”Både Bo og jeg har skullet fremstå tydeligere, end jeg havde regnet med. Vi har lagt mange kræfter i at forklare, hvorfor og hvordan vi arbejder med den her model, fordi den er svært at omsætte til en medarbejdergruppe, der består af psykologer, læringskonsulenter og andre videnarbejdere. Hvis du bare stiller dig op og bruger en krigsretorik, vil de kigge på en, som om man er blevet vanvittig, så det har helt klart givet nogle udfordringer,” siger Vibeke Fold.
Medarbejdernes skepsis handler bl.a. om, at de oplever metoden som en ny topdown-model, og de har derfor sat spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke fra starten er blevet involveret i arbejdet med briefings.
Vibeke Fold nævner som eksempel 2030-ledelsesvisionen – en briefing som hun og Bo Jørgensen havde en måned til at udarbejde. Først efterfølgende er medarbejderne blevet inviteret til workshops, hvor de så med deres faglighed bliver sluppet løs for at omsætte briefingen til handling.
Tvunget til at tænke strategisk
Topdown er ét kritikpunkt. Et andet handler om netop faglighed.
”Bekymringen er, om vi med metoden forsat kan arbejde evidensbaseret. Det kan og skal vi selvfølgelig, men tidligere har udgangspunktet været det enkelte barns behov, og opgaveløsningen har stort set alene været styret af den enkeltes faglighed og ny forskning inden for feltet. Det nye er, at vi nu kobler opgaveløsningen sammen med en overordnet politisk strategi, der også indeholder en prioritering,” forklarer afdelingslederen.
Hun kalder processen for tidskrævende, men også et godt arbejdsredskab, der sætter nyt perspektiv på den faglighed, der skal udfolde sig - vel at mærke inden for nogle givne rammer.
Når vi får en briefing, så er vi nødt til at forholde os til, hvad der står i plan- og udviklingsstrategien.
Vibeke Fold, afdelingsleder.
”Styrken ved briefing og backbriefing er, at vi som ledelse bliver tvunget til at lede målrettet opad og nedad med afsæt i den strategi, som byrådet har vedtaget. En kommune er en politisk styret organisation, men mange oplever det ikke nødvendigvis som en del af deres virkelighed. Det bliver det med den her metode, for når vi får en briefing, så er vi nødt til at forholde os til, hvad der står i plan- og udviklingsstrategien.”
Ifølge Vibeke Fold giver metoden rigtig god mening i forhold til, hvor PPR befinder sig lige nu, fordi den tvinger alle i afdelingen til at være bevidste om, hvad de kaster sig over. Til gengæld savner hun en større tydelighed fra topledelsen om, at det nu er den måde, Lolland Kommune arbejder på.
”Vi er en stor organisation, der er godt i gang med at skabe et godt liv for børn og unge, så de kommer styrket ind i voksenlivet, men det skal være tydeligt for alle, hvad det er for et slag, vi er i gang med at kæmpe. Hvis vi forsat skal motivere medarbejderne skal de opleve, at de har de bedste redskaber til at vinde, og at de ikke kæmper den alene,” lyder det fra lederne af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Læs også: Effektiv eksekvering