Toplederbarometer 2035: Fremtiden kan bare komme an!
På tværs tværs af sektorer og virksomhedsstørrelse er danske topchefer overvejende optimistiske, viser Toplederbarometeret 2035. Det er der en god grund til, siger CfLs CEO Thomas Hanssen.
Af Annette Franck, seniorrådgiver i CfL, august 2023
”Enhver leder har brug for at kunne det, uanset om man er ny eller erfaren. Det er som at have et kørekort for ledelse.”
Sådan lyder det fra Wicky Skareløkke, der organiserer SLII-kurser i Danfoss Refrigeration & Air-Conditioning Controls (RAC), hvor hun er Global HR Business Partner. I samarbejde med andre Global HR Business Partners gennemfører hun undervisning og træning af ledere i Danmark, Polen, Mexico, Indien og Kina. Denne medarbejdergruppe har enten personale-, team- eller projektansvar.
SLII er relevant for dem alle uanset erfaring og ledelsesniveau, vurderer Wicky Skareløkke:
”SLII-kompetencer handler om grundlæggende forståelse af, at man som leder skal kunne diagnosticere behov for ledelse i løsningen af den konkrete opgave og matche sin ledelsesstil fleksibelt til medarbejderens behov.”
Læs også: Derfor er CfL begejstret for det internationale ledelseskoncept SLII®
HR Directoren i Danfoss har god erfaring med at blande workshop-deltagere på tværs af funktioner, lande, alder og ledelsesniveauer.
”Mange erfarne ledere siger, at tiden er godt givet ud, for alle har travlt, og så bruger man jo bare sin default-stil. Derfor bryder vi med tankegangen, at ’nåhr ja, han eller hun er erfaren, så det kan de nok finde ud af allerede.”
Det er nemlig ikke nok at antage, at erfaring betyder, at man kan løse nye typer opgaver. Derfor får erfarne ledere også mulighed for at deltage i SLII-workshops.
Read the SLII-interview with Wicky Skareløkke in English
Artiklen fortsætter under boksen.
SLII® er et af verdens mest anvendte og anerkendte ledelsesværktøjer. Udviklet af det amerikanske ledelsesudviklingshus Blanchard i 1970’erne.
SLII giver både lederen og medarbejderen et fælles ledelsessprog og en praktisk ramme for at samarbejde i løsningen af den konkrete opgave. SLII anerkender, at mennesker har forskellige udgangspunkter for at kunne og ville løse en opgave - og derfor har forskellige behov for ledelse på opgaven.
Med SLII-færdigheder kan lederen sætte tydelige og konkrete mål for opgaven, diagnosticere medarbejderens udviklingsniveau i forhold til opgaven og matche ledelsesstilen til medarbejderens ledelsesbehov i den konkrete situation.
Lederen bliver i stand til at tilføre situationen, hvad der er brug for af hhv. støttende og instruerende ledelse. Sådan oplever medarbejderen en leder, der tilpasser sin ledelse efter medarbejderens behov og har klare forventninger til, hvordan medarbejderen lykkes med opgaven.
SLII-undervisning og træning gennemføres regelmæssigt i Danfoss RAC division i samarbejde med CfL. Primært som virtuelle forløb, hvor deltagerne kommer fra Danfoss’ fem forskellige geografiske lokationer. Faktisk er det tidszoner, som afgør, hvem man mødes med i SLII-workshops. Over tre dage undervises deltagerne tre timer ad gangen. Deltagerne forbereder sig og får instruktion i øvelser mellem modulerne.
”Jeg var i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, men det fungerer godt, og jeg har fået særdeles positiv feedback,” fortæller Wicky Skareløkke.
SLII dækker nemlig ledernes behov for et konkret ledelsesværktøj, og senest er HR Directoren blevet bedt om at lave et uformelt online forum for tidligere SLII-deltagere. Her vil de gerne lave erfa-udveksling og få sparring på deres egne cases.
”Det er også væsentligt at vedligeholde sin viden om diagnosticering af udviklingsniveau og match af ledelsesstil, så det bliver en naturlig ledelsespraksis,” siger hun og ser derfor ønsket om et erfa-forum som et udtryk for, at ledere finder SLII værdifuldt.
