kan mangle, og som kan mættes. Det er vigtigt for os at opfylde disse behov, fordi det giver os ubehag, hvis ikke vi gør det.
Det øverste trin i pyramiden, behovet for selvrealisering, er derimod ikke en mangel, det er snarere et ønske om udvikling. Han kalder det derfor udviklingsbehov.
Som leder er en af dine fremmeste opgaver at sikre, at dine medarbejdere er motiverede. Maslows behovspyramide forklarer, hvad der helt grundlæggende motiverer mennesker, men den kan sagtens overføres til arbejdspladsen.
Det er typisk, når der sker forandringer, at vi bevæger os fra et trin til et andet, og derfor er det en god ide at være ekstra opmærksom på dine medarbejderes motivation og behov, når der sker forandringer i virksomheden.
Store organisatoriske forandringer vil ofte skabe en form for usikkerhed hos medarbejderne. Personer, der før befandt sig i toppen af pyramiden, vil begynde at stille spørgsmål som ”Hvad betyder disse forandringer for mig?”, ”Har jeg mon stadig et job” og ”Vil jeg overhovedet trives med disse forandringer?”.
Som leder skal du derfor være klar til at adressere de mere grundlæggende behov for sikkerhed og tryghed, også selvom disse spørgsmål ikke bliver stillet højlydt og eksplicit. Afhængig af dine medarbejderes personlighedstyper, vil de reagere forskelligt, men de vil sandsynligvis have de samme bekymringer.
De fleste ledere, som har været igennem en forandringsproces, kan genkende, at forandring ofte medfører en form for modstand. Denne modstand er på samme vis et udtryk for en usikkerhed, enten omkring jobsikkerhed, eller egen evne til at arbejde og trives i den nye virkelighed. Her er klar og tryghedsskabende kommunikation igen nøglen til at genetablere motivationen hos medarbejderne.
Abraham Maslow var amerikansk psykolog af russisk afstamning. Han regnes for at være en af grundlæggerne af humanistisk psykologi.
Maslow blev født i 1908 voksede op i Brooklyn, New York. Han læste jura, først på City College i New York, dernæst Cornell University, inden han dimitterede fra City College. Han flyttede sit fokus til psykologi og dimitterede i 1934 på University of Wisconsin, med en Ph.D. i psykologi.
Igennem tiden førte hans forskerkarriere ham til Columbia University, Brooklyn College og Brandeis University. Maslow blev til sidst stipendiat ved Laughlin Institute i Californien, hvor han blev indtil sin død i 1970.
Maslows behovspyramide er en teori om menneskelig motivation, der blev udviklet af psykologen Abraham Maslow. Teorien er baseret på en hierarkisk struktur af behov, som mennesker stræber efter at få dækket. Pyramiden består af fem trin: fysiske behov, tryghedsbehov, sociale behov, egobehov og selvrealiseringsbehov.
De fem behov er:
Mangelbehov er behov, som vi kan mangle og som kan mættes. Disse omfatter fysiske behov, tryghedsbehov, sociale behov og egobehov. Udviklingsbehov er derimod ikke en mangel, men et ønske om udvikling. Selvrealiseringsbehovet er et udviklingsbehov.
Maslows behovspyramide kan hjælpe ledere med at forstå deres medarbejderes motivation og behov. Ved at adressere medarbejdernes grundlæggende behov for sikkerhed og tryghed, især under organisatoriske forandringer, kan ledere skabe et miljø, hvor medarbejdere kan trives og nå deres fulde potentiale.
Ledere bør være opmærksomme på medarbejderes behov for sikkerhed og tryghed under forandringer. Klar og tryghedsskabende kommunikation kan hjælpe med at genetablere motivationen hos medarbejderne og minimere modstand mod forandring.
Abraham Maslow var en amerikansk psykolog af russisk afstamning og en af grundlæggerne af humanistisk psykologi. Han blev født i 1908 og voksede op i Brooklyn, New York. Maslow havde en lang og alsidig akademisk karriere, der førte ham til flere universiteter og forskningsinstitutioner. Han døde i 1970.
Ja, selvom pyramiden er opbygget efter et hierarki, kan flere behov opfyldes samtidigt. For eksempel kan en person arbejde på at opfylde både sociale behov og egobehov samtidig.
Nogle kritikere mener, at behovene ikke nødvendigvis følger en fast rækkefølge, og at kulturelle forskelle kan påvirke, hvordan behovene prioriteres. Desuden kan individuelle forskelle betyde, at ikke alle mennesker oplever behovene på samme måde.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Hvordan ser danske topledere på fremtiden? Det har CfL undersøgt i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning. Få resultaterne af topledernes forventninger frem mod 2035.
Topledere har brug for resilient lederskab i dagens uforudsigelige marked. Evnen til at tilpasse sig er nøglen til succes.
Hvis du arbejder med ledertrivsel – eller skal i gang med det – så lær af Københavns Kommune. Her har en særlig enhed anført af Mette Kjærgaard Svendsen, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København, i flere år arbejdet med trivsel, stress og ledelse.
Få resultaterne af CfLs undersøgelse af danske lederes aktuelle mentale sundhed, hvad der begejstrer og belaster dem, og hvad de savner i deres arbejdsliv.