Selvom Wicky Skareløkke oplever, at det fungerer fint med online-workshops på engelsk, så vælger hun face-to-face-undervisning på lokalsprog, når det er muligt. Det er en hjælp for deltagerne at kunne få undervisning og materiale på deres eget sprog. Her er det en fordel, at SLII er et internationalt udbredt ledelseskoncept.
”Vi havde mange deltagere i Mexico, så CfL hjalp os med at finde en certificeret lokal underviser,” fortæller hun.
Artiklen fortsætter under boksen.
Det er så nemt at glemme, at enhver kollega har vidt forskellige forudsætninger i forhold til de mange forskelligartede opgaver, vi involverer dem i. Her er SLII en stor hjælp til at skabe bevidsthed om samarbejde på tværs af kulturer.
I et internationalt arbejdsmiljø er der naturligvis fokus på kulturforskelle. SLII indgår i Danfoss’ ledertræning sammen med andre værktøjer som f.eks. en personlig adfærdsprofil og en kulturanalyse.
Wicky Skareløkke oplever, at selvom der er kulturforskelle fra land til land, så er personlige forskelle lige så vigtige at have for øje. Derfor har deltagerne stort udbytte af SLII-testen, hvor de får indsigt i deres egen foretrukne ledelsesstil.
”Ingen kan lide at blive sat i kasser og få at vide, at ’du er fra X eller Y-land, så din ledelsesstil er nok instruerende S1-ledelse,” siger hun.
På den måde bidrager SLII til at give ledere i RAC et mere komplet og nuanceret billede af både egen ledelse og virksomhedens internationale arbejdsmiljø.
Læs også: SLII lægger sig op ad ledelsesstilen i Forsvaret. Det passer ind i vores kultur
Dette udelukker ikke, at HR-partnere også arbejder med kulturelle tendenser. Her er SLII også et sprog for at skabe opmærksomhed om ledelsesbehov. I Danmark undrer tilflyttere fra andre lande sig f.eks. over, at ledere ikke siger mere præcist, hvad de forventer af medarbejdere. Det giver usikkerhed, for ledere kan opleves utydelige.
”Jeg skal selv være skarp på at nuancere min ledelsesstil i mit samarbejde med lokale HR-kollegaer rundt i verden. Det er så nemt at glemme, at enhver kollega har vidt forskellige forudsætninger i forhold til de mange forskelligartede opgaver, vi involverer dem i,” siger Skareløkke.
Her er SLII en stor hjælp til at skabe bevidsthed om samarbejde på tværs af kulturer.
Netop fordi SLII indgår i ledelsesudvikling på mange måder år efter år, så er HR Directoren optaget af at øge effekten. Her har hun en ambition om, at træningen fremover i højere grad skal involvere deltagernes ledere, både før og efter undervisningen. Formålet er at forbinde deltagernes nye kompetencer med konkrete forbedringer i forretningen.
Det kunne f.eks. være projekter, der bliver færdige til tiden, fordi deltagere oplever god projektledelse, når SLII-trænede ledere forstår at anvende SLII principperne.
Er HR Director og Global HR Business Partner for Supply Chain i Danfoss Climate Solutions – Refrigeration and Air Conditioning Controls (RAC). Hun er uddannet Cand.mag. (organisationskultur), og har over 20 års global HR-erfaring fra Danfoss. Er certificeret i SLII.
På tværs tværs af sektorer og virksomhedsstørrelse er danske topchefer overvejende optimistiske, viser Toplederbarometeret 2035. Det er der en god grund til, siger CfLs CEO Thomas Hanssen.
Hvis I skal i gang med at arbejde med interne ledernetværk, så lad jer inspirere af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Organisationen har i samarbejde med CfL udviklet et tværgående ledernetværk for personaleledere.
Læs her hvordan du skaber high performance teams, der trives og skaber resultater. Læs også hvad der kan forhindre dit team i at nå potentialet.
Forståelsen og anvendelsen af projekttrekanten hjælper projektledere med succes. Læs hvorfor i denne guide til projekttrekanten.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